Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min faders gaiumelfader boede i et sted i V.-Brønderslev, de kalder Bogen. Så kom der bud til Nipstrup, at de skulde sende en mand i kongeng tjeneste, og så blev Svend Bogen ordret til at skulle mode. Nu var han soldat i otte år, og i den tid sad konen og krottede ved det der hjemme. Siden manden kom hjem igjen, så blev der en gang bojet til hove, at de...
To mænd fra Dagbjærg kjørte ad Horsens til med kalk. Den ene af dem havde ord for gjærne at ville bede i folks korn, når kan kunde se sit snit. Den anden, der lever endnu og kaldes gamle Jens Nygård, er en stor skjælm, og da de så kom i nærbeden af Silkeborg og kom forbi nogle boghvededynger, sagde han: De wa hælles råer, om vi hadd nøj a de te wå...
Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggård, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille...
Pa en herregård nede ved Nymindegab havde de i hovtiden en vogn. der blev trukken op som et urværk, og når den havde kjort en mil, så ringede den, og så kunde den ikke kjore længere. gfi 0g 37. Anders Blelde, Rådvad mark.
Min bedstefader, som var kusk på Rodstenseje i Hads herrod, så en aften, han gik hjem fra gården, et gammelt hvidt og, som han for havde kjort med. Han vilde stryge det over ryggen og sagde: men så gik det lige midt over og var borte med det samme. Lærer S. Frederiksen, Homå hede.
Der boede en Jermiin i Haslevgårds Molle i Als. Han havde en Søster, der var forlovet med en Åby, der i sin Tid var gået i Kompagni med Jermiin om at kjøbe Møllen. For nogle År tilbage var der kommen en Nordmand herind med en Ladning Tømmer, og den Last havde da Skibsfolkene at sælge. Åby handlede nok med dem om det, men snød dem, og efter Sigende skal...
Der er fem gamle blunde her i byen. Af dem er Hæddelis kjelde både den bredeste og den dybeste. Den står lige nord for pnestegårdshaven. er otte til ni alen bred i det bredeste og en 16 alen dyb. Al den fyld, der er kommen op af den, er kjort op med heste og vogn. Den er sat op af svære kaninesten, bliver videre og videre fra grunden af, men snævrer til...
Der var en herremand inde i Salling, der var så stærk. En af hans hovbønder kom en vinterdag og forlangte noget korn af ham. for han havde intet til foden, og så befalede herremanden også en karl at ga op og male ham sa meget korn op. som han kunde bære hjem. Da han havde målt en halv tønde, siger karlen, om han kunde bære mere. Jo, han kunde godt blive...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over. Småfolksad...
Bonde-Jens han boede ovre i Stilling og var ikke så lidt tosset. Der havde nogle givet ham en gammel fjol, og så gik han til alle gilder og spilte, men han kunde jo ikke spille. Folk havde spil af at sige til ham: Hor, Jens, a har bud til dig om, at du skulde komme der og derhen at spille*. Det. vathan glad ved, og så svarte han: Ja, da skal a dø å pin...
ITårupkjcer, Vejlby, var en snogbo, og snogene blev så movsne, at hjorderne ej en gang kunde gå ved kreaturerne for dem. Så kom der én, som var så klog, og han skulde sætte dem væk. Der blev kjort tre favne træ ud på en banke i kjæret og gjort ild på det. Så stilte han et stort jærnbånd an inde i ilden, og der skulde de gå på og brænde. Nu blev snogene...
Oppe i 1 lensborg-egnen kjorte en mand det sidste af sit korn hjem fra marken, og det var kun et halvt læs. Det var en dreng, som kjorte hestene, og en gammel mand var der i vognen, som havde hjulpet ham i marken at læsse på. Allerbedst som de kjorer, tager hestene til at gå helt langsomt, og det hjælper lige lidt, hvor meget de pisker på dem, de kan ikke...
Gården Vrnchovcd ligger ved Landevejen mellem Sønderborg og Tonder, og lidt vesten for Gården skjærer den gamle Studevej Landevejen. En lille Fjerdingvej sonden for Gården og ved samme Side af Sludevejen lå den Gang, jeg var på Egnen, et Kådnersted, men det lå et Stykke øst for samme Studevej. Et godt Stykke vest for Kådnerstedet ligger Kirkebyen Uge. De...
A har to gange kjort herfra til Varde med stude. Vi kjorte kl. 10 om aftenen og kom hjem den næste aften ved samme tid. Ved lawensindenstid de kjørte til Ringkjøbing med skattekorn, da kjørte Marker Smed med kornet. Han boede i Nørre-Grene her i sognet. Han gjorde det i 2 dage og kjørte før hjem med dem, end han havde kunnet med bæster, for der var kommet...
På Noruplund var der en gang en herremand, som almuen kaldte den gale Per Bisp". Dette navn havde han faet, fordi han var så vanskelig at gjore tilpas. En gang havde han været kjørende i Æbeltoft. På vejen hjem kom han forbi en gammel kone, og han spurgte da, om hun vilde age med. Jo, det vilde hun da nok. Hun kom da op på vognen. Da de havde kjort lidt,...
En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Terkildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sønner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem...
Til 13. Avisredskaberne. Efter 947. De gamle hængte op på ydervæggen et sted i gården et hjul, som var gammelt og gået i stykker, og der blev det hængende på sin knag, til det faldt selv ned. Det kaldtes et lykkens hjul, for det skulde give tykke i gården. Det var ikke alle hjul, der var lykkens hjul. Egerne skulde være noget kjort i stykker.
Den store Skjern bro blev bygget i 1836 eller 37, og alt det svære egetommer til den kom fra Horsens og ble v kjort på vogn her til Brande. Her blev det så indskibet og sejlet ned ad åen helt til bestemmelsesstedet. Ved Flo findes der endnu et minde fra den tid om broen, idet en svær egestamme gik på grund for folkene og blev liggende, da de ikke kunde få...
I Erslev er en gård, der kaldes Højgård, og der tæt ved er en høj, gården har da navn derefter. Manden havde en gang taget grønsværet og kjort i hans mødding. I mørkningen, da konen skulde fram og tænde lyset, så kunde hun ikke komme igjennem, der var ikke plads til hende. Hun kalder på manden og beder ham komme fram (o: ud i kjokkenet). Da var der vel...
Dik og Kyvling-Søren vilde stjæle i en gård i Randlev, og Søren blev i bryggerset, men Dik så sit snit til at komme ind i sovekammeret. Der var to alkovesenge, den ene lå mand og kone i, og i den anden lå begge pigerne. Så lagde han sig tværs over fødderne af deres seng. Pigerne var gået til dands. og da de kom hjem, gik de gjennem bryggerset lige om ved...
