Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når de kjorte moddingskraben ud, så pyntede de det læs med grønne juleris og bogeris, og hvad de kunde få, og så sad de alle oppe på læsset og kjorte gjennem hele byen og sang. Bagefter holdtes møggilde. Den skik har også været brugt her. Folk skiftedes til at hjælpe hverandre med at kjøre gjodsken ud. Der var gjærne en 6, 7 vogne samlede. Jeg har også...
Der var en Husmand en Gang, der havde et dejligt Stykke Jord, men han kunde ikke få det drevet. Endelig akkorderer han med en Bjærgtrold om, at han skal hjælpe ham at trække en Plov, som han selv har stilt an. Men han får det sådan indrettet, da de nu skal til at trække sammen, ved at binde et Reb på Hammelen og til Åsen af Ploven, at Trolden kommer til...
Volstrup
Hvis man tæller en andens Vorter, får man dem selv, og den anden bliver dem kvit. En fik dem sat bort ved at lade en anden slå Knuder for dem. En Knude knyttedes på en Uldtråd for hver Vorte og over Vorten. En Pige havde nogle og treds, tror jeg, på én Hånd, og hun fik dem sat bort på den Måde, og de svandt hver én. Men hun måtte ikke få at vide, hvor...
Hav a om sommeren tjente som hjordedreng i den gård i Kolind, skulde a derhen nogle dage før jul og hjælpe dem at ryste hø og halm til kreaturerne. De havde skarpe jorder og avlede megen rug og hvede, men desuden var der en betydelig hoavl, vist et par hundrede læs, og hovederne fik da ikke andet foder end rughalm og hø sammenrystet. Så skulde a spise min...
Til skargilde her i Fastruplund får man grød, skargroden, men ikke risengrød. Der er en vippe af hver kornsort stukken ned i groden, bade rug-, byg-, havre- og hvede vippe samt en ærtestængel. Det. er altid de smukkeste exemplarer, man har kunnet finde. Når gjæsterne sa under tale og spog har betragtet dem lidt, tages de bort, og man nyder nu grøden,...
Om det store Ben, der findes på Gården Korslund, fortælles et Sagn: En Dag, før Høsletten skulde begynde, gik Forkarlen ud i Kjæret for at se, om Græsset snart var modent til at slå. Han gik og ærgrede, sig over de mange Træstubbe og Sten, som der fandtes, fordi de naturligvis vilde vanskeliggj øre Slåningen. Da kom der en gammel styg Kj ælling til ham og...
Der fortælles om Rasmus Jàrgensen, en bondesøn, født 1780 og død som lærer i Bursø 1844, at han indtil sine sidste leveår var ualmindelig kraftig. Han kom ind til en kjøbmand, som han kjendte, og som også var vel kjendt for sin styrke. De to kom da til at prove, hvem der var den stærkeste. Min bedstefader gik loftet rundt tre gange med en tønde hvede...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Der boede en Enkefrue med hendes vogsne Søn på Lundsgård i Grumtoft i Angel. Da han kom i den Alder, at han tænkte på at gifte sig, tjente der en Bondepige fra Sognet på Gården, og hun var usædvanlig smuk og god, så han blev forelsket i hende. Hun rådede ham fra at tænke mere på det, da hun vidste, at hans Moder aldrig vilde give sit Minde til deres...
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
I Karlby ved Grenå var et boelssted, hvor der døde en kone, og hun gik og spøgte både ved nat og ved dag i hendes gamle klæder og med reb om livet, akkurat som hun havde været vant til i levende live; hun plejede nemlig at snære hendes klæder sammen med reb. Hun gik i huset og i kostalden og gav en klynkende lyd fra sig og jamrede stadig. Undertiden stod...
Ane Horby var et grumme pænt og dygtigt kvindfolk, men hun var kjed af hendes mand og al verdens ting. En dag måtte hendes dreng blive hjemme og skulde ikke i skole. Det var hun glad ved. Hun bagte pandekager til ham og gav ham så meget godt. Hvordan kan det være, du er så god ved mig i dag? siger han. Ja, det vidste hun snart ikke. Så skulde han trække...
Da jeg var en stor knægt og tjente i Allerup en god mil fra Odense, fortalte farfar, vat der noget efter jul et stort gilde, hvor jeg tjente, og tredje dags aften skulde jeg kjøre kogckonen hjem, hvad jeg rigtig nok ikke holdt af, da jeg hellere vilde blive hjemme og more mig i gildesgården; men én skulde jo til det. Samme kogekone boede på Sønder- Nærå...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Om moderen, der skar en fenne hvede på én dag, som ellers 4 mand var om, fortælles, at da solen var lige ved jorden, var hun også færdig. Da hun så op efter den, rettede hun ryggen, der var bleven så krum, og udbrød: »Æ nåjj et endda!« Men i det samme hun sådan rettede den, knækkedes den, og hun sank sammen og var død. Peder Frøsig, Hillerup.
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: Sådant noget kommer af god elske. Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
I Raklev levede der en mand, som ikke sparede på skillingen og gjærne vilde vise sig. Så blev det knapt for ham, og i en fodertrang tid mente han, at det kunde være godt at komme i kast med Fanden for at blive hjulpeu ud af sin forlegenhed. Men Fauden blev borte, og kreaturerne måtte han jage ud på de nøgne marker. Så hændte det en dag, da det sneede...
Her i Viborg har uogle driftige unge gjennemrodet i foråret den gamle rakkerkule og gjort daglige ypperlige fangster, man siger 40 lispund daglig. Til sidst går vel menneskebenene med i denne industrianstalt, og vore forfædres relikvier slæbes til England. Fra Amsterdam er 11 skibsladninger komne til Hull i foråret med denne moderne vareartikel. Man...
Vi kjørte endog med fire heste, når vi vendte jorden boghvede. De to bageste var der ingen tomme på, men der var noget, de kaldte drætot, som de bar om halsen i en klavebøvl. Ved krogskien på hjulploven kunde vi flytte hjulene til at gå nær til landet eller fra, eftersom vi vilde have furen brod eller smal. Vi havde ottebols harver. Var det for strængt...
En Kartoffeltysker i Grønhuj havde et stykke jord, hvori han vilde så rug; men hans kone var af en anden mening, hun vilde have boghvede. Det groede langt bedre, sagde hun. Men da de ikke kunde blive enige derom, blev udfaldet, at han skulde så rug i det halve og boghvede i det andet halve. Da konen og manden en gang hen på sommeren var kjorende op til...
