Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
En Guldsmedsvend skulde gå fra Vejle ud til Tirsbæk med nogle Guldsager, og han havde en stor Hund med sig. Ude i Skoven kom en Person til ham, der gik med en stor Øgse i Hånden, og han spurgte ham, hvor han skulde hen. Ja, han var en Blikkenslåersvend, der skulde til Tirsbæk med Blikkenslåer-Arbejde. Så slog Banditten Hunden i Panden med Øgsen, så...
En pranger fra Ty ved navn Kristen Knudsen kom en aften på en rejse fra Sønderjylland til et sted, hvor der var rovere. Han opdagede det ikke, før han tillige med en anden mand, der fulgte med, skulde til sengs, ti da tog de, som ledsagede ham til hans kammer, lyset fra ham og lukkede døren i lås. »Nu er vi blandt rovere,« sagde K. K. til den anden mand,...
Da den store lade på Gram skulde bygges, gjorde grevinden de kaldte hende den gale grevinde på Gram slot - akkord med tømmermesteren, da han skulde til at hugge nagler, at hvis han ikke traf tallet, så det bestemt passede, så fik han intet for hans bygning. Så stjal hun ham en nagle fra ved en lejlighed. Da de så var ved at rejse huset, mærkede han...
Der hvor Gården Søgård i Kliplev Sogn nu ligger tæt ved Landevejen imellem Flensborg og Åbenrå, var i gammel Tid en Borg af samme Navn med Volde og Grave om. Den ejedes af to Brødre, hvoraf den ene var så god af sig, men den anden derimod så hård imod alle dem, der stod under ham. Folkene på Gården kunde naturligvis bedst lide den gode Broder, og derover...
I Gjellerup var de omtrentlig rovere hveren. Så kommer en kjøbmand ridende souderfra, og han havde ikke så få penge med sig. Da han kom til åen, var der højvande, og broen var flødt af, så han kunde ikke komme over. Han vender nu og rider tilbage. Da kommer der nogle efter ham, og én får fat i halen på hesten. Men han havde en klinge med sig, og der...
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv for...
Der var to fattige Folk, og Manden skulde være Soldat. Der var nogle Troldfolk i en Høj, og de kom ofte hos Konen, og hun kom endelig også der. Der var alt af Guld og Sølv. Troldene var en Dag ved at koge Urter, da hun var der, og så spildte de en Dråbe på Bordet. Hun tørrede sine Øjne dermed, og blev nu klarsynet og kunde siden se Troldfolk over alt,...
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
En gammel Husmand, der er død for en 30 à 40 År siden, havde 3 Nisser, der var ham til stor Nytte. De bar andres Korn hjem i hans Lade o. s. v. og gjorde ham til en efter Forholdene meget rig Mand. Sikkert er det, at han al Tid både Vinter og Sommer havde en Tyve (o: lille Bunke) Torn liggende uden for sin Port. Man mente, at der var noget ved de Torn. En...
Om Hesselnied lade fortælles den almindelige historie om tommermanden. Han hugger en skjorte til, og så forlanger han, om hun kunde sy ham den uden nål og tråd. Hun siger nej, det kunde ingen. Ja, han kunde heller ikke bygge laden uden nagler, og her var de alle. Men hun havde taget én, og den kom til at mangle. Så måtte hun lade smede en jærnnagle og...
To konger havde krig med hinanden. Den ene boede i Randbøl og hed Ran, den anden boede i Amelund og hed Amlet. Amlets folk huggede grene af træerne og tog dem med, så det så ud som en vandrende skov. Kong Ran tabte, og han selv ligger i en høj på kirkegården lige nord for kirken, men hans folk er jordede i de mange høje, der er lige norden for Randbøl....
I Stege nor lever en stor gjedde, som ingen tor fange. De véd, at så snart de hugger efter den, går de ud af båden, og derfor tor aldrig nogen prøve det mere. Alle folk kjender den. Et sted kan man helt tydelig se, at der nede på bunden af vandet ligger et nøgent kvindemenneske, j. Jensen, Gjedved.
Ole Bøssing i Skjørring byggede sin gård helt om og flyttede den et lille stykke ved samme lejlighed. Greven på Vedelslund ejede den gang både ham og hele byen. Da han var færdig, og greven en dag var i kirken, kom Ole hen og spurgte, om han ikke måtte hugge nogle risbøge i skoven, som han vilde bruge til spændtræer i et lille hus på nogle få fag, dem han...
En nytårsmorgen kommer to gamle mennesker, en mand og en kone, til Toftgård. Folkene der vilde til kirke i Jetsmark allesammen, så nær som konen i gården. Så vilde den fremmede mand med dem til kirke, og denher gamle kone blev ved konen i gården. Siden kirkefolkene var komne over åen den skulde de jo sejle over så vilde røverkouen der hjemme se alt...
Ugilt
Præsten i Grindsted, Christopher Salling, var Ejer af Kirken og lod hans Navn hugge ud på en stor Sten i Kirkegårdsdiget. En Mand, der var fornærmet på Præsten, kunde ikke lide at se det Navn og vendte Stenen om. Men Præsten tvang ham til at vende den tilbage, og den står der endnu. Han havde sådan smukke Døtre, og de fik rivende Afsætning. Hofmesterne...
Yderik Torstrup ved Varde
Hugger man en stålorm over, må man skynde sig at gå ind imellem stykkerne. Gjør man ikke det, vil de springe sammen igjen, og stålormen er da atter levende. M. F., BøfTelk.
Der kom så mange Hestekjøbere til Asdal, men aldrig nogen kom levende derfra. Det var i det Lag denher Karl Pølse og Fru Ingeborg var der. Når Prangerne loserede der om Natten, så fik de dem til at spasere hen over en Vippefælde, og så vippede de ned og druknede der neden under. Min Kone har set Kjælderen flere Gange, som de kom ned i. Der var to Tårne,...
Vi havde en gammel Røgter i Hagenstrup Mølle, der hed Jens Snejbjærg. Så vilde vi fæste ham for det kommende År, men det vilde han ikke, »det er ingen Nytte til,« siger han, »for De bliver her ikke til næste År.« Den Gang var der slet ikke Tanke om Handel eller Flytning. Det var i Påske, men den 9de Maj flyttede vi. Så spurgte vi ham efter, hvordan han...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
