Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Et Christelig Brev Som er modtaget af en Mand Folderis, denne Mand hafte Talt 3 Gange med den Guds Engel, første og Anden Gange var han som en Mand i Brune Klæder og havde en sort Hue på Hovedet, dette fortælt er Just til Præsten og hans Datter, hvilken Svarede Just at dette havde været et Spøgelse. Da kom han Bevebnet 3die Gang og sagde, han var en Guds...
På Gårdhøjes Mark i Mejrup omtrent lige ved Gården lå en Høj, som blev gravet bort, da Ejeren vilde udvide Stuehuset og lave Mælkekjælder o. s. v. Det var omkring ved 1810, og der blev da i Højen fundet et Sværd og en gammel Hue. Folkene troede, at Sværdet var af Guld, og bar det til en Guldsmed i Holstebro, som dog erklærede, at det ikke var Guld. De...
Mejrup
En Mand fra Vetterslev skulde en Aften ride til Ringsted. Det havde regnet nogle Dage, men så var det blevet Frostvejr, og det Vand, der stod på Vejen, var frossent. Da han nu kom noget hen ad Vejen, så han pludselig en lille Mand med en rød Hue på Hovedet, der løb og fejede på Isen. Manden turde ikke ride forbi ham, og så skyndte han sig at vende om og...
Undervætterne, som vi her kalder dem, var små Folk, en Alen eller fem Kvarter høje, Mændene med et stort Skjæg og en rød Hue på Hovedet. Undertiden kan vi finde Undervætlys, og vi troede som Børn, at Undervætterne brugte dem ved deres Festligheder, Bryllupper og Barsler. Vogsne Folk troede endnu det samme omkring ved 1870. Som Barn har jeg ved Lag 1863...
En præst blev forflyttet til et nyt embede, hvor der ingen herregårde var, hvorimod der i det gamle var mange af dem, og med disse herremænd havde pæsten sin døje. Især var der en, som boede i en gård lige ved sognevejen, der gjorde ham mange fortrædeligbeder. Hans karl flyttede med ham, og da de nu kjorte til sogne om søndagen, lagde karlen mærke til, at...
Gjølboerne gik altid i hvide klæder og med sorte lådne huer. De havde enge i fæste fra Birkelse, og når de så kom og betalte engpenge, så det morsomt ud med alle de hvide mennesker med store sorte hoveder, som kom der ovre fra. På fødderne havde de istræsko, det var blot nogle stumper fjæl, der var bundne på fødderne som skøjter og med skarpe brådde...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det. Ja,...
Anders Baks morfa'r var en dag ude at lede om kalve og kom da ind imellem nogle store bakker, hvor han fandt en lille mand med en stor rod hue. Han spurgte, om han ikke havde set nogle kalve, men fik intet svar, og den lille skyndte sig bort. Da troede han, det var en bjærgmand. Det var vester oppe ved Oplev eller der omkring. 'Kl. Gjerding.
Jeg har kjendt fire brødre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på...
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
Klemmen Olsen, der har tjent på Skramgården på Svindinge mark i otte år, fortæller, at om sommeren så de somme tider en lille mand gå ved siden af malkepigen, når hun var ude at malke, han havde en stribet trøje og et par stribede bukser, og en grå hue på. Om vinteren var han på gården. De havde en hoppe, som var 24 år gammel, den kunde folkene binde lige...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Mange steder er der også kirkenisser, de ser ud som husnisser, små drenge med røde huer på. Man kan se dem sidde oppe i glamhullet, når man går forbi, og nikke med hovedet.
da-etk-ds_02_b_00014
Inden man rejser sig fra bryllupsbordet, går der en tallerken om for musikken og dernæst en for de fattige. Derefter begynder dandsen. Det har før været brug, at brudens fader forst dandsede en menuet med hende, og når den var til ende, overgav hende til brudgommen, som ligeledes dandsede en menuet med hende. Så kom turen til de øvrige slægtninge, og hvem...
På den her side af fjorden var kvindfolkene altid pyntede med røde ærmer og havde røde hjemmevævede bånd på deres skjorter, og rødstribede torklæder. De holdt meget af rødt og gult og pralende farver. Men nord for fjorden har jeg aldrig set rødt på kvindfolkene, det var grønt og blåt og hvidt i striberne. C. Brøgger, Ravnkilde.
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og balsam...
En afteu sendte præsten i Skyum sin karl et hastigt ærende ned til Irup. For at gjøre det hurtigt tog karlen den bedste af præstens heste, som de kaldte »Slumplykke«, og red på den. Da han var kommen midtvejs, så han en hel del harer, der var forsamlede og sprang og legede uafladelig. »Mou det også er rigtige harer«, tænkte han, »siden der er så mange...
Mens min Bedstemoder lå og var syg, havde min Søster set en Kone komme og glide forbi Vinduerne i vort Hus i sort Hue og med sorte Bånd sat op. Så siger Bedstemoder: »Ti stille, der kommer en fremmed Kone,« men der kom ingen, og Synet var også strags forsvundet. En Dags Tid efter døde hun.
