Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
355 datasets found
Danish Keywords: holde Organizations: Berkeley
Natild er en hudsygdom, som fåes ved at tage linned på, som har hængt ude, så duggeu er falden på det. Den helbredes ved, at den syge holdes nogen over en lueild. En mand i Koldt havde en voksen datter, som fik natild, og faderen og en nabo, som blev kaldt til hjælp, holdt hende overen Ud, og hun kom sig. Mikkel Sørensen.
Dyrlæge Tobiesen i Ferslev var meget klog. Nogle Bønder kjørte i Skoven og stjal af hans Brænde, og da de kjørte med det, skulde de om forbi hans Hjem. Det var nu om Natten, de hentede det, men så måtte de blive holdende der, til om Morgenen, da han kom op. Han kom så ud og takkede dem, for det de havde kjørt hans Brænde hjem. Han vilde ellers ikke have...
Den 82-års gamle oldiug, gårdmand Peder Larsen i Lov by her i sognet har fortalt mig, at da kvægsygen første gang indfandt sig her i amtet, var de smittede byer spærrede, og han, ved at være blandt de vagthavende, ofte med andre havde søgt ly om natten og i uvejr i troldstuerne i Bondebankerne. Da var stuerne således, at en karl kunde gå oprejst i dem, og...
Præstens karl i Væsløs eller Arup kom ridende langs med stranden. Så kom der én ridende bag efter ham, og den siger til ham: "Det er en uheldig tid, du kommer ridende her ad stranden. Nej, det syntes han da ikke. "Jo, det er, du kommer skidt af sted med det." <Nej, vist ikke, nej, a farer i min husbonds forretning, a er en Kristen, og der er ingen, der...
I Grand/ør er en gård, de kalder Gammelgården, og derfra udstammer min familie. Min oldefader hed Jens Gammelgård, og han tjente Slante-Lavst for kusk. Så kommer der bud til dem en dag, de skulde være rede til at kjøre efter jordemoderen til en fattig kone der i byen, enten det så var nat eller dag. »Ja, det skal a nok,« siger min oldefader, »men a hover...
Vandet har kunnet gå helt ind sønden for Byen her, og der ude i Misthusum var der tit Vandflod. En Mand der ude fra var en Dag taget til Mølle i Brøns, det var den Gang den eneste Mølle her i Egnen, og den havde Mølletvang. Lav han nu var der, kom Floden, og han kunde ikke komme tilbage for det første. Vandet forte en stor Del Indbo og andre Sager med sig...
Skjærbæk Sønderjylland
Et par fattige folk her i Linde har en søn, der for et par år siden blev konfirmeret, og han kan ikke ligge tort. For on tid siden kom drengens farmoder, der bor i Skrødstrup, til byen, og som hun gjærne plejer, så hun ind til os også. Hun lod sig da forlyde med, at hun havde fået et råd for drengen, og ønskede, at drengens moder vilde spare hende gangen...
Imellem Skuldelev og Østby strækker sig en bakkeryg, men et sted er den dog helt gjennembrudt ved en kilde, som kaldes st. Oles kilde. For ikke mange år siden er her folk kommet lang vejs fra og har søgt lægedom ved at drikke af kildens vand. Der er nu kun et simpelt bræddeskur omkring, men ved siden af er en bøsse, hvori folk kan lægge penge. Om kilden...
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: “Gid Fanden havde dig”. Da kogte det op i den gamle, og han siger: “Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for mig...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
På “Vræet” blev sidst i forrige århundrede stjålet en hest, som var på græs, fra en mand i Havndrup. For at få sin hest ledt op bar manden sig ad på følgende måde. Han tog en kjæp i hånden og en pose på ryggen og stilte sig an som en tigger, gav sig derpå på vej ud i landet på lykke og fromme. Da han kom til en by i nærheden af Svendborg, fik han der hos...
Min formand her i Glud, Hansen, havde været vinterlærer ude i nærheden af Holsted. Der skulde så holdes eksamen i annekset, og præsten mødte. Så var en mand i nabobyen død, og der kom nogle og spurgte præsten, om de kunde ikke få ham begravet på fredag. Det passede nu ikke præsten, og han blev gnaven og gjorde indvendinger. Men de blev ved, det var dem...
Røverne fra Rold Skov brød en Aften ind i en Bondegård, hvor der skulde holdes Begravelse. En Søn fra Gården var nemlig død og lå i Kiste inde i et lille Værelse bag ved Dagligstuen. Fra Kammeret førte en Dør ind til Dagligstuen, der åbnede sig ud ad, og et Vindue, der vendte ud imod Haven. Røverne var altid kjorende til sådanne Steder, og de gik så ind...
I Føvling gik en flok koner sammen ved fastelavnstider og stjal fra de andre koner. Nogle gik ind og snakkede med folkene, og andre gik ind og stjal af røgkammeret fårelår og pølser o. s. v. Det hele blev så samlet, og når de vilde have det igjen, skulde de gjøre et lille gilde. Det holdtes oftest i hjemmene og var ledsaget af dands, når der var plads....
Gadebasserne bliver løftede til loftet i legestuen lige efter november. De står for uddelingen af nytårsgaver og råber dem op i legestuen mellem jul og nytår. Den aften, de sådan blev gift, tog pigen karlen med hjem og beværtede ham, samt gav ham tyve, tredive æbler af de bedste, der kunde fåes, samt ?t par potter pebernødder. Det var altså ingen billig...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 1570—80. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte sig...
Der boede en Mand henne ved noget, de kalder Tamhyww (Tam Hoje), de kaldte ham æ Kok, og hans Kone hed Birte. De kom i Tanker om at forgive deres Aftægtskone, og hun blev jo begravet som andre Mennesker. Så kom der en ridende forbi Kirken en Aften, og da råbte der en Stemme til ham: te Døden var kommen, men Tiden var ikke kommen, og det var jo...
I en gård her vesten for havde de tit syge kreaturer og havde så altid heksemestre til at kurere på dem. Når min fader gik der om i den tid og vilde låne en tiug, greb eller skovl eller hvad det var, kuude han ikke få det, for der skulde holdes lån inde en vis tid, mesteu sådan en 14 dages tid, og i samme mellemrum gav de heller ikke noget hen. Men når...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
På en gård i Ty boede dværgene i bagerovnen og stjal fødevarer der på gården. Ingen mærkede noget til dem uden tjenestepigen, for hende åbenbarede de sig. De kom eu dag og bad hende låne dem sit spejl, da der skulde holdes stort bryllup iblandt dem, og bruden skulde pyntes. Hun fik da lov til at se bryllupsstadsen, men blev jaget af tjenesten, da hun ikke...