Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Mejer i Marehæk var en meget klog mand, det var vidt bekjendt. En gang kom der endogså folk fra Lolland til bam og klagede, at der var stjålet et stykke lærred fra dem. »Hvorfor fortæller I mig det?« spurgte ban. Ja, de mente jo, at han måske kuude hjælpe dem til at få det igjen. »Ja, nu kan I bare rejse hjem i Guds Navn«, svarede han, og det...
I den tid, da der lå ryttere på Søbygård, hændte det sig en nat, da én af disse stod på vagt, at der kom en pige til ham og bad ham om at følge sig hen til våningshuset. Han fulgte så med hende, og da de kom hen til muren, tog hun en sten ud af samme og trak dernæst en skuffe ud af hullet. Heri lå et barnelig, som hun bad rytteren om at begrave i...
Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden på Ulvene. Den Gang var Ulvene jo så slemme her. Når to af dem kom efter et Får, så kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og så kunde de formelig rive...
Der lå tre Høje sønden for Trende og vesten Landevejen, de kaldtes Trende Høje. Der har den kloge Kone Maren Hånning, som nu er død, set først nogle brogede Høveder, ret dejlige Høveder, og så en 3, 4 Drenge, der satte Hånden for Øjnene og skyggede, ligesom de vilde se efter dem. Hun talte så til Drengene: »Hør, bitte Karle, her går jere Høveder.« De kom...
Vandet i fjorden stod i 1825 oppe her i NørreBork. Der var havrendinger oppe, som satte vandet sådan, at da folkene i gårdene vågnede om morgenen, kunde deres træsko sejle i vand for sengene. Der var endog steder, hvor andre folk med støvler på måtte hente dem og bære dem op til højere land. Ovre på Klitten i Bjærggård by vågnede Hans Kristian Lavridsen...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Øster-Hassing bymark var indhegnet med groft og stort dige. Der var led både osten og vesten for byen. Nogle af de diger, der findes sønden om Gandrup og Vester-Hassing, var kastede op for fjorden, og de har været meget store. De går lige så godt imellem byerne som ved byerne, og bliver ved helt vest til Stade. Derfra er ikke diger længere vest på, for...
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
Traditionen nævner en kong Age, som skal have boet på det fordums Votborg slot og har været begravet i den såkaldte Ageshøj på Ovtrup mark, i hvilken høj er for omtr. 18 år siden funden et metalsværd, en urne med aske o. s. v. Har byen ikke sit navn efter denne Åge eller Ove, kan den måske have det af sin højere beliggenhed. C. Seh.
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Når man sejler fra Langeland til Korsør, så er Boeslunde kirke det første, øjet opdager på Sjælland, derfor er den bleven et mærke for de søfarende. Men efter bygmesterens bestemmelse skulde den endda have knejset højere, ti sagnet fortæller, at man begyndte at bygge den på Borrebjærg. Revet ned o. s. v. Kom til én, der skulde bygge kirken, når han kunde...
Den østlige fløj af hovedbygningen på Kjærgård har været et stokværk højere, men det blev revet ned af Bolwig. Det hele var muret op i skjelkalk, og man kunde ikke få muren ned på sædvanlig måde. Mureren sad uden på den i et lille trug og spaltede da en rad sten ud af muren, idet han hug dem itu med mejsler, dannede således et spor og kållede derefter...
Øster-Ny kirkes tårn har været 18 alen højere, så man kunde se det fra Vesterhavet. Der er to store lysestager i kirken, som skal være skjænkede af en skipper, der har haft tårnet til sømærke. Kirken har ligget et andetsted længere oppe mod Kollemorten. Der er endnu en dam, som kaldes Kirkedam, og et gammelt stendige eller nogle sten, der står op på...
ITårs hede er der en lille mose, som hedder Fjermosen. Der var en husmand, der af ejeren havde fået lov til at skjære torv i mosen. Så en dag, som han var i færd med dette arbejde, stødte han med spaden imod noget hårdt, og ved at se nøjere efter fandt han, at det var en gammel kobberkjedel. "Nu", tænkte han, "her har jeg nok gjort min lykke"; men han...
By demanden til bryllup siger således: A skulde hilse dig fra N. N. og hans kone og fra N. N. og hans forlovede, om du og din kone og jere børn vil være så god og komme ned til dem på tirsdag klokken ti og spise frokost og følge med. i kirken og- hore på deres brudevielse og så følge med dem hjem og få et måltid mad heller to, og så abag efter more jer...
Lading ved Mundelstrup
En svinekjøbmand. Kristen Refsgård i Ulfborg, kom til pastor Fogh i Tørring og spurgte, om han havde svin at sælge. Da han havde set dem, spurgte han igjen, hvad de skulde koste. Præsten vilde nu endelig have ham til selv at sige, hvad han vilde give. Han bød da også en god pris og var vis på, at ingen kunde gå højere. Nu skal a da give det et ordentligt...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
Sæbygård, der ligger nærmest ved Nakskov, er bygget af en mand, de kalder Barke Rad. Han sluttede akkord med Fanden om, at hvis ban vilde indhegne hans mark med et stort jorddige på én nat, så vilde han hore ham til. Natten efter kom en mand gående hen ad laudevejen, som forer til Nakskov, og blev meget forbavset ved at se et stort jorddige eller vold...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
