Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Oppe i den vestlige udkant af Nordskoven i Horns herred har der for v
A tjente en mand i Sundby, hvis fader havde været lærer, og han var en grum (o: stræng) mand at se på. De sagde, at efter at solen var nede, kom der så mange små børn ind i skolen til ham og stod omkring ham. Han var skilt fra sin første kone og lå i med en anden kvinde. De ødte hornene hemmelig, så de blev aldrig til noget. En gang kom der en kone ind...
Når en hører en Ting aparte og ser efter det, skal en dreje hele Kroppen omkring og ikke alene Hovedet, for hvis man gjør det, så bliver det siddende skjævt. Bindslev S., Horns H. Kristen Frederiksen, N.-Bindslev.
I Toldhave tør de ikke have 20 Køer, men kun 19, da de altid mister den 20de. Kristen Stendet, Jerup Hede. Elling S., Horns H.
Det hedder sig, at Svenskernes Rytteri for mange År tilbage vandede deres Heste i en Dal i Tislum, hvor der endnu er et blødt Stød, som kaldes Båssegungen. Et Fund af en Del gamle Hestesko for en Del År tilbage antages at stamme fra de svenskes Heste. Hørmested S., Horns H. Anton Gårdboe, Tislum.
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
I Knebel Sogn på Mols findes en stenet Ager, som kaldes Germinus's Hus efter et Spøgelse eller en ond Ånd, som oftere havde vist sig, hvorfor Almuen mente, at han havde sin Bolig i den Ager. Iblandt andre Historier om ham fortælles denne. En Bonde fra Byen Knebel havde festligholdt Kristi Fødselsdag noget for lystigt, og dristede sig til for Spøg at ride...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
En gammel Nordmand kom ind et sted i Enner, og da var konen ved at skjælde ud over hornene, for det de havde ladet gjæssene gå i kornet. Da han spørger om, hvordan det kunde være, klagede konen sig over, at de kunde ikke evne at holde nogen til at passe dem. Så tykte Nordmanden, han vilde hjælpe dem lidt, og han gik da ud på marken og omgik alt kornet....
Elieblade og eliebark var anvendelige for sol'shåddenhed. Når et kreatur var blevet solskåddent, blev der kogt elieblade og -bark i det vand, dyret skulde have at drikke. Skulde syg dommen være så galt fiemskreden, at hornene var tomme og kolde, var det godt at bore et bitte hul deri og hælde nogle dråber terpentinolje der ned.
Der drev en Sømand ind på Tværsted Strand ved VesterKlit, og han havde en Pengekat om Livet. En Mand, der hed Per Olesen og boede i Vester-Klit, kommer ned til ham, og da han var i en meget forkommen Tilstand, bød Matrosen Per Olesen mange Penge, hvis han vilde hjælpe ham til Huse og pleje ham. Men i Sted for at bringe ham til Hus og Hjem så sparkede og...
Ejeren af Gården Eskjær i Mosbjærg, Peder Krogholm, var Dobbeltgjænger. Folk kunde gå ude i Skoven og se ham der, og samtidig kunde man og se ham hjemme i Gården. Mosbjerg S., Horns H. Peder Kr. Sørensen, Bindslev.
Bindslev
Der har været en Lindorm om Kirken i Ejby ved Kjøge, og den snoede sig op ad Kirketårnet og lagde sig ned udenfor Døren, som netop fandtes i den vestre Tårnmur. Folk kunde da ikke komme ind i Kirken, og de måtte lave sig en ny Indgang i den søndre Side. Oppe i den vestre Tårnvæg er endnu en Revne, som skal være fremkommen ved, at Lindormen klemte sig...
Erik af Dunken var Strandfoged, og så kom der i hans Distrikt et Skrin ind, som han anså for at indeholde noget af Værdi. Han fik hans Sønner med sig, og de gik vesterind og skulde til at have det undersøgt. Men det var låset, og så tog de Bunden af Skrinet. Siden de nu fik gjort det, var der ikke andet i det end en lille Sølvtobaksdåse og et Pibehoved...
Når de tager i hornene af en snegl og kan kyle den kbag over deres hoved, så skal de finde en ting, inden de kommer hjem. Lars Nielsen.
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Mølleklitten har Navn efter en Stubmølle, der i ældre Tid har stået i Klitterne tæt øst for Kirkevejen ad Råbjærg Kirke fra Sørig; det er syd for den store Lavning, der kaldes Præstegårdsengene. Møllen er senere solgt og flyttet til Ålbæk. Lige i Kanten af samme Klit har Præstegården og en hel Del andre Hussteder ligget. Skolen lå forhen lige øst for...
På den østlige Side af Ovrø ovre imod Horns Herred, er der en Bakke nede på Stranden, som kaldes Børret, og den Gård, som Bakken hører til, kaldes Børen, så Ejeren hedder Manden i Bør. Den Bakke turde de aldrig pløje op, for der boede nogle Underjordiske i den. På Gården opholdt sig en gammel Søster til Manden, og hun var svagelig og kunde ikke tjene...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
