Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folkene fra Lime og nær ved gårdens mark de græssede på hovmarken om natten. De havde en dreng, der red på en hest med en klokke på, og når han mærkede noget, red han ud af hovmarken, så fulgte de andre efter, for nu var det ved tiden. Sådan fik de græsning til deres bæster på Engelsholms mark. Hans Pedersen, Gadbjærg.
Der var en Pige på Sandholt, hun gik ud en Aften og vilde møde sin Kjæreste. Den Gang, hun så kommer gjennem et Led, der var ved Hovmarken på Vejen efter Vester-Hæsinge, da ser hun én foran sig, der går ved det andet Led i Hovmarken, for der var tre Led ialt. Det var en Mandsperson, og han står ved den anden Side af Leddet. Hun troede nu, det var hendes...
Der var en mand her i sognet, der kunde stjæle naboernes korn. når de gik og såede. Han holdt nemlig sin lådne lue ud, og så faldt alt kornet i den. Når han kom et sted, hvor der var flere heste forsamlede, t. ex. ved begravelser uden for kirkegården, holut han meget af at gå og stryge på dem, og så kunde han stjæle fedtet af dem. Derfor gik vedkommende...
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst udbrod...
En Mand fra Vetterslev skulde en Aften ride til Ringsted. Det havde regnet nogle Dage, men så var det blevet Frostvejr, og det Vand, der stod på Vejen, var frossent. Da han nu kom noget hen ad Vejen, så han pludselig en lille Mand med en rød Hue på Hovedet, der løb og fejede på Isen. Manden turde ikke ride forbi ham, og så skyndte han sig at vende om og...
To drenge fra Vadum gik til konfirmation i Rødding. En dag havde de udrettet nogle ærender, og det blev noget sent, inden de kom på hjemvejen. Nu vilde de gå ad en hovsti, der gik skrås over lige til Spøtrup. Som de kommer til landevejen, kommer der en sort dame fra Spøtrup med den sti, og hun følger dem, og hendes skjorter rasler, men de kunde intet...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham med...
Der skal efter gammelt sagn have kjørt en mand med fire hovedløse heste fra Klavs',lolm og om efter en gård, de kaldte Schildense/e. Når han kom der, drejede han langs med hovdiget efter Mygind mølle og Meldmølle, fulgte hovgrøften om efter Rævinds mølle og blev så ved over efter Voldum og derfra til Hvalløs Vie. Så tog han et tværsnit. En mand havde...
Der boede en Herremand på Ørndrup i Vester-Hornum, der hed Speilzer han var af spansk Herkomst og ret en ugudelig Krop, der bankede sine Bønder og gjorde meget ondt. Så rottede de sig sammen en Dag ude på Hovmarken og slog ham. Der var ikke en eneste hverken Kvinde eller Mand, uden de slog løs på ham. De mente, at de havde slået ham ihjel, og han stilte...
Når hyrderne vogtede deres kreaturer der ude ved Kylbjærg lige her øst for vor gård, så gik der nogle bitte børn ved dem, og der fik bjærgfolkene i Kylbjærg en bitte pige ind til dem og vilde give hende nogen mad. Men hun vilde ikke spise ved dem. Det var en gammel tro, at når nogen spiste ved dem, så kunde de beholde dem. Så kunde de altså ikke beholde...
Peder Ebbesen Galt, der døde 1548 og ligger begraven i Søvind kirke, kaldes af almuen Per Yws, og han ejede flere herregårde i Jylland og der iblandt Tyrrestrup. For at få hovmark til Tyrrestrup akkorderede Per Ibsen med Fanden o. s. v. Fanden opkastede da det såkaldte Lange-dige søndeu for Tyrrestrup mark. Til lykke for de Toftumer fik de det at se og...
I Vang Sogn har været en Masse Herregårde i gamle Dage, men man ved ikke Rede på dem, og de har lidt samme Skjæbne som Nyslrup. Et synligt Minde fra den Herregårdstid er et Stykke Mark inde i Klitterne, der kaldes Hovmark. Det ligger i Grønning, og der er tydelige Agerfurer. Enkelte Steder mærkes det også, at der har ligget Bygninger. Mads S. Andersen,...
Min faders gaiumelfader boede i et sted i V.-Brønderslev, de kalder Bogen. Så kom der bud til Nipstrup, at de skulde sende en mand i kongeng tjeneste, og så blev Svend Bogen ordret til at skulle mode. Nu var han soldat i otte år, og i den tid sad konen og krottede ved det der hjemme. Siden manden kom hjem igjen, så blev der en gang bojet til hove, at de...
I et stort Hul i en Hovmark norden Slagelse boer Natravnen. Hver Aften flyver den ud, men kommer aldrig hjem før Dag. H. V. Rasmussen.
På Gammel-Estrup hovmark og i skoven var der så mange ulve. Greven havde et stutteri og så mange bæster gående ude i kjæret, men øgene kunde ikke fri føllene for ulvene. Lige ovenfor kjæret er der bakker med dale imellem, og en af dem kaldes Ulvdal. Der lavede de en ulvegrav og lagde ris over den, og så fangede de der mange. Den dal er lige vesten for...
I Norup, Gjern sogn, gik en karl, der havde flyttet markskjcl, det var en husmandssøn, og han havde gjort det for at få mere jord. De havde det knapt med vand der i byen, og da der var et vandhul neden for ved skoven, hentede de rent vand der. Min bedstemoder skulde derned en aften efter vand, for de skulde til at bage, og hun gik med en dragt (o: to...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der, og...
Tøndense- gården var én af de voveste gårde på Vedbygårds gods. Da Hans Tøndensen døde, så kunde herskabet ikke få nogen til at tage gården i fæste, men så vidste de ikke bedre råd, end de tvang en karl til at gifte sig med en pige, som tjente herremanden og var frugtsommelig, og de måtte nu tage gården. Men det så kun mådeligt ud for de stakkels folk,...
På Nørhol m var der en herremand ved navn Teilmann. Han var en nar efter kvindfolk og et skarn mod bønderne. Gift var han ikke, men han hjalp sig med andre folks koner og døtre. På én og samme tid kunde nogle se ham ude i hovmarken, og andre hjemme i gården. Da han døde, var de bange, han skulde gá igjen, derfor vendte de ham i kisten med ansigtet vendt...
Nede i Voldum by var for mange år tilbage kun to slægter, den ene var Pallier og den anden hed Kok. De Kokker var nu så ualmindelig stærke. Så lå der dragoner på Klavsholm, og de havde rytterheste stående pa hovmarken. Nu kom de dragoner tit op til Voldum, for der var sådan et småkrosted, hvor de kunde få brændevin, og så træffer det sig en dag, da de...
