Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En karl i Ådum var ude at grave torv. Så kommer hans husbond ud til ham og siger: Du skulde grave dem noget mere på ét sted, de ligger sådan spredt over æ hele hede. Dertil svarer karlen : A, a graver dem, ligesom Grete lægger æ ost på æ meldmad, ét stykke her og ét stykke der. Agent P. Birch, Esbjærg.
En mand i Slottt fortæller: Da hans moder tjente i Jegstrup, opgravede hendes husbond nogle penge. Han mældte det til præsten, men denne svarede: "Lad du dem kun stå, hvor de stod." Det gjorde han også, men næste dag, da han vilde se til dem, var de borte. Det kunde da ikke være nogen anden end præsten, og når denne mand siden efter bad ham om en...
Afdøde husmand Hans Hansen i Svendstrup, der i regelen blev kaldt Tindre-Haus H. på grund af hans yndlingsed: F. tindre mig, tjente for ungkarl hos en gårdmand i Rettestrup, som man ikke vidste andet navn til end Mads Basherumpe, men derimod vidste man helt sikkert, at han stod i åbenbart ledtog med den Onde selv. Mads kjørte ikke sjelden bort og kom sent...
Jakob Dal i Dagbjærg var noget klog. Han tjente en gang i Viborg, og der skulde han slå lyng, meu så klagede nogen ham ud til hans husbond, at han ingen ting bestilte. Så vilde han ud at se efter. »Ja, det må du godt«, sagde Jakob. Da han kom ud i heden, lå Jakob og sov, og lyngleen gik alt det, den kunde. Så jog husbonden ham hen, den karl turde han ikke...
Der var én, vi kaldte Tosse-Niels, han boede i Fattighuset, og så gik han omkring på Sognet og var 8 Dage hos én og 8 Dage hos en anden. Han kunde blive forvandlet til en Varulv. Jeg var som lille Pige Barnepige og tjente hos Anders Hansens Enke, der boede på Lindhøjgård. Den lille Dreng, jeg passede, vilde så gjærne ud og se Kreaturerne og Svinene, og...
Peder Larsen var snedker og arbejdede meget på Spøtrup. En dag kom manden der hed Nissen ud til ham, som han var ved at sætte vinduer ind på fæhuset; han strakte armene ud og målte således langs med muren. Manden siger så til ham, om han havde glemt sit mål hjemme. "Nej, så pinedød nej har a ikke." "Hvorfor måler han så med armene?" - "Æ bruger...
Omtrent midt i Kongsted sogn, to mil nord for Præstø, ligger der en stor banke i en skov, som hedder Mørkebjcerg. Der har boet en trold. Han var slem ved bønderne fra Hyllede og Ledstrup, når de kom for sent af skoven om afteneu. Der var så en gang en karl i Hyllede, som var noget rask på det. Han mente, at han nok skulde magte trolden, så han ikke skulde...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
A skulde ud og slå Strø lyng for min Husbonde, og da der så kom et Uvejr over mig, lagde a mig i Ly ved en Høj og spiste min Meldmad. Da kom der et Skrald i Højen som et Kanonskud, og så løb a hjem, for a turde ikke være der længere. Den Gang a nu fortalte, hvad a havde hørt, sagde de, at flere havde hørt Kister blive slåede i Låse i den Høj, og der var...
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
Der kom en ny herre til gården (Lundgård), og han kunde ikke lide, at de sagde I til ham. Han sagde: "De siger I til min hyrde, Per Nielsen, de skal ikke sige I til mig." Så var der en mand, der sagde, at han ikke vidste, hvad han skulde kalde ham. Ja, han skulde kalde De. Dem, der havde forset sig, de skulde på træhesten, det var en skarp fjæl, der stod...
Når de har set en Ligild, så skal der snart et Menneske dø. Min Broder kunde stå i Stalddøren hjemme i Gimsinghoved og se ned ad Kirkevejen. Den gik ned gjennem en Lave, der kaldes Ferreløs (Fædderløs), og der så' han et Lys. Så sagde han: »Nu vil der snart komme et Lig fra Struerdal.«. Nogle Aftener kunde han sige: »Nu sætter det til framntc,« og det var...
A tjente i en gård der nede i Alleen, og manden var hestehandler. Så kulde der komme en mand ude fra Vesterland, der handlede med stude, og være hos os om natten. Ved sengetid sagde manden: "Ja, nu kan I godt gå i jer seng, piger, for han kommer ikke i aften." Han kom lige godt og drev hans stude ud i engen omentrent ved midnatstide. Folkene vilde ligge...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
En Morgen tidlig, inden det blev Dag, da sad der en Pige i Østerloft i Stadil og malkede, og da Kreaturstalden er nær ved Laden, som det jo gjærne er Tilfældet, så tykkes hun, ligesom hun hører noget, der pusler der inde. Hun var ikke så dristig ved at se derind, men går lige godt derhen og lukker op, og da hun nu ser derind, så kan hun lige skimte, der...
He Ringkjøbing
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde i...
Efter gammel snak har Barnehøj nord for Morning stået på pæle, og bjærgfolkene har dandst under den. Folk kunde stå i Blegind og se det. Nu er der bygget en vejrmolle på højen. I Lille-Barnehøj', der ligger et lille stykke nordost for, ligger der en kjæmpe begravet med et guldæble på hans biyst. Der lå en stor flad sten på højen, så at overkanten af den...
På Donncnqrfuiid (Give sogn) boede, der en gang en mand, som var kommen overens med bymændene i Give om, at så meget af Give bymark, som han kunde lå omgjærdet med et dige i den tid, præsten stod på prækestolen, skulde fremtidig høre hans gård til. flan satte sig så på sin hest og red ud på marken, og i det øjeblik præsten begyndte sin præken, begyndte...
Fovlum var fra gammel tid bekjendt som en slem by med mange onde mennesker, der vilde gjøre hinandens kreaturer skade, og deres koner kunde også hegse. Et sted var nogle en aften gaet ind i en gård og havde skåret halsen over på en ko samt slået alle kreaturerne lose. Koens ejere troede dog, at den kunde reddes, svøbte et forklæde om halsen af den og gav...
De hjådder, der blev fæstet fast, de skulde mode Pæjers dag, og så blev de i tjenesten til november. Fra Pæjers dag vilde husfolkene af med deres børn. Så kom de til at gå i skole, mens de var hos husbonden, fra Pæjers dag, indtil kreaturerne kom pa græs. De var ikke hos ham i julen, for de blev ikke fæstede inden efter jul. Thomas Nørgård, Næsborg.
