Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Liget i Herning Kirke, som de kastede op, lå en Skilling fra Kong Hans's Tid. Den var så stor som en Tiøre. Den Gang hans gode Ven Lensmanden vilde sige Farvel til Rimskat og forestillede at ville rejse, bad han ham om at lukke hans Hunde ind, for dem var han ræd for. Det gjorde han også og fulgte så med udenfor Porten. Men så tog han ham fat og...
Der var nogle gjengangere her på Kjærgård der kaldtes æ Långerer (o: Langerne). De kunde komme ridende tvær over marken, te den gloende ild kunde flyve fra skoene af bæsterne, og tungen kunde slæbe langt ud af halsen på hundene. De kom her ind efter Sandgaden, som ligger lige her nordost for, og som sognet nu lader beplante. Der farer de ind og så tilbage...
I gammel Tid har der gået en Fodsti fra Frederikslund i en omtrent lige Linje over Bakker og Dale til Frederiksgave, og den blev naturligvis brugt af Herskabernes Løbere. Der er somme Steder endnu Brudstykker af den, og imellem Parcellerne er der også gamle Stenstenter i Steden for Hegnene. Den har gået ind over Grandebjærg, Glamsbjærg, Alenbæk, Fladmose,...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
Der var Bryllup i Gundestrup, og der var en Mand med i Selskabet, som var så forvoven, at han slog et Væddemål med de andre, at han turde gå op midt om Natten og råbe Hurra for Kirkedøren. Han udførte det også, og da kom der to store Hunde og tog i hans Kjole og klemte på ham. Men han var så stærk, te han slæbte Hundene med sig ned til en Sten, der ligger...
Der var en slem Mand på Herningsholm, han hed Rimskat, og han er for Resten aftegnet på Væggen oppe på anden Sal i den nordvestlige Stue. Så havde han en Datter, der var bleven frugtsommelig ved en Karl på Gården, og så murede han hende inde. Der siges også, at han skød hende, og det passer vist også, for den Gang de rev den gamle Kirke i Herning ned, da...
Mine bedsteforældre boede i Sjørup ved landevejen til Grenå lidt norden for Nimtoft, og der ligger imellem Sjørup og Nimtoft, dog nærmest ved Sjørup, en lille dal, som kaldes Pejtersdal. Her gik spøgeri, og det var der mange, der havde set. Det var Fanden, der gik i en sort hunds lignelse, og der var næsten ingen, der turde gå der forbi ved nattetid. Min...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så...
Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk løbende...
Det var i Jørgen Mikkelsens Gård i Grindløse, helt oppe i den anden Ende af Byen efter Engeldrup til, der var Konen ved at brygge, og så havde hun Havedøren åben. Da kom denne Kasper Jæger og bad hende lukke Døren. Så kom Manden til i det samme, og Kasper Jæger bad ham om at holde véd hans Hunde, mens han jagede i Lunden. Manden fandt jo ilæjn, det var...
Også inde i landet, hinsides Odense, har den vilde jæger haft sin fart. Om det nu har været Fynshoved-manden, der, som en kone mente, kom ovre fra Slesvig, skal jeg lade være usagt. En husmand der på egnen gik en aften hjem fra herregården, hvor han havde tærsket. På vejen mærkede han, at den vilde jagt var efter ham. Han stikker i en hast sin plejl i...
A lå to nætter oppe i et kammer på Overgård, der kaldes Hovmesterkammeret. A havde to hunde med mig, og en pige lyste mig der over. Da a havde ligget en times tid, begyndte der sådan puslen og slæben inde på gulvet. Hundene lå i den anden seng på noget halm, og de kom springende oven over mig og lagde sig inden for mig. Om morgenen a kom over, sagde...
Iæ Knæk, en gård i Smøle, er der spøgeri. En landpranger tillige med nogle flere, der gik på grævlingjagt, fortalte, at han så et stort dyr, der skred ganske langsomt over et gjærde, mens hundene peb. De andre så det også. En skal være bleven slået ihjel der, og den myrdede skal være bleven smidt ned i en dam, der er tæt ved. ane marie margrete andersen.
Der ligger en sort hund på loftet r>hViskum(?), fortæller Mikkel Pedersen, a kjender ham nok. Det er en lille sort én som en fruerhund. Til hver højtid skal der bæres en børren halm op til den, ellers kunde folkene ikke være i værelserne. Det var en aften, de glemte det, og da blev der sådaut et spektakel af ham der oppe. Så kom kammerherren og sagde,...
En mand, der gik post til Sorø, måtte tit holde hunde for nattejægeren, når han var kommen for tidlig på gled om morgenen. Når han nu havde fået fat i lænken, og jægeren så klappede eller skød i nærheden, så hundene kunde høre ham, da havde manden sin hårde nød med at holde dem, ti da hylede de og bed og sled i lænken, dog havde de ingen magt til at gjore...
Der var en Forpagter på Restrup, der hed Møller, og han havde tre Sønner, der var omtrent på min Størrelse. Vi var da gjærne sammen. En Gang havde vi fået Ladekarlen til at lave os nogle runde Hjul at trille med, og som vi nu går allerbedst om Aftenen og leger med dem, så hører vi, Hunden begynder at tude og skrige så forfærdelig. Da kommer Greven...
