Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand, der hed Blære-Bonde, boede i nogle gårde, der hed Aidstrup. Jeg véd ikke, hvor mange gårde der var, for byen er ikke mere til, den er vel gået væk ved den sorte pest. Man ser dog enduu ruinerne af den, og der var en forfærdelig stor hede, da jeg kom her til eguen, som de kaldte Aidstrup hede. Denne Blære-Bonde havde ikke andre kreaturer end svin,...
Niels Bærteisen i Fandrup havde en gammel kone, der var noget mistænkt for at kunne gjøre noget. Den første mand i gården skulde hun have taget livet af med hendes kunster, og han var nu den anden mand. Da han havde været der et års tid, bliver han jo lige sådan, og så blev Begen jo hentet for at skulle drive Djævelen ud. Han gik ham nu på mauge gange og...
Der var en præst i Mov, som hed Ryge. Han havde en mand til at arbejde for sig, der hed Bodel, og han havde en gang taget en sæk korn og put ind i en brønge halm, som ban vilde tage med sig hjem. Men præsten mærkedeuråd og kom efter ham, da han kom ud af laden. Hau havde en anden gang taget æg og put inden for hans vest. Så vilde præsten have ham til at...
Der var en mand her i sognet, der kunde stjæle naboernes korn. når de gik og såede. Han holdt nemlig sin lådne lue ud, og så faldt alt kornet i den. Når han kom et sted, hvor der var flere heste forsamlede, t. ex. ved begravelser uden for kirkegården, holut han meget af at gå og stryge på dem, og så kunde han stjæle fedtet af dem. Derfor gik vedkommende...
På Børghun kloster boede en frue, der havde fort et syndigt levnet. Da hun lå for døden bad hun sine jomfruer om at gå ud, og de føjede hende, men blev stående ved døren og hørte nu, hvorledes hun bad for sin syndige sjæl. Da de gik iud igjen, var hun dod, men da hun blev begravet, løb der en sort hund under hendes kiste. Nik. Chr.
Når kvæg ej kan møje. Tag housemøg og tvær det udi øl så tykt som en vælling, og giv nødet ind, så møjer det straks. Item : Syd blålillier i vand, giv dem det iud. Item: Kom pis af en hund i dem.
I Fåretqft skulde deres køer være malket om natten. Manden og karlen tog sig for at ville våge en nat, og da kommer eu fugl flyvende iud ad overstalddøren og flyver sådan hen over køerne. Da rejste hver ko sig, og de bøel. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgb}',
Nogle fra Spanggård var i Bygumgård til begravelse, da én af familien var død. Så skulde de have nogle arvesager byt, og det kunde de ikke komme til rette om, og konen fra Spanggård blev så fornærmet over dether, at hun vilde endelig hjem om natten. Folkene vilde ikke, at de skulde have taget af sted, for det var så mørkt, de kunde ikke se at kjøre. Men...
At lægge horn jorst i laden. Da sig: Job ban såede, Vorherre han det til vorde, Sankt Peder han det skar, alle Guds engle det tilsammen bar, så fly herfra, rotter og mus. I navn G. P, S. ogH Å. t>ig dette tre gange, når du kommer med det første læs korn. Aliter: Når man tager det første læs korn ind, da skal husbonden eller hustruen sige, føreud han...
Oremandsgård har i gamle dage ligget nede ved stranden lige overfor det gamle Juugshoved slot, og da boede der på gården en frue, som hed Anne Oremands. Hun var meget karrig og undte ingen noget godt. Medens huu ejede gårdou, var her ufred i landet, og flåden samlede sig langs ned med kysten lige ud for Oremandsgård. Mange gange kom der skibe iud til...
En mand gik på kirkegården, og der lå et menneskehoved, som var kast op. Så siger han: «Det har minsæl været en stærk én, for det er et stort hoved,» og han pirrer til det med hans kjæp. «Vil han komme til mig nytårsaften, så skal a give ham hans nytårsnatter.* Så kom han også, men var ikke godt tilpas og vilde ikke have noget at spise. Endelig siger han...
I min gammelmo'rs fødegård, Hidgård i Solbjcerg på Mors, kuude de ikke lægge kalve til. Når de havde haft dem en tid, så sprang de op og ned ad væggene, og så var det snart forbi med dem. Det var nok en gammel kones skvld, der boede i en gård ved siden af, Vangsgård, den ligger ved siden af landevejen fra Vilsund. Hun gjorde sig til eu hare og sprang...
Råd for kolden. En skal gå tiende iud til den syge og sige: Kolld her sæt fra mig på dig, som først farer på denne korsvej. I navn G. F.. .. Så skulde den syge sige det bag efter, og den anden derpå gå tiende ud til en korsvej og sige det samme der på vejen. Fråden tid skulde kolden forlade den syge, for det, der kom først over den korsvej, skulde få...
En gammel mand i Kovsted har fortalt mig følgende: Der er eu gård i Kovsted, der hedder Stensgård, nu er den udparcelleret, men forhen har den været eu henegård, som lå nede ved engen. Her boede en mand, som hed Ejler, og han havde en datter, som var kjæreste med en herremand, der hed Povl Glob. Faderen vilde imidlertid tvinge hende til at tage en anden,...
Mændene lier i byen skulde til Banders med skattekorn. Så var der en kone, som blev anset for en heks, og hun var kommen i uvenskab med en mand i byen, og nu skulde der jo hævn til. Den mand plejede altid at komme forst hjem, og så indretter hun hendes sager på det. Da traf det, at deres egen befordring kom forst hjem deu aften, og aldrig så snart den ene...
Omtrent en fjerdingvej fra Palsgård ligger en stor høj, som hedder Ashøj, der er bevokset med krat. Her levede en bjærgmand, som fik en pige iud i højen. Der stod noget kvæg nede på marken omkring højen, og denne mark hed Isager. En hel del piger gik ned for at malke dette kvæg, og iblandt dem var der en ung gal én, der al tid var på spil. Hun vilde gjøre...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
En ejer på Frisenvold, der hed Hurdenberg, gik igjen. De søgte så præsten i Værum, at han skulde mane ham. Da han kom til Sygestuebækken, kom han til en hjordedreug, der bad ham om lov til at folge med. Da de kom iud i værelset, hvor Hardenbeig spøgte, tændte præsten et lys og begyndte at læse i sin bog. Dreugen tændte også et lys og satte på eu hylde...
Vi havde her i gården en so, som var syg. Så skulde vor pige ud at se til den om aftenen, at den ikke skulde ligge og dø for dem, og så render a med der ud, men da er den snart død. A render ind og snapper en kniv og skjærer halsen over på den, men der kom aldrig en bitte blod, blot lidt blodigt vand. Nu kunde vi ikke få mere gjort ved den den atten, men...
