Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk med....
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
Ligesom Landet og Skovene har Palnes og Valdemars Jagt, så å har og Hav og Fjord sine natlige Væsener, sine Fiskere og Skippere efter enhver Egns Lokalitet og Særegenhed. Nøgenmanden, Dødmanden, Natkrejleren, Skumstangeren, Tangfiskeren m. fl.; også kvindelige Væsener, såsom Dagmøen, Gravmøen o. s. v. træder her op som mystiske Personer, der, gode eller...
En gammel bødker var meget overtroisk, og han har fortalt en hel del af den slags. Jeg vil nu selv lade manden fortælle et træk heraf. «A hår en gå??g wat uud å lid om og, de war om muenen tiile, å de wa let tooget i væjret. Da a kam dær ud i hæjjsthawwen, dier so a trej suet og, mæn de war it wår. No tendt a: Dæær ka do^Fan-ulek kom åp å rii, å a ga mæ...
I Bostrup boede en mand, der hed Ole Pedersen, han vilde gjærne have en stor dram, når andre vilde betale den, og så fik de snak for pengene. En gang havde han været i Vejle og kjører ved aftenstid igjennem Balle. Han havde siddet og sovet på vognen, for han havde jo fået vel meget at drikke i Vejle, og da han så kommer til en gård det var Peder Ulvs...
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Gammel Malén hon såed o Gråsten, hon ønsket så hjærtele, te æ Sol skuld skeen; æ Sol den skeend, å æ Måån den lysf. Klafit, Klafit! hon fløj så vit, hon meen, hon vår i Himmerig, da loo hon omm æbag æ Kalgudiig. Karl Adsersen, Lydersholm.
Basilisk. Andet hundret hist. 54. Man lader næppelig en hushane leve ni år. Hons udlægger æg og ej haner,, men om hanen det skulde gjore, var han bekvemmere dertil i sin ungdom end alderdom. petr. Septr. : De vulgi.
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til byen,...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha hans...
I en gård i Mollerup fandt man en dag for mange Herreus år siden, da man var ved at kjøre mog ud, en kiukko med noget i, der lignede smør. Folkene i gården kunde ikke begribe, hvem der havde sat det, og hvad det var sat der for. Men så var der en klog mand, som siger, at deskulde sætte kiukken med det her i ind i ovnen og lade det stå dér, indtil de...
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
En mand, der boede sønden for Nibe, han fortalte, at hans forældre havde mark, der gik ind til Nibe mark, og så havde han gået der som hyrdedreng i heden og seet, at der var 7 grave, som der var 7 røvere begravet i. De røvere var komne ind til en gårdmand en juleaften, og han kom jo knap ind på, hons det var for nogle, for de havde hver et gevær. Så fik...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
I Tarp i Billom sown wår dær en piig, dæ sod å wa^t ve æ klåårkæ;el, hon terjdt te Lawst Postdsens. De war ilaw æ row sto høest o æ mark, å de war såen en pæen væ;'r o æ næt. Så gjæk hon Med å æ ka^kedaer en gåwg om næt får å vild seje sæ får, å da ku hon høør, te æ nåbesmand hans hark dænd gjæk, mæn dær wår engen, dæ traf en. De gjæk jo øwe hend...
