Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
IHvilstedgærds enge er der et svære stort hul, de kalder Præstehøllct den dag i dag er. Men det er groet meget sammen og ikke nær så stort som før. Her kjørte en præst fra Vrejlev i på isen både med slæde og kusk og det hele, og der blev det. jens peter pedersen, 1LBJÆRGE.
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
Ask e-onsdag kaster st. Peder sin sorte sten i alle vande, og fra den dag kan man ikke med sikkerhed gå ud på isen, da stenen toer vandet fra neden. P. E. Madsen.
Eddertussernes fremkomst spår stærkt solstik, især når de vil krybe op ad væggene. F. D.
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i Udstrup,...
En Mand fandt en Vante, som lå i Sølandingen ved Tastum Sø. Den tager han hjem og binder Magen til, og så lægger han dem der begge to. En Tid efter blev der Islæg, og så var Dommerby Folk og flere ude at stange. Da lod en Røst sig høre, som sagde: »Kom til Land, bitte Mand, der Vanten fand.« Så skyndte han sig også til Land, og aldrig snarere han var...
Det er en gammel Tale, at Fandens Dige skal have gået fra Ure Have og til Over-Isen Skove. I min Drengetid og noget efter var det endnu kjendt flere Steder. Det var vel en Alen højt og med en tydelig Grøft ved den ene Side. Norden for Ballibjærg, der ligger norden for Bøgeskov-Gårdene, var det bedst kjendt. Det går op over Ballebjerg og slår da en Bugt,...
Folkene var også somme tider i stakkelsrejser. Dem. der gik omkring og betlede: når de ikke kunde gå, så skulde folk kjore med dem fra by til by. Der gik én her i byen, som vilde over til Farup at betle. Men han havde bundet benet op for at blive halt. Sà kom der en af sted med ham pà en handslæde, og det var midt om vinteren. Nu vilde han kjore lige til...
I Agersbcek i He var der i gamle dage kuns én gård, og på gården var en nisse. Han plejede hver juleaften at få smor i groden. En sådan aften fik pigen det indfald at narre nis ved at komme smorret forneden.....Fortrod nu, at han havde dræbt koen. Men nis var ikke rådvild. Han vidste, at på Hindo i Stadil fjord, der hører ind under He sogn, havde de mage...
Røde-Jens boede på Sønderskov på Vænø og var et rigtig slet menneske. En pige, der tjente på gården, var nede at stjæle af mjødtønden, og så sagde hun : »End om han nu stod ved siden af mig.« Så stod han også lige ved hende, og hun b lev forskrækket, men det var ikke andet end et syn, for han kunde være to steder og var i med Djævelen. Hans karl blev...
Assessoren på Kds var en mand, som alting skulde gå for, sådan var han sindet. Han kom en gang ridende over isen fra Tyland og kom så for den høje stejle bakke, der kaldes HuebaÀ-(Hovedbakke), men helmisset kunde ikke komme derop, og det gik baglænds over, så han kom underneden, og der fik kan et knæk, som han aldrig forvandt. Han var også slem til at...
En Fjerdingvej syd for Heilet Kro i Sønderjylland boede en noget forfalden Træskomand. Han sendte en Aften ved Vintertid sin 10-årige Søn hen til Kroen efter en Flaske Brændevin. På Hjemvejen, da Drengen går hen ad Landevejen, møder han en Mand på en hvid Hest, der rider lige imod ham. Drengen blev bange for Hesten og vilde gå til Side, men Hesten var...
En skomager i Andrup var slem imod konen, og hun kom da i tanker om at ville drukne sig. De havde tre børn, og det mindste lå i vuggen. Hun gik tre gange fra huset og til søen, og endelig samlede hun skjorterne op over hovedet, stampede hul i isen med hendes fødder og puttede sig ned. De kunde se på hendes tråd, hvordan hun havde vandret frem og tilbage,...
Tæt ved Ramløse er der en høj, som kaldes Børshaj. Ved samme by så en kone juleaften tre harer komme løbende ud på et lille kjær tæt ved højen, hvor de begyndte at dandse omkring på isen. Da de havde dandset en tid, begyndte de at samle brænde og gav dem derpå til at dandse igjen. Lidt efter kom en lille mand ud med en pisk og gav sig til at prygle på...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over. Småfolksad...
Når man spejler sig ofte, vil ens kjæreste drukne. Fr. Povlsen. Skilsmisse m. ni.
En Pige fra Vesten-Vandet havde taget Livet af et Barn. Hun blev benådet, og siden den Tid gav hendes Moder hvert År en Gave til Jannerup Kirke. Der blev en Gang ofret to Stude til Kirken. Tidlig om Foråret gik Kreaturerne på Isen over Søen og ind i Klitterne og fik så Føden der. Så faldt to Stude gjennem Isen og lå der og baskede. Da Folkene så det,...
Det skete en hjemlys dag det år de byggede her, at ligesom min fader stod og grov her, så så han ligesom en lille dreng, der skudrede hen over isen på søen på en fjæl. Det var, ligesom søen kunde have været frossen, men det var den alligevel ikke, for det var om foråret, han stod jo og grov til urter. Lidt efter blev synet der ude lignendes efter et kar,...
For få År siden vilde Hr. Johan Helsted, Præst til Lønborg og Egvad Menigheder, rejse til Ringkjøbing, og i Steden for at kjøre Landevejen over Skjernbro dertil, satte han sig for at tage over Lønborg Å og kjøre på Isen over Fjorden til Ringkjøbing. Hr. Agerholm (i Ådum), som var hos ham i Besøg, hørte dette hans Forsæt at kjøre på Isen over Åen og...
En lille pige, som gik på isen over en bæk, kom ti! en hvirvelvind der, og en rost sagde: «Kom her, kom her, kom her.» Hun syntes ikke, at den rørte ved hende, men alligevel blev hun kastet baglænds om på isen. Det var i en skov på Frorup bjærge tæt ved Tyrstrup. Nik. Chr.
Åby ved Åbybro
