Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Stenbroen i Tårs, der hed Kristian Stenbroen. Det er syd for Borup. Så kommer der en kone derind og vil forlange noget mælk, de kaldte hende Støv-Karen, og hun boede i Støvhuset på vejen til Sæsing. Ja, siger konen i gården, hun kunde ikke godt i dag, for de havde en ko, der havde fået kalv, men når hun kom igjen, skulde hun få alt det,...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
I Hodde var en mand, der kunde ingen kalve dræje (drage op). Han kunde nok få dem til at leve en tid, men når de kom så vidt, at de skulde ud på græs, blev de helt desperate og rendte omkring, til de blev løse, og stak så af ned ad Hodde by til og så ud i åen. Det tog jo alt opdræt i gården for dem. Så søgte de råd hos én, der bildte sig ind, at han var...
Kår en ko bliver bedækket hos tyren, må man passe på, at den ikke kommer til at springe på tyren, gjør den det, vil den lobe om. Gjøder den derimod kort efter, siges der: Nu gjoder koen. nu er kalven gjort. A. E. Jakobsen.
I Bovlstrup ved Odder boede en gammel aftægtekone, som hed Bodil, og hun var vidt bekjendt for sit gale sind. Blandt andet provede hun på at skjære halsen over på sin mand, men det nåede hun dog ikke, da ban var så lang, at hun ikke kunde nå, og manden lob da ud. De to tog for resten så tit en torn. En gang de havde været oppe at slås, lukkede han Bodil i...
De kastede til en Bjærgmand, og det skulde være tiende. Så kommer de til hans Kuffert og bliver ved at kaste, til de kan se hele Krammet. Med det samme står der en Kok lige oven på Kufferten, og han slår en stor Skid. Så siger den ene af Mændene: »Da har a Fanden ta' mig aldrig hørt, en Kok har slået en Skid nærere.« I det samme sank Kassen. Så bliver de...
I Nørre-Lyndelse sogn ligger en høj på en mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel kjæmpegrav, hvorfor manden, der ejede den, fik i sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på arbejdet, før der kom bud til ham, at en af hans kvier var ved at dø. Han opgav da sin plan for denne gang, men siden gjenoptog han igjen...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han bad...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Varulven rev får og kalve ihjel og pinte køer, så blodet kunde løbe ud af yveret på dem. Der blev en gang et lam henne hver dag for byens hyrde et sted, og folkene mente, at det var en ulv eller ræv, der gjorde det. Men konen troede ikke manden ret og hængte sit gamle røde ryes skjort over et lam. Hun passede nu selv på, at de alle kom vel ind, men et...
I Grejs boede en gammel mand, der hed Jesper Brun; han var på hans aftægt hos datter og svigersøn, og de kunde ikke forliges, heller ikke kunde han nok få, hvad han kunde tilkomme. Så vil han til at søge hans ret ind, men nu må han helst selv fortælle om det. "Så går a ned til Vejle til prokurator Hermansen for at tale med ham. Den gang a kommer ind, så...
I Norup, Verninge sogn, boede en gårdmand, og på hans jord lå Nonnebjærget. En sommermorgen gik hans kone der ud for at give sine kalve at drikke, og da så hun bjærget stå på pæle, og bjærgfolkene dandse under det. Hun blev meget forundret der over, og da hun kom hjem, fortalte hun sin mand, at hun under Nonnebjærget havde set en dands så lang, og den...
De graver en hugorm ned i en sort potte under nodsdøren, for at kreaturerne ikke skal kaste kalvene. Det kan hjælpe, når de sa går ind og ud over den. Men den skal levende i potten og lobe sig ihjel i den. A véd et sted i Otting, hvor det blev gjort, det var det sidste, a var der, koerne var sa slemme til at kaste kalve der. Men a véd ikke, om det hjalp....
Der var en mand i Høstrup, der bed Per Hansen, han var noget slem til at drikke. Han gik også for lidt i kirke, og så skulde han betale 15 skilling til præsten, og Per Hansen blev så dømt til at gå op og betale dem. Da han nu kom, så lod præsten, der hed Ole Hjerrild, ham forstå med, at hvis han gik i kirke, så kunde han blive fri, og han skulde da spare...
Kristen Knudsen, der boede i Hune Torp, var den største heksemester her omkring. Der vat ingen, der kunde komme nemmere over kirkegårdsdiget end han. Rasmus, der boede her tæt norden for kirken, skulde ud til det røde hus, og så siger a til ham: »Er du ikke tæd for at komme forbi Kristen Knudsens, for det er ingen rar mand?« »Nej, ham er a så gode...
Hune Han herred
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
På en herregård var en gang en gammel rogter, der skulde passe køerne. En aften skulde en ko kælve, og rogteren skride våge for at se til koen en gang imellem. Da han kom ud, havde koen kælvet. «Bø!» siger kalven. «Det var pokkers rart,» tænkte den gamle, tog kalven nok så behændig og bar den hen i kalvestien, men til hans store forbavselse beg\odte...
Gjæstgiveren i Filåt eller Fegetasch i Nykirke så' en Dag tæt ved Aften meget tydeligt en Mand komme sejlende med en rødbroget Kalv i sin Båd, han var ham så nær, at han kunde tydelig se Kalvens Farve. Han forstod sig ikke rigtig på at styre Båden, og han sejlede kun et kort Stykke, så kæntrede Båden, og strags forsvandt den for hans Øjne. Han fik strags...
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
En gammel kone i Mollerup havde en ko, og den skulde hun trække ud i marken. Så kom hun om ved en kalv, der lå på nogle trækul. Da tænkte hun: "Der skal a knibe mig et forklædefuld kul". Da hun så kom tilbage, tog hun kalven og lagde den på noget halm, der lå ved siden af, og begyndte så at skrabe i forklædet. Da hun vilde nu til at af sted, siger kalven:...
