Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den dag, bruden skal vies, må hun ingen frokost få, men lidet fugle- eller dyrekjød eller andet, som sjadden fåes, ligeledes og noget efter hun kommer af kirken, ti de troer, at bruden haver ingen lykke af den mad, som hun da får.
På Borum Mark er et Sted, der kaldtes Bækgårdsminde. Der skal have boet en Mand, de kaldte Stodderkongen, og han skulde have 12 store Hunde, som han brugte til at pudse på Folk, når de kom rejsende, og så tog han det fra dem, når han fik Hold i dem. Men til sidst kom Soldaterne ud efter ham, og da de ikke kunde komme til ham, skød de ham ned, og så blev...
På en træplade på klokkestativet ved Borris kirke, Fjends h., står: Stå stille, vandringsmand, når du mig hører klinge, betænk, at jeg en gang til graven dig skal ringe. IX XX XXX XL L LX LXX LXXX XC C, en af disse åre du bæres skal til jorde.
Min Bedstefader var Ringer i Hobro. Så døde der en Hattemager i Byen, og han skulde da begraves 3 Dage efter. Aftenen efter Begravelsen var min Bedstefader oppe i Kirken at ringe, og da hørte han, det råbte i Graven. Han skyndte sig nu hen og fik fat i Folk, og de fik Hattemageren gravet op igjen og fik Kisten åbnet. Da så de, at han havde vendt sig der...
Da Pludder-Madses kone døde, sagde han: Hun var ond at have, men værre at miste. Han fortalte sådan om hendes død: Da hun nu lå og droges med doden, kaldte hun mig hen til sig, og så sagde hun: Du lugter sa jordet, Mads. Men da var det hende selv, den Guds engel. Men de kom slet ikke så godt ud af det med hinanden. Han bankede hende en dag et bitte...
De, der går igjen, de skal komme tilbage tredje aftenen efter at de er døde. Så var der en kone i Stjær, hun havde så tit stået og vasket klæder for os hjemme, og nu var hun død. Vi havde fået et nyt stuehus bygget, og det, der før var stuehus, det blev nu fæhus. Så sidder a selve juleaften det var netop tredje aftenen efter at hun var jordet og...
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
Der skal have stået it slag med Svenskerne ved Årre, og de faldne fjender blev så jordede i den høj, der findes på kirkegården vest for tårnet. Lærer Lauritsen, Årre.
Kammerjunker Hvas, der har været på Bælum en gang, han var desuden herredsfoged. Så var der en pige, der tjente der, og hun gik i byen en aften sådan for fornøjelse, som der er mange unge, der gjør. De havde også en karl, han var så forfærdelig drikfældig. Da pigen nu gik hjem om aftenen, så kunde hun høre, der var én, der gik bag efter hende, og hun...
Drenderupgård ligger tæt ved Bramdrup, Ødis sogn. I gamle dage var den et betydeligt herresæde, der ejedes af en Hr. Adelbrandt. Som de fleste af hans tids jævnlige var han en rå og ugudelig krop, hvis største fornøjelse var jagt og vinbægeret. Som han en dag var samlet med flere gode venner, deriblandt et par fra herregården Estrup, syd for Askov, fik de...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
A var i Hjørring at hente min Kones Løn hun er jo Jordemoder , og så kunde a få Agen hjem et Stykke Vej. A agte så til Gammel-Kirke, og der sønden for går den gamle Kongevej. Som a nu går om Aftenen, kommer a om ved en Gård, hvor der boede en Mand, hvis Fader skulde have Aftægt, men de var så lede ved ham, at han i en 8, 9 Uger blot levede af mullent...
Der var en gang et bitte barn i Tise kirke at blive dobt. Da sukkede det så dybt og foldede sine hænder så pænt. Men ottende dagen efter, nemlig næste søndag, blev det jordet. Præsten sagde: «Hvem har lært det bitte barn at folde sine hænder, jeg er ræd, det bliver ikke gammelt.* De born, der folder sine hænder som bitte, de bliver aldrig gamle. Maren...
Uldum kromands kone blev jordet. Lige efter at præsten havde kastet jord på, siger kromanden: Blandt andet snak, er der ingen, der har kalveskind at sælge? Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
I Elling bæk ligger nok en Polak begraven, som også blev slået ihjel. Han var kommen op at slås med en karl fra Elling, og da denne sidste havde fået magten og havde fået livet af Polakken, jordede han ham der og væltede en stor sten ned oven på ham. Den ligger der den dag i dag og kaldes endnu Polakkerstenen. I Snedtrup var en præst, som, da han hørte,...
Der var en gammel Kone, der tjente hendes Føde ved at spinde for Folk; hun spandt for mange og da også for Præstekonen. Hende kom hun en Gang til at klage sig til, fordi hun var så fattig, at hun intet Jordlinned havde, og heller ingen Udvej kunde se til at få noget. Præstekonen mente, at det kunde hun da sagtens få, eftersom så mange flyede hende Hør at...
I Funder ved Silkeborg boede en gang en jordemoder, hvis navn var Gjertrud Ruds. En gang kom der bud til hende fra en mand, der hed Anders Borring, om hun vilde forløse hans kone. Jordemoderen gik straks, men på vejen mødte hun en stor skruptusse, der sagde, hun var en bjærgmandskone, og tillige bad hende, om hun vilde forløse hende, når tiden kom,...
Funder
Der går en Sti fra Hingeballe ned til Vinderslevsgårds Enge. Den skal det være meget farligt at færdes ad ved Nattetid, for man bliver altid skubbet ud fra Stien, idet der kommer en løbende i en sådan Fart, at det er grusseligt, og ham må man vige for. Herom fortælles en gammel Historie. Skytten på Vinderslevgård var bleven gode Venner med Skovfogdens...
Man fortæller i regelen, at Bothwell døde på Dragsholm og blev begravet i Fårevejle kirke, hvor man viser hans balsamerede lig, klædt i purpur. Andre siger derimod, at det slet ikke er hans lig, da han ikke døde der, men i Malmø. Man fortæller nemlig, at Bothwell skulde holdes skjult for sine fjender, hvorfor rygtet om hans død blev udspredt omkring i...
