Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Rolstcd sogn i kirkemarken star en høj sten, spidsagtig oven til, kaldes Vædderstenen eller bakkesten af den årsag, at i fordums tid haver været en tyv og stålen en vædder i Kappedrup og vilde gå med den til Næra og havde bundet alle fire ben på vædderen og kast den så om sin hals og vilde stå og hvile sig op til samme sten og lagde vædderen så hængende...
På Koed mark ligger en stor og flad sten med nogle underlige fordybninger, som ser ud til at være fremkommne derved, at en mand havde sat sig på den, og stenen så havde givet efter. Den kaldes Hvilestenen. Et år var der avlet meget lidt på Ryomgård, medens man på nabogården Vedo havde haft en rig host. En nisse, der var hjemmehørende på Ryomgård, tog del...
Da a tjente i Smollerup, var der en mand i Troelstrup, der døde, og tredje aften efter at han var bleven jordet, var der noget, der hovede (sagde hov!) og gjente på kreaturerne på marken, som gik tæt til gården. Da de så fik det at høre, gik sønnen til præsten i Kobberup og mældte det, te sådan var det, og det var for ham at tykke som én, der gik og...
På et gravkors over én, der klinkede. Her hviler Niels Kristensen Rummel, han er nu fri for alverdens tummel, han er nu gangen til hvile og skal ej mere drile. J. P. Kristensen-Randers.
På skjellet mellem Legeved og Fjelkinge hopper en trold, Studsebocken, omkring. Man kan træffe ham om natten, for så springer han fra sten til sten på gjærdet. Han har sit hoved under armen og er vist dømt til at gå der i skjellet, fordi dette er galt sat. Her omkring Legeved ses ofte "Lyktgubbar", som almindelig troes at være afdøde landmålere...
På Uggerslev mark i Rørby står ved en høj en tjørnetorn, og derunder skal dybt i jorden ligge en guldvogn. Mange har forsøgt at grave efter den, men uden at have haft lykke dermed. To mænd var en gang komne så dybt, at spaden stødte imod et skinrnde guldhjul. Da hørte de en hane, der gol på hujen ved siden af dem. For at se efter hanen lod de spaden hvile...
Nord for Slenholt Landevej på Anker Ankersens Ejendom i Klosterlund sees tre Gravhøje, og vest for dem stod i ældre Tid tre store Sten. Andre større Sten lå ned på Fladen, og nogle mener, at her har været et Tingsted i gammel Tid. Gamle Kristen Vestergård i Kragelund meddeler, at her stod en Gang to Kjæmper og sloges. Den ene af dem satte sig ned for at...
Sybille har spået, at der skal stå et så blodigt Slag i Kappelsdal ved Hammel, at en Jærnhat skal svømme i Blod, og Tegnene derfor skal være, at der skal gro en Tornebusk op ved en Sten på Kappelsbakke, og i den skal en Skade bygge Rede og i samme lægge tre Æg, hvoraf der skal udruges tre brogede Hesteføl. Når så Slaget er blodigst, og Sejren begynder at...
Holdtbjærg har fået Navn af, at Hovbønderne fra Lind gjorde Holdt der, når de var komne over Knude Mose og skulde til Herningsholm for at gjøre Hove. Der vilde de hvile sig, for den Gang var det yderst besværligt at komme over Mosen. Herning. P. Fenger, Herning.
Jerusalems skomager har en gang været i Vendsyssel og hvilet sig på en tue i Vestergårds Jcjcer, Manna by, Tise. Han blev set af nogle hyrder og var ikke storre end tuen, han sad på, og der groede mos i hans pande. A. E. Jakobsen, Orritelev.
Uden for Jandrup kirke findes på kirkegården i alt elleve ligstene foruden nogle trærammer og andre monumenter, men ej af nogen mærkværdighed undtagen en ligsten, som tindes på den nørre side af kirken osten for den vesterste gang over en mand af Jandrup ved Navn Hans Jensen (hvis sønnesøns søn ved navn Kristen Hansen sin old-oldfaders fradøde sted bebuer...
Over en seng i en anden gård i Vilslev står: Nar mine lemmer hvile sig, da våg, o Jesu, over mig. Over indgangsdøren står: I ald min brøst er Gud min trøst.
Den gale Kallager gjente folk fra deres gårde, som de havde i fæste, og satte dem til andre gårde. Han drev dem også i soldatertjenesten, når han fandt for godt. Til sidst gik han fra forstauden, og de folk, han havde været så slem ved, vilde nu råde over ham. Hans kone frygtede for, at han skulde komme i fangetårnet, og sagde da til ham: Og herre, skal...
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
Min Fader havde en Mølle, der lå inde i en Skov tæt ved en Sø. Så var der et Kammer, hvor Møllersvenden lå om Natten og hvilte sig, og der var et stort Ildsted, hvor der brændte Ild bestandig, for de havde Træ nok. Da kom en Ellepige ind til ham for at varme sig. Hun så pæn nok ud for til, men var hul bag til. Nu lå han i Klæderne, og så sprang han op og...
Der var en præstekone i Galtrup, der døde, og noget efter var der én af pigerne, der blev hende vaer, hun stod ved noget der inde. Så åbenbarede hun det for præsten. "Hvorledes er hun klædt?" sagde han. "Hun er hvid." Så vilde præsten ind og tale med hende. Han sagde så: "I himlen der hviler alle Guds salige engle." - "Der hviler jeg også," sagde hun....
Min Mand hedder Niels Hansen Bruun og er en Høkerson fra Herslev. Han er født d. 5te Sept. 1852 og er altså nu over 67 År. Han var egentlig fra først af Smed, og så gik han også ud og slagtede og gjør det endnu. Men han er jo også Spillemand og har spillet, fra han var 15 År. Han spillede jævnlig sammen med Jens Jensen Husmand, men er nu død for en 5, 6...
En Aften skulde min Moder hen og være ved en syg, og den Aften og Nat lå jeg da ene hjemme. Så kunde jeg ikke sove, og pludselig er der noget, der lægger sig oven på mig så tung så tung så tung, og jeg kunde ikke røre mig af Stedet. Så blev jeg så underlig, og min første Tanke var da: Å, Jesus, hjælp mig dog. Men det vilde ikke vige. Så slog jeg Kors for...
Eu mand, der boede ved en af de strandmoser, der fra Jægerspris skove strækker sig ud imod Roskilde fjord, var en dag med sin halvoksne datter ude at rive ho i engene. I middagsstunden lagde de sig til hvile ved en hov tæt ved eu ellemose, der var i skovkanten. Da de var ved at sove, hørte de en nydelig musik fra mosen, og som de hørte på det, kom en smuk...
I Korregård (hellig Korses gård) i Ferring har de også begået uret med at måle Nordmændene for knapt med korn. De skal så have sagt, at der skulde times de folk en ulykke, inden de døde, og der skulde hvile en søllehed over gården. Det traf også ind. Konen var både døv og blind i flere år, og manden sad ved siden af hans kakkelovn, hvor de måtte give ham...
