Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
14 datasets found
Danish Keywords: indvending Organizations: Berkeley
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
da-etk-jat_04_0_00154
En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke på...
Min Kone var jo Jordemoder, og vi boede i Jordemoderhuset i Fovlum. Det havde Ord for, at der gik Spøgeri. Det kom vi også godt nok til at mærke, for det kom hver eneste Aften sådan ved Midnat, og det var, ligesom en Person kom slæbende med en Jærnlænke om det ene Ben. Når det kom for Enden af Huset, var det, ligesom det med en Ting gav det ene Stød i...
Min formand her i Glud, Hansen, havde været vinterlærer ude i nærheden af Holsted. Der skulde så holdes eksamen i annekset, og præsten mødte. Så var en mand i nabobyen død, og der kom nogle og spurgte præsten, om de kunde ikke få ham begravet på fredag. Det passede nu ikke præsten, og han blev gnaven og gjorde indvendinger. Men de blev ved, det var dem...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Justitsråd Fischer i Vestervig kjørte en dag på landevejen og møder der en gammel Nordmand, som gik og tiggede. Han holdt og bød ham at sætte sig op på vognen, for nu var han arresteret som løsgjænger. "Ånej", siger Nordmanden, "lad mig gå, justitsrådens heste kan dog ikke trække mig." — "Jo, det skal der ikke være noget i vejen for, sid bare op." Efter...
For mange år siden levede der en præst i Tranbjerg på Samsø, der blev kaldt Mester Mads. En gang skulde han til Tranbjærg kirke og kaste jord på et lig, men da det ikke var godt vejr, vilde han kjøre derhen og bad derfor karlen om at spænde for. Mester Mads kom op at kjøre, og det gik meget godt, indtil de kom omtrent halvvejen, da hestene pludselig blev...
En kone i Tirstrup søgte op til kroen en søndag eftermiddag, hvor hendes mand sad og svirede. Hun får en anden til at gå ind og sige, at der var én ude, der vilde tale med ham. Han kom så ud, og konen sagde jo, at han skulde følge med hende. Ja, så vilde han ind at sige farvel. Nej, det var der ikke tale om, og hun trak af med ham. Da de kom om til...
En dreng skulde døbes i Vester-Hassing kirke og hedde Kristen. Men præsten havde fået fat på, at det var en pige, og da han så spørger: “Hvad skal barnet hedde?” og konen siger “Kristen”, begynder han at gjøre indvendinger og siger: “Nej, det var nok Kristine”. Konen siger nej, det var Kristen, og da præsten endnu ikke vil tro hende, siger hun: “Da ka...
En præst i Gcrslev (Phister) var så nærig, at han om natten flyttede skjelpælene ind pá sine naboers grund. Derfor må han gå ved de skjel, han har flyttet, og ingen mennesker kan færdes på de steder om natten uden at blive vildfarende. Mange år efter at han var død, kom han en nat og bankede på hos en mand, der hed Jens Larsen, som havde tjent præsten og...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
En mand fra Jerslev i Vendsyssel kjørte en dag hen ad vejen til Hjorring, medens en anden mand fra byen der havde fået lov at age med, sad hos ham. Pludselig kommer en hare springende tværs over vejen foran hestene. «No,» sagde manden, der kjørte, «de war pinnedød æ skit wåssel, a kjør endt te Hjorring i da, få de wa naturligwis en gammel kjælling i...
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...