Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når neglene er klippede, skal mau slå kors over fingrene for at hindre heksene i at skade vedkommende. Korset tegnedes med saksen tværs over hånden. Afklippede negle skal brændes.
Martin Andersen ved Korsør kan huske, at hans farmo'r fortalte ham og hans søskende, da de var born, så mange historier om varulve, og de blev så bange, at når det blev aften, trak de benene op på bænkene for ej at blive varulvebidte. Han kan huske, hun gav følgende forklaring, når hun blev spurgt om årsagen til varulvefortryllelsen: Der gives kvinder,...
I svenskekrigen blev bonderne samlede under gårdmand Niels Movstsens anførsel i Lundsgård, og hindrede således en svensk troppeafdeling fra at plyndre egnen. Samme mand har skjænket Vorde kirke et døbebækken sammen med en anden mand af sognet. Pastor Krarup, Vorde.
Vorde ved Viborg
En 70-årig mand, som hed Hans Bøg, fortalte, at da han var ung og tjente i Højby, fik han tillige med den anden karl i gården i sinde at gå ud til Langholm midt om natten for at stjæle en avnbøg, som de vilde bruge til slageltræ. Som sagt så gjort, de nåede lykkelig derover og fik bøgen afhugget, og gik derpå med den ud af skoven og hen til åen, som løber...
Jeg var ung, da jeg tjente på Rwnborg, og da var der E. T. Kristensen: Danske sagn 59en mejeriforpagter, som hed Thomsen. Nu var der så meget en tid med kalvekastning, og da så en gang en ko atter havde kastet, og kalven var næsten fuldbåren, da grov den gamle røgter Jens Hansen en grav bag ved den ko for at kaste kaiven levende derned. Det hele skulde jo...
For at hindre, at maren rider hestene, skal man blot tolde en lok af manken ind i bæslingen (o: skillerummet mellem hver bås), så rider den der. p. L. J.
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Ude på Lyngen syd for byen Gjedcsby er en forhøjuing, som endnu kaldes Skandsen, og der har tidligere ligget kanoner; det gjorde der da endnu i den tid, da vi havde krig med Englænderne, men da havde de elleis ikke været brugt i mange år. Der var nok endda heller kun én til bage den gang. Sá var det en dag, at et engelsk krigsskib stod ind efter, og det...
Voldermisse aften sættes en røn ved alle døre og over køer for at hindre hekse i at komme ind og at ride bort med køerne. J. Bircherod.
En Præst i Vejlø, der hed Mohr, kom kjørende sent hjem en Aften fra et Jagtgilde i sin lukkede Vogn. Lige ud for Kirkegårdslågen standsede Hestene og vilde ikke et Skridt længere, og Kusken piskede forgjæves på dem. Præsten spurgte ham så, hvad der var i Vejen. »Det véd jeg ikke,« siger han, »men Præsten må stå af.« Det gjorde han, og så på én Gang kom...
København
Vor Nabo i Daler Hans Johansen ejede også en Gård i Gravlund ved Løgumkloster. Han var en sjælden klog Mand, men der var næppe større Spotter over for Varsler og lignende end han. Han boede i Gravlund, men kom tit kj ørende til Daler for at se til Gården der. Så en Aften ved Fuldmåne og tidlig på Aftenen, kom han igjen kj ørende, og da han var imellem...
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
Vesterhavet vilde brække ind i gamle Dage. Så for at hindre det tog de et levende Barn og grav ned i Volden ude ved Havet. Men når det så varede for længe imellem, at der blev et Barn gravet ned, så skreg Havet: »Tiden er kommen, men Barnet er endnu ikke kommen.« Det skulde forestille, at Havmanden skulde have det Barn, og når det så ikke kom, så brød...
Udbyovre Mark
De skulde til at have dem en kirke bygget i Fcldingbjærg, og så vidste de aldrig, hvor den skulde ligge. Så gav nogen dem det råd, at de skulde fa to mandvolme tyre bundet sammen, og hvor de fandtes om morgenen, på den plet skulde de bygge. Så fandt de dem også lidt norden for byen. Da de havde nu fået materialierne samlet sammen og skulde til at begynde,...
Når folk havde deres ungkreaturer nede på engene ved Vejle å, hændtes det, at et eller andet kreatur fik en lang ophovnet stribe op ad benene, hvoraf de led meget, og når den bredte sig. kunde kreaturet dø af det. Dette kaldtes eddervol (edderslag). Det begyndte ved et led, og når man strøg på det, så skråsede huden. Man kunde godt spise kjødet af sådant...
Mens a var hjemme som dreng, blev der 3tjålet et stykke lærred fra os. Det skulde lægges på bleg, og så havde vi flyet det hen til en kone, der skulde passe det, men så blev det henne en middag. Vi søgte da en klog mand, der hed Kristen Barkholt og boede i Bagterp. Han skulde nu vise det igjen og forsøgte også på det, men sagde så, at han kunde ikke...
I Øster-Vamdrup, skrås overfor den nuværende Skole, boede i sin Tid en Boelsmand, der hed Nis Hansen, i daglig Tale kaldet Lange-Nis. Han skal have været en lang skummel Karl at se til, og hans Kone kaldte de Uund-Ann, for hun havde onde Øjne og kunde hegse. Sådan kunde hun hindre Folk i at få Smør, og ved at se på Kreaturerne kunde hun volde, at de blev...
Else Nister kunde ikke enes med hendes aftægtsyder. Hun brugte et stykke jord, som efter hendes død skulde falde tilbage til ejeren, men det vilde hun hindre .... Ikke mange aftener efter var hun i gården og skikkede bud ind til præsten, om han vilde komme ud til hende, ellers skulde hun komme ind til ham. Han lod sig det ikke sige mere end én gang, og da...
Den sidste præst her i sognet, der kunde mane, var hr. Friborg, der i det hele var en ualmindelig nidkjær og anset præst. Han holdt i al sin tid meget stærkt på Kingos salmebog og hindrede derved indførelsen af evangelisk-kr. salmebog. Hans minde lever endnu blandt de meget gamle med den største hengivenhed. Han tog sig også meget af natmandsfolkene og...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
