Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Voldum præstegårds kjælder er en pæl, hvorunder en præst er nedmanet. Pigerne sagde al tid til dem, der kom ned i kjælderen: "Løb ikke på den pæl, gjenfærdet kunde have held til at komme op." Den kaldtes Mester Nielses pæl, for præsten hed Mester Niels, og han kunde mane. Han havde al tid en enligskilling ved sig, og når han var ved at mane, smed han...
En aften, da en mand var ude at kjøre, hændte det sig, at hestene pludselig standsede, og skjøndt han gjorde sig al anstrengelse for at drive dem afsted, vilde det ikke lykkes. Nu mærkedo manden uråd, hvorfor han gik hen og tog hovedlaget af den ene af hestene, som han så kigede igjennem. Nu så han, at han havdo en mand oppe at kjøre, som han just ikke...
Skyttehuset ved Vejle var tidligere et slot. Der boede i småkongernes tid en høvding. Meus han en gang var i krig, fik konen et barn med en anden. Det måtte jo høvdingen ikke vide. Derfor gav fruen barnet til munkene i byen (på det senere rådhustorv, hvor opretstående skeletter fandtes, da rådhustorvet byggedes om), og hun lovede dem guld, hvis de vilde...
Der var en præst, som kom på den sorte skole tillige med to kammerater, der også var præster. De blev førte derind af usynlige hænder, og så var de inde i et værelse i tre år og så ikke et menneske. Der kom føde til dem hver dag, men den blev også bragt ind af usynlige hænder. Da de tre år var omme, blev de førte ud. De to kom heldig derfra, men den...
Min Bedstefader, Kristen Pedersen Sortfeld, troede på Nisser og Bjærgfolk. Han var en Gang henne i Klitterne at stjæle Havtorn. Det var den Gang ikke anset for noget uhæderligt, men det skete da alligevel om Natten, da de nok vidste, at de ikke måtte. De hug dem om Natten og kjørte dem hjem om Natten. Det var nu i Rubjærg Klit, de tog dem. Så var de da...
En Aften, mens jeg var Kusk her, kom jeg kjørende fra Sundby med en lille Enspændervogn og havde to svære Heste for. Da jeg drejede her ind til Gården fra Landevejen, gik de næsten i Stå og lå næsten på Knæ, sådan rykte de, og kunde lige til Nød slæbe Vognen frem. Jeg så til Siden ned på Hjulene, og da var det, ligesom de ikke kunde gå rundt, Sandet...
Krogpilekatten, så kaldet efter en krog eller et knæ, som var på et gjærde, hvorpå der stod en pil, der løb fra Ry by til præstemarken i Kirkehelsinge, var en ualmindelig stor hvid kat med store røde gloende øjne, man næppe kunde tåle at se på. For denne kat, som havde sin plads ved Krogpilen, var næsten alle bange. Når man så katten sidde lallende, var...
Der har været holdt Ting ved Terning Mølle, og Tinghuset står der endnu, men da a så det, var der hverken Vinduer eller Døre i det, Folkene i Møllen brugte det til Materialkammer, og de satte så nogle Lemme eller Fjæl for Hullerne. Der i det gamle Hus spøgte det, og Folkene sagde, at det var en gammel Herredsfoged, som havde gjort Svig på Tinget, der gik...
Mester Lavst fra Åstrup kjørte en Aften ud og manede en md ned i Engene ved Åstrup og bankede en Pæl ned igjennem m. En anden Gang han var ude at kjøre, kom han i Konflikt med n Slemme på Vejen mellem Gjørding og Åstrup, og det ene Hjul I) ud, så de kjørte på de tre Hjul. Så siger Karlen: »Vi kjører a tre Hjul.« »Det gjør ingen Ting,« sagde Præsten,...
På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom....
Provsten i Øls målte en gang vejen fra Øls til Horby ved at kjøre ad vejen og så tælle, hvor mange gange hans vognhjul gik rundt. Han så nemlig efter en streg, han havde skrevet på hjulet. Dernæst gjorde han det samme ved at kjøre ad vejen fra Øls ind til Hobro. Anders Olesen, Døstrup.
Det er ikke længere siden end ifjor, at det var galt med mølleren i A. Han havde været inde i landet i sin kjærestes gård og kjørte hen på aftenen hjem med nogle gode venner. Da de var i nærheden af Gremmelykke, syntes mølleren, at vognen gik tilbage i stedet for frem, og han sprang frem for at se til hjulene, men faldt baglænds om og tabte tømmen....
I Spentrup var og en præst, som var dygtig til at mane. En aften var han kjørt ud til et hus, hvor han skulde mane et spøgelse. Han kjørte alt hvad han kunde, indtil vognen blev så tung, at hestene ikke kunde trække den, han stod da efter præstens ordre af og lagde det ene hjul i vognen. Nu gik det godt, indtil de kom ganske nær til hjemmet, men så gik...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Søren Svenningsen i Hinnerup var kjørende til Vejsmark, og på Vejen hjem kom der en Person til ham og spurgte, om han kunde få ham til at kjøre ham til Eskjær. Det siger han nej til. Så siger Personen igjen, at det var ham meget om at gjøre, for dersom han ikke var der til bestemt Klokkeslæt i Aften, så gjaldt det hans eget og måske en andens Liv. Søren...
For en del år siden var der en præst nordost for Horsens, der en aften sagde til sin kusk, da de var ude at kjøre, om han aldrig havde hørt tale om, at der kunde kjøres med tre hjul. Jo, det havde han så tit, og at Fanden skulde tage fat, når hjulet kom af. »Det tænkte jeg nok,« sagde præsten, »og dersom du gjærne vil have det at se, så må du godt gå ned...
En karl, som kunde se ligskarer, vilde en gang prøve, om hjulene på en sådan kunde skralde ligesom andre vogne, når han rørte ved dem med sin kjæp. Men han fik lov til at følge med i skaren og falde for hver vogn. Han forvandt det ikke i mange dage efter. h. Bering.
En gammel Præst i Våbensted han var nede til Selskab hos Godsejeren på Nielslrup. De kjørte så hj em om Natten, men da de kom lidt ud på Vejen, kunde Hestene ikke slæbe Vognen; Kusken piskede på dem, men det var lige nær. Så siger Præsten: »Du skal tage det højre Baghjul af og binde op bag på Kareten.« »Så kan vi jo ikke kjøre,« siger Karlen. »Joo,...
da-etk-dsnr_05_0_01123
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
I Jebjærg var en provst, der hed Nielsen. Han var kjørende til Hjerk præstegård i besøg, og da han kjørte tilbage over Tinggårds bro i Vium, kunde det ene baghjul ikke gå rundt, for Fanden holdt det. Så sagde provsten til hans karl, at han skulde stå af og tage hjulet af og lægge i vognen, og sådan kjørte de hjem. Så vilde provsten prøve at mane Fanden,...
