Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gang de slog Svenskerne ikjel, var der en svensk soldat på Stamperegården, han hed Ole. Da de kom ind i kammerset, sad han ved vinduet; men han sprang ud og løb ad skoven, der kunde de ikke hitte ham. Han krøb ned i en hul eg. Siden slog torden ned og flakte træet, da fandt de ham der. Han kaldtes BrændteOle for det at torden slog ned og brændte ham....
Langs den østlige side af Ise fjorden, fra Hjortegården i nord til Jægersprisbugten i syd, strækker sig høje klinter med en række store kjæmpehøje langs toppen. Den kone, der var på Hjortegården for en hundrede år siden, fortalte, at hun en nat stod ved vinduet og ventede på sin mand, der var rejst bort, og så da højen tæt ved stå på fire støtter. Der var...
Da jeg var en halv snes år, mindes jeg, at vor nabo, Hans, en aften kom om til os efter sædvane og fortalte nogle af sine hændelser. En dag havde han været i Varde og var kommen sent på hjemvejen. Forbi min fødegård \Adum gik en bæk, og den var der en jordbro over. Da han kom kjørende ganske rolig hen imod broen, gik hestene i stå og var ikke at formå til...
Min far' han ga mæ femten får, og det var sort' og hvide, og lever vi til et andet år, så får vi hundred og fire. Falleri fallera fallerallala. vor' piger er let', og vor' kal1 er trætt', Fallala fallera fallalala fallera falleralala. Og Gud velsign vor olderao'r, den yndige rosenblomm', a tænt, huu var i himmerig, da gik hun norden om. Og vi går ej fra...
Der var en Nisse i Avnslev og også en i Rejslrup. De var skrappe til at passe Heste. Det vil sige, ikke de røde, dem kunde de ikke lide, de tog Foderet fra dem, så de tit lå og vantrivedes i deres Båse. Så hvor der var en Nisse i Gården, der måtte Folkene helst se at slippe af med deres røde Heste. Se nu kunde det jo nok en Gang imellem knibe lidt med...
Der var en gang to unge folk, som ikke havde været gift ret længe. En dag siger manden til sin kone : "Nu er det vist bedst, du kommer til at få noget tøj lavet, så jeg kan få mig nogle ny klæder!" Konen, der var så doven, at hun ikke gad bestille andet end ligge i sengen fra morgen til aften, vidste ikke, hvorledes hun skulde bære sig ad for at få tojet...
En præst i omegnen af Vejle hvis søn hed Kristian, og det er min faders navn, min fader er opkaldt efter ham levede på den tid, da Svenskerne var her inde. Polakkerne var mere frygtede end Svenskerne, da de var mere røveragtige. Svensken vilde ikke ødelægge sit eget land, som han mente det var; men Polakkerne vilde røve, hvad de kunde. En trop blev...
Kvols Viborg
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at han...
Jmiker-Niels var sådan halv fjollet og halv klog, og så var han også som en halv handelsmand. Jævnlig kom han ind til smeden, og så kom han også en gang løbende i hans støthoser Smeden så ham, lidt før han kom ind, tog noget sinder og smed over gulvet, og så krøb han op og lagde sig over loftet. Så kommer Junker-Niels og brænder jo straks fødderne. Han...
I Sandelsbjcerg var der tolv dværge. De skæI-ogendf bjergfolk. ! I- højen i mi aftenen og havde en hitte rod lue pa. Kn mand, Jer drev og pløjede, så dem også skåte pa højen. Nogle i Sonder-Saltum havde deres handel, og de var Hå rige. Her kommer historien om Ate og "aldrig fattes. Folk kastede efter dem og fandt nogle stuer som kartoti. Ikulermed potter...
Der var en Lindorm, havde en Hule, og hver St.-Hansdag kom han ud og skulde have en Mø til Kost. Det gik om ved Lodkastning, hvem der skulde opofres. De vidste ikke, hvad de skulde gjøre, men hittede så på at opføde en Tyr, der skulde gjøre det af med Lindormen. Tyren blev opfødt med Nøddekjærner og sød Mælk, og han kaldtes derfor Nøddekalven. De havde...
Kusken Jens Kjærgård, der tjente min fader for kusk, og som han havde i mange år, sidder en aften inde i folkestuen og fortæller således : Da vi i aftes kjørte forbi Rammedige, blev hestene helt tåbelige, og a kunde aldrig få dem af stedet, de stod og klemte dem ind på hverandre. Så ågde præsten til mig, a skulde holde alstille, og da et hitte stod er...
Jordhjærggård ved Skanderborg ejedes af en Secher. På samme gård tjente fire karle, som fik reven ost med i marken på deres meldmad. Så kom manden derud, og da lå de og rodede i jorden. Så siger Secher: Hvad leder I efter, karle? De svarer: Vor ost er fløjen væk, og den vilde vi gjærne have igjen. Har I fået ost, der kan flyve hen, så skal I fra i...
Der var ulve i gammel tid, og da skulde vogsne folk være hjorder, børn kunde ikke passe på ulvene. I Påbøl havde de jo så mange får, og så skulde et par vogsne mennesker gå og passe dem. Om morgenen de drev ud, havde de et krumt horn at blæse i, og så kom folk med deres får, og nu tog hjorderne til mark med dem. De passede dem jo sa godt de kunde, men det...
Kragelund-Funder-Engesvang sognes kommuneregnskah, der nu udgjør en sum af over 20,000 kr., var i slutningen af tyrrerne opfort på et halvt ark papir og underskrevet af sogneforstanderskabet. Det var nemt at hitte ud af, da der hverken var indtægter eller udgifter. J. Jensen, Kefsbale.
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
Min bedstefader fortalte, at i en gård i Nielstrup - det var netop den, hvor der havde været ting - der havde de altid sådant uheld med deres kreaturer. Så søgte de til en klog mand, og han sagde til manden: "Du skal se ind i din overstue, der er et hul i gulvet, og hvor det hul er, der skal du grave ned og hitte en kjedel penge. Men så må du ikke være i...
Der er en kirkegård henne på Kielstrup mark i Ove sogn, der kaldes Oplands kirkegård. For en to, tre menneskealdre tilbage hittede ejeren af den gård på at opdyrke kirkegården, som endnu den gang henlå aldeles udyrket. Jorden blev også tilsået og gav fortrinlig afgrøde i en snes år. Men mandens ældste søn blev værkbrudt, og dennes søn ligeså. Han havde...
Der boede én oppe ved Ilbjærge, de kaldte ham Svihæk-manden, og om ham sagde de, at han havde en spiritus-unge. Han gjemte den i en hitte ark. Nogle siger, at dem, der har sådan én, de elsker den op af deres eget blø. Kristen Frederiksen, Bindslev.
I Hvidbjærg kirke sidder der oppe under taget på østre side af våbenhuset en sten, hvori er udhugget et billede af en dreng. En gang var Hvidbjærg kirke lyst i band, og paven og bisperne vilde ikke hæve bandsættelsen, før et menneske lod sig frivillig levende begrave. Da ingen fandtes villig, hittede man på den udvej at give en lille dreng en meldmad for...
