Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
Der gik mange bejjfolk omkring her nede i ældre tid, og de indfandt sig altid ved gilder i store flokke. Der var et bord, som kjæltringerne skulde sidde ved for sig selv. Nogle brødre, de kaldte Kristens drenge, kom tit, og de var derfor godt kjendte. Et sted i Vodder, de kom ind, der gjorde de sig næsvise og så vilde karlen i gården smide dem ud, men de...
Der var så meget skov ude ved Mårholm, og der skal nogle kvindfolk have lobet ud og skjult sig, da fjenderne kom. Men et lille barn, de havde med dem, tog til at græde, og så fandt fjenderne dem, og handlede ilde med dem, og slog dem til sidst ihjel, både kvinder og børn, Deraf blev stedet kaldt Moorhohn, for her siger de ikke »myrdet«, men »moeret«. Det...
Et sted i Sydsjælland levede en gammel kone, om hvem det rygte gik, at hun hver nat i midnatstimen forvandledes til en hvid hind, og skjøndt ingen ret vilde tro derpå, var hun dog ilde set af alle, fordi man anså hende for en heks. Da hun en gang havde været til marked og just var på vejen hjem efter, sent om aftenen, kommer hun til at kjøre med en mand,...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Per Hjulmand mente, at menneskets sjæl kunde forlade legemet i skikkelse af en mus eller sådant et dyr. Det kaldte han for en mare, og den foer på mennesker eller heste, redte dem ilde til, og filtrede hestens manke. En anden skulde slå en spand vand over hovedet, så stod den i menneskeskikkelse og jamrede sig og havde ofte mange mil at gå hjem. (Se :...
Der var en præst i Henne, der skulde brændes. Han havde røde tøfler på, og så var der en gammel kjælling, der så på det, hun sagde, det var ilde, de kjønne tøfler også skulde brændes. »Ja, du er også af den samme slags«, sagde præsten, og så kunde man høre, hun heller ikke var bedre værd. Kristiane Larsdatter, Rærup.
Pastor Kofoeds tjenestedreng fandt en æggerede oppe på stænget, og så tænkte han : »De æg kan jeg jo beholde, for det er deringen, der véd noget om,« og dermed gjemtehan æggeue. Da præsten kom hjem, sagde han til drengen: »Hvor mange æg var der i deu rede, du fandt ?» Drengen blev meget ilde til mode derved og vidste ikke, hvad ban skulde svare. Præsten...
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt udenfor...
En Aften skulde min Moder hen og være ved en syg, og den Aften og Nat lå jeg da ene hjemme. Så kunde jeg ikke sove, og pludselig er der noget, der lægger sig oven på mig så tung så tung så tung, og jeg kunde ikke røre mig af Stedet. Så blev jeg så underlig, og min første Tanke var da: Å, Jesus, hjælp mig dog. Men det vilde ikke vige. Så slog jeg Kors for...
Én, der er forhekset, kan ikke dø uden at komme imellem to ilde f. eks. under fødderne og oven ov3r issen. Eller også skal man vende tre kobler rygningstræer lige over deu forheksedes leje, således at de, der før lå i vest, nu kommer til at ligge i øst, eller omvendt. Så kan den do. L. Fr.
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en Hest...
Husbonden forlangte, at hver mand på godset skulde kjøre en halv favn træ til Hobro, og det nægtede Skjel-Jens. Han havde rigtig nok et par store, stærke bæster, men det var kjællingen, der fik ham til det, for hun var noget gal i det. Så kom forvalteren en dag, de var ved at bage, og smed dem ud og alle deres sager og børnenes klæder med. De havde atten...
På en gård i Ostermcerker (Ostermarie) sogn kom en lille dreng og tog imod hestene, og al tid, når folkene kom ud på loen om aftenen, var hækkene eller krybberne fulde af sæd. Bonden var ilde til mode derover og bad præsten om at befri sig for den lille dreng. En gang bonden var kjørende bort, tog præsten sin bog under armen og gik ned på gården, og om...
Der var en gi. frue på Ulstrup her et bitte korn norden til, hun havde sildegarn i fjorden, og så fik hun så mange sild, at de Kunde få dem for en skilling olen. Men det vilde hun ikke sælge dem for, så vilde hun hellere kjøre dem i hendes fold, som hun havde hendes kreaturer, og det gjorde hun også. Men den gang de kom ud og skulde røgte, efter at hun...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
