Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
De siger, at når man er kjørende og kommer i en Ligskare, falder Hestene i Knæ for det. Lidt syd for Fruens Møllested kom a kjørende med Fostermoder om højlys Dag, og der kom a i en Ligskare, som a indhentede. Den gik nemlig den samme Vej, som a skulde. Fostermoderen kunde se den, men a kunde ikke. Hun sagde: »Kjør til Side, her er ikke godt at være...
I gamle dage boede der en en konge på Dyndnæs, en halvø, som ligger i Hjulso lige overfor H imnudbjærg, og som hører til Laven, Linå sogn. Samtidig dermed boede der en knuge, hvor senere Silkeborg blev bygget, og en anden konge ved Skanderborg. Kongen på Dyndnæs og kongen i Silkeborg var gode venner, medens kongen ved Skanderborg stadig lå i krig med dem....
En dreng i Fårtoft gik en juleaften udentor døren og blev rent henne med det samme. Mange år efter red en mand ved miduatstid på landevejen og blev indhentet af én, der red på en trebenet hest. "Á, å!" siger manden, "hvem er dette her menneske'? - "Har I aldrig bort tale om en dreng, der blev henne juleaften ? ti det er mig." "A, så! hvordan er det gået...
Kjællingbjærg er et bakkestrøg ved den nordre side af Sonder-Kongerslev hjær. På søndre side af kjæret ligger Ornebjærg på herregården Kongstedlunds ejendom. Begge steder bor der troldtøj. En karl fra Refsnæs skulde for mange år siden ride et ærende til Kongstedlund. Det var om aftenen, og da han red ud af Kongstedlund, tænkte han ikke godt nok efter,...
En pige, der fulgte med hendes kjæreste en dejlig måneklar nat, kom til en høj, hvor man sagde, der var bjærgfolk. Han spurgte hende da, om hun nu ene turde gå den ovrige del af vejen. Dertil svarede huu ja, så lyst som det var. Da hun nu var kommen om på den anden side af højen, horte hun meget stærk musik, og da hun vendte sig om, så hun dands og alt...
Sognefogden i Stagsted og nogle andre mænd slog 4 eller 5 rakkere ihjel, der hørte til en familie, som kaldtes Klogfolkene eller Blårfolkene. Formanden for dem hed Skov-Kristian, og de boede i to bitte hytter i nærheden af Stagsted skov. De rakkere havde været til bal i Knudseje. i Skjæve, og der var de kommen i klammeri. Så blev der sendt bud efter...
I Em sogn er en mose, de kalder Volsig, og der er et væld, som aldrig kunde fryse til. Der fortælles, at i det er sunken en herremand fra Børglum kloster, som red for at ville indhente en pige. Han red ud i den bløde, og både han og hesten forsvandt, mens hun undflyede. Hesten havde et sølvbidsel, som for flere år siden blev gravet op. Siden den tid kan...
Jeg har hørt tale orn Rakker-Hans, Pludder-Mads, Rakker-Mads, Svend og Niels Jæger, der havde for skik at sige: 1 mark for e krek å ta o, 4 skilling for e kat å flo. Rakkerhans hk en gang betaling for at tage skindet af en hest på Lindenborg. Men da han hk pengene i lommen, skyndte han sig af sted, alt hvad han kunde, uden at tage skindet af hesten. Men...
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og jagten...
I svenskekrigen flygtede beboerne fra Hejnsvig og Grindsted ud langt mod sydvest gjennem moser og kjær til nogle små sandbanker, hvori de gravede store fordybninger og indrettede sig der bopæle og satte noget træværk for udgaugen til hulerne. Her boede de nu en tid i ro, da ingen kunde ride ud gjennem kjæret til dem. Men en vis Peder Spillemand forrådte...
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
I min Barndom og Ungdom var det Skik her, at når vi rev det sidste Korn op i en Mark, og særlig når vi tog det allersidste Læs af Høsten hjem, da rev vi altid en lille Bunke sammen, så meget som nogle få Håndfulde, og den skulde da blive liggende til Goen. Det var ligeledes Skik, når vi plukkede Frugt af Træerne eller samlede anden Frugt ind, at lade lidt...
Fra en gård i Sangstrup blev en gang stjålet en pige af nogle bjærgfolk, som boede i Stenhøj. Længe vidste man ikke, hvor hun var bleven af, men nogle hyrder så hende dandse oppe på højen mellem bjærgfolkene, og så gjaldt det jo om at føre hende tilbage. Endelig fik man det råd, at hver af bymændene skulde pløje en fure fra gården ud til højen og tilbage...
To brødre havde sat hinanden stævne for at følges ad på tilbagevejen fra Marstal. Efter aftale ventede den ene på den anden, men det varede syv lange og syv brede, og han kom ikke" og til sidst besluttede den anden at gå hjem. Endelig sér han én forude, der efter dragten og det hele væsen at domme måtte være broderen. Han løb da og råbte efter ham. Men nu...
På lodden matr. nr. 4 af Knof, Vrads sogn, ligger en 250 fod lang langhøj fra oldtiden. I denne høj ligger "en Givkone" begraven. Hun flygtede for en drage og var allerede kommen over seks veje, da hun lige ved den syvende blev indhentet og ombragt. Havde hun nået at komme over den syvende vej, havde hun med det samme været frelst. Der var en mand, kone...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Mens kirken i Højslev blev bygget, boede der en trold i de såkaldte Brudedále nord for Højslev, der brod det ned om natten, som folkene i deres ansigts sved havde opfort om dagen. Der blev da sat vagt ved kirken, og da trolden den nat kom igjen for at fortsætte sit ødelæggelsesværk, spurgte man ham om grunden til hans fremfærd. Han svarede, at kirken var...
På Lille-T år nby Mark lå Kishøj, hvorpå Tryggevælde Runestenen oprindelig stod. Her boede Kishøj-Trolden, og han bad en Karl, som pløjede på Marken tæt ved, om at ride til Skurhøj ved Vallø By og overrække Skurhøj-Kj ællingen et Bæger med en stærk Drik, som han skulde få hende til at drikke. Til Belønning måtte Karlen så beholde det tomme Bæger, der var...
En karl, der tjente en præst på Sjællaud, skulde en aften ride til kjøbstaden, da datteren var bleven syg. Da han red hjem, var det blevet midnat, han skulde just forbi en høj, og som han kom lige ud for den, så han, at den stod på fire gloende pæle. Han red nærmere for at få det rigtigt at se, og da så han tydelig, at højfolkene dandsede der inde. Som...
