Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der gik somme tider en kræmmer omkring fra Tjørntved ved Holbæk og handlede, og han fortalte, at en morgen, som hans kone var gået ud at malke, og han passede den lille i vuggen imens, blev hun så længe borte, at han til sidst måtte nd efter hende, men hun var ikke til at finde, skjøndt alle gårde is folk ledte med. Kun fandt de hendes træsko og...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et bestemt...
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
En skrædderpige i Dronninglund, Kirsten Mjeldvåd, var henne i Voer at sy, og så kom der bud fra Store-Spanghede, om de kunde få hende der hen at sy. Hun kom der så. Hen på aftenen skulde de til sengs og siger til hende: "Her skal du ligge inde, og hører du noget, skal du ikke bryde dig om det." Hen på natten bliver der en lem åbnet på vestre ende af...
Foruden den hellige brønd, som var bag ved alteret i Kippinge kirke, var der også en hellig kilde eller dam uden for kirken, hvori syge og især krøblinger badede sig, og der skete mange valfarter til denne hellige kilde. Fru Sivers har fortalt, at hun som barn h3r set dammen og vidste, at mange drak af den, men hun har ikke set nogen brønd i kirken....
Lige oven for Astrup, hvor vejen gik efter Løvel i gamle dage imellem to store lyngbakker, der stod en gang en stor sort mand inde i dalen om natten og forskrækkede folk; der var slet ingen, som holdt af at færdes ad den vej, når det blev mørkt, og komme forbi den mand. Så var der på den tid en degn i Løvel, som var noget stjærneklog ja, der fortælles...
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige det...
... om en havn herfor Munkebo i den søndre strand, at de borgere i Odense haver her for byen agtet en liden omflodt holm med et nærlobben dyb, som store skibe kunde ligge udi, og have derfore gjort en bro, tilhuggen af meget tømmer, på isen over dybet, at de der vilde have deres indsejlingMen det er bleven til intet med al deres bekostning, ti somt tog...
Mellem Odsbakkc (eller Oensbakke, som det også udtales) og Tovbakke går en Vej ned gjennem Borre By. Den har før gået inde i Bunden af Dalen, og man må forundres over, at den ikke i endnu, den er nemlig gravet ind i Skråningen af Tovbakke. vilde vare meget bekvemmere at have haft den på sin gamle is. Der siges, at den er flyttet, fordi man nede i Bunden...
Der ligger en Gård ud til Flensborg Fjord, som hedder Skovscnde, og der går en lille Vejle ind fra, som meget sjælden fryser til, den kaldes kun Vejlen og hører til Bukholm Skoledistrikt. For godt en 70 År siden da kom Børnene en Dag af Skole ved den Tid, det begyndte at aftnes, og et Par Løkker fra Skovsende så en halv Snes Børn en sorthåret Jomfru, men...
I 1848 sagde soldalerne: De ær nit so gut får en jæunle kåel, dat is fiel bæsser, wenn vi twe ist. Peder A. Bjerregård, Brandstnip.
Brandstrup ved Viborg
Den lange hest . . . Der var én tilbage, som ikke vilde op, og det var ham, der sagde: tjosses Kristi kors, hvilken dol lang hors.» Så stod karlene (14, 15) i is og kvadder til armhullerne. Nik. Chr.
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. Mandagen den 26. juli om...
Jørgen Nielsen på Helnæs druknede på Is. Da han så skulde begraves, og Folkene var komne, og de havde spist Frokost, skulde de jo op og synge over Liget. Da knækkede alle fire Lys, som var tændt over Liget, og der havde nær gået Ild i Ligtøjet. Rasmus Bo har fortalt det, han så det selv. Niels Hansen, Rørmosegård. Helnæs S., Båg H.
Der var to Gårdmænd i Vandtore, som hver havde en Nisse, og Gårdene lå på hver sin Side af Søen. Så var Nissen i den ene Gård bleven vred på den Mand, han boede hos, og vilde gjøre ham Fortræd, og han tog da et Knippe Ærtefoder og vilde bære over til den anden. Han slæbte så af med det og vilde gå over Isen, men Folkene fik ham at se og vilde hindre det,...
En kjælling, formodentlig fra Tværsted. var berygtet for at kunne noget mere end hendes Fadervor, og en vinter, det var strængt vejr og dygtig med is, betalte de hende nogle penge, for at hun skulde skille dem af med ulvene. Så samlede hun dem og red over til Norge med dem på is. Hun samlede dem i Remmene, for der havde de jo deres tilhold. Peder Krist....
