Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Per Hjulmand mente, at menneskets sjæl kunde forlade legemet i skikkelse af en mus eller sådant et dyr. Det kaldte han for en mare, og den foer på mennesker eller heste, redte dem ilde til, og filtrede hestens manke. En anden skulde slå en spand vand over hovedet, så stod den i menneskeskikkelse og jamrede sig og havde ofte mange mil at gå hjem. (Se :...
Vor nabo hjemme havde en mose, og deri var torvetræ, som vi kunde lave lysepinde af. Dem sad børnene og holdt lys med. Når den ene pind var nær udbrændt, tændte de en anden. De sad med bogen i den ene hånd og pinden i den anden, og så sad manden og tællede træsko ved det lys. De rettede dem efter stjærnerne hjemme til vores. Min moder sagde: "Nu har vi...
En pige fra True var kommen til Århus at tjene. Men hun var der kun i 14 dage og kom så hjem igjen. Da stod faderen just og sældede korn. Hvordan er det, du kommer nu? siger han. Jeg kunde ikke være der, og hun går og træder op og ned. Faderen havde lige sat soldet fra sig. Hvad er det for en indretning med de mange huller i? siger hun. Kjender du...
Jeg tik forst plads som lærer i Finderup. De havde en fordrukken lærer, der hed Knap, og så fik 6 familier i Agerskov mig dertil, for deres børn lærte ikke noget. Jens Agerskov havde nemlig spurgt min fader, om han ikke havde en knægt, der kunde komme ud og læse for dem. Jeg kom så til at gå på omgang der og fik 4 rigsdaler i løn, og hver søndag flyttede...
De kunde ikke have Bæsterne for længere end til Kl. 8, så skulde de fra og på Græs. Min Fader og så en halvfjantet én, de kaldte Niels Nåj, skulde så ligge ved Bæsterne om Natten. Så en Nat lå de der ude ved Krogroshøj tæt ved Gården Krogro, og de havde samlet dem noget Brænde og gjort Ild på Højen. Da de havde ligget og varmet dem noget, ser min Fader et...
De Vroldere kom til kirke i Skanderup i lang blå eller blakket trøje og blå bugser; men de unge kom i deres hvide lange bugser og en kort mørkblå trøje med klare knapper samt blå vadmelsvest. De valkede selv vadmelet, da de ikke kunde evne at fly det til stampen. De fattige farvede det også selv. Peder Hjulmand, Tåstrup.
En kone, der boede i Mørke, fortalte, at hendes moder kom en gang og skulde besøge hende, hun boede også i Mørke. Så kom hun ind at besøge min moder, for datteren havde megen omgang hos os, for de var fattige. Da den gamle havde drukket og spist og atter drukket en kop kaffe, som moder gav hende, og de havde snakket en hel del, så siger hun : »Ja, nuskai...
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
Morten Hjulmand var henne på Arbejde. Han boede egentlig mellem Ring Skov og Bræstrup og havde været i Træden at arbejde, a kjendte nu godt Manden. Da han så gik hjem om Aftenen og skulde ud over Træden Hede og gjennem Fovling Krat, inden han kom hjem, så ønskede han sig, om der ikke kunde være en Hest at ride på over Heden, for det den var så våd. Da...
Jeg havde eu svend, som hed Per Møller, og han vilde vise mig, hvordan man kunde stikke et par syle op i bjælken og så fæste en tråd i hver syl, som en kunde trække i, ligesom når en malkede. Men jeg sagde nej tak, »jeg vil ikke have det at se.« »Jeg kan gjore det«, sagde ban. »Jamen jeg vil ikke have det at se«, sagde jeg. Han var fra Vindekilde og kom...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham med...
Mads Bonde i Tiilst fortalte, at der var en mand, som var så slem til at stjæle korn fra de andre mænds agre i hostens tid og sætte over på hans egen ager. Men endelig fik de ham vænnet af med det. Folk havde smalle agre, og de var sildig på færde med hosten, for det var knap, de kunde få kornet modent til november. Denher tyv han havde den skik om...
Thomas Nedergård var en dag til hove. Så siger jægermesteren til ham: Jeg synes, dine heste bliver så slage, Thomas. - Ja, a tager moden op efter de store, nu ser a jo, frøkenerne de begynder at knappe kjolerne på ryggen, og sådan er det også med mine bæster. p. Hjulmand, Tåstrup.
Der boede to søskende i Dokkedal, en broder og en søster. Søsteren var noget nøje og samlede og gjemte mange ting hen. Hun bliver syg cg døer uden at få noget sagt, der lå hende på sinde. Etter begravelsen kunde man se hende næsten hver aften komme fra kirkegården i Mov og skride hjem til Dokkedal. Flere så hende følges med vognen, når de kjørte om...
På Tustrup er en stue, de kalder Korsstuen. En hjulmand arbejdede tit der på gården og loserede der om natten. Men så fik de en anden husjomfru, og hun lagde ham en nat ind i det kammer, hvor ellers ingen måtte ligge. Da han var ved at slumre, hører han, at døren skreg lidt på hængslerne og gik op, og så hørte han én gå op og ned ad gulvet i et par...
Gamle-Erik, der boede i Foerlev, han var er. håndfast mand, og han tortalte, at i hans ungdom kunde de ikke vel komme hverken frem eller tilbage fra Århus for onde mennesker. En gang, da han kjørte hjem og kom til Stillingsdams bro, kom der en ud til ham og sagde, om han kunde ikke slå ild. Det var gjærne deres måde, når de vilde anfalde folk, for at se,...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at sige...
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." "Hvad da?" "Jeg...
