Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
1722 blev der til Frederik den 4des søn, siden Kristian den 5tes, fødselsdag indbudt adelsmænd. Her iblandt var der også den rige Bentzon fra Gjeddes dal. Etter taflet vilde enhver af gjæsterne skjæDke prinsen en gave, og efter sagnet vilde Bentzon skjænke prinsen Kjøge kro, beliggende tæt ved Østersøen øst for Kildebrønde. Hertil svarede prinsen: "Så...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
Der sad fire og spillede kort i Vejen kro, og så blev de uens om deres kortspil og sad og bandede og holdt et forfærdeligt hus. Da kommer der en mandsperson ind og siger, om han kunde ikke komme i rned at spille kort. Jo, den ene var gået væk, og så kunde han komme i hans plads. De spillede noget igjen, men så falder der et kort ned fra den ene, og da han...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Min Bedstefader var med i den franske Krig, og han var Soldat i hele 14 År. Han var til Hest og havde ondt ved at bjærge Føden til Hesten. De døjede i det hele meget både af Sult og Tørst. En Gang var han med til at slå på én, der skulde stå Spidsrod, og det var han så kjed af, for han var egentlig noget medskyldig i det. Den arme Synder var vist gået...
... Hvorledes Djævelen om natten kommer ud af helvede, går i de dødes grave, afblæser den dødes hud, hvilken de sig igjen påtager, går så i den dødes lignelse om i den dødes hus og på de steder i huset, som den døde mest plejede at gå, gjør sådan larm, som al huset skulde falde, og dog findes al ting om morgenen i sit rette sted urørt og uskad. david m.
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom nærmere,...
Skarpretterne har sådan et bitte Værelse, som ingen kommer ind i, sådan som et Slags Kontor, og der hænger deres Sværd, og ingen fremmed må komme ind i det Kammer, hvor Sværdet hænger. Så var der en Skarpretter, der havde en Del Børn, og nu ved vi jo nok, at når der er Børn, kommer der tit fremmede Børn og går og leger med dem, og det gjorde der også hos...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Kår man vælge* tillægskalve, skal man passe på ikke at vælge sti auigkalve, for de kan ikke leve. med mindre strængene bliver skåret over eller selv springer. Strængene ligger på indersiden af huden og går fra navlen bag om og op ad ryggen. A. E. Jakobsen.
En Rytter kom ad Vejen fra Vedhoved og skulde vestpå. Da han nærmede sig Dagbjærg Dos, så han, at Højen stod på røde Pæle, og ud og ind løb en hel Del Småfolk. Han kunde ikke forDanske Sagn. I. 10 stå, hvad der var ved det, men da han var bleven noget tørstig, og var kommen derhen, bad han en af Kvinderne om at give sig noget at drikke. Hun kom også med...
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
En moder syntes, at hendes barn var blevet lidt underlig, og frygtede for, at det var bleven forbyttet. Hun fik da det råd, at hun skulde tage en måneds gammel gris og koge, som den var, både med hud og hår, og når den var kogt, skulde den sættes ind på bordet, saledes, at barnet kunde ligge i vuggen og se på den. Dette blev så gjort, og da barnet, som...
Pastor Ussing havde en hest, der dode. Da de skulde E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. V. 8 have den affilet, vilde karlene ikke tage sig det arbejde på. gik præsten ud og gav den selv en 2, 3 snit på huden, og vilde karlene godt tage fat, og hesten blev flået. Frands Mikkelsen, Mejlby.
I Vrove boede mange rakkere, og det var skik, at når en mand havde en gammel krik, som skulde skydes, sendte han bud til rakkerne, at de skulde komme og tage huden af den. Så træffer det sig en dag, at en mand havde en krik, der skulde skydes, og han sendte bud til rakkerne. Der kom også snart en gammel kone, som skulde forrette arbejdet. Det var...
Der var en gang to mænd, som kastede en grav på Brande kirkegård. Så kom de til en benrad, for der var nok ikke andet end ben, hverken hud eller kjød, og det blev de meget forundrede over, og præsten kom der lien og så det også. Så spurgte han de mange folk, der var til stede, om der var ingen, der vidste, hvem der là begravet. Da var der en gammel kone...
Der var en skolemester i Sønder-Saltum, som hed Lyngberg, han havde Ceperånus. Den gik i arv til hans eneste datter, som var gift med Lede-Simon. Da hele formuen var gået over styr så nær som den bog, så læste han i den, at når de tog en sort høne og stegte så godt med hud og hår i fedt, te Fanden vilde spise den, og så grov den ned på en korsvej imellem...
En Nordmand lå på sygestuen sammen med mig i Alborg, og han fortalte, at oppe på fjældene var et pastorat, som de aldrig kuude have præster, de gik stadig til. Så træffer det, at de atter får én, og ligesom han står på prækestolen og str ud over menigheden, giver han sig til at tale til dem, at det er hårdt, og han trækker så en kone frem og vil...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
