Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der har gået to Veje ud til Nørrevold i Arrild, den ene har gået fra Volden og strags efter over Åen og mod Sydøst, den anden har gået i Vest. Der er fundet mange gamle Hestesko ved Nørrevold. Peder Madsen, Roost. Arrild S., Haderslev Vester A.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt; te...
Det hedder sig, at Svenskernes Rytteri for mange År tilbage vandede deres Heste i en Dal i Tislum, hvor der endnu er et blødt Stød, som kaldes Båssegungen. Et Fund af en Del gamle Hestesko for en Del År tilbage antages at stamme fra de svenskes Heste. Hørmested S., Horns H. Anton Gårdboe, Tislum.
Natte jægeren jager gjennem alle de gårde, hvor portene er lige for hinanden. I en gård i Ubberup fandtes en gang en hestesko af solv, som folkene hængte op på et bjælkehoved, men dagen efter var den borte, og i steden for lå der gode drikkepenge. F. L. Grundtvig.
Udenfor det kammer på Spøtrup, hvor den blodige hånd er, sidder en hestesko. Når den ikke er der, kan de ikke holde det kammer lukket. Der hænger et stort skilderi for hånden, men skjøndt a har tjent der i tre år, har a dog aldrig set pletten. Det var en jomfru, der havde undlivet sit barn og så jaget hånden derop. Kristen Olesen, Lem.
Finder man en firklover, sætter.man den i sit hovedtøj og får da ikke hovedpine. jørg. H.
En kone i Svendstrup var en morgen for dag oppe at brygge juleol og havde ladet de to dore på bryggerset stå åbne. De var lige for hinanden på hver side af huset. Da kom der tre hunde løbende ind, og de gav dem til at labe ol af et kar. Hun tænkte nu nok, at det var Uns hunde, men var bange for dem og mente, at det var bedst at have alt til vens med dem....
På Nørre-Feldingbjærg Mark ligger en stor høj Bakke, hvor der boede en Bjærgkonge i. Så skulde de til at bygge en Kirke i N.-Feldingbjærg, men vidste ikke, hvor de skulde lægge den. Der blev da bestemt, at to store mandvolme Tyre skulde bindes sammen om Aftenen, og de skulde da ud og tumle med hinanden, og hvor de lå om Morgenen, der skulde den bygges. De...
Sønden for Gjessinggard har ligget gården Hovstrup. Gamle folk i østertørslev fortæller, at H. blev lagt øde, fordi G.s jorder var de bedste. Gjessinggard den røde lagde Hovstrup øde. Stedet, hvor gården har stået, kjendes endnu. En mand, som pløjede der for nogle år siden, fandt en hestesko og nogle røde mursten. Der findes endnu en skov ved Gj., som...
Der var en Præst i Bylderup, der hed Krångård, han var sprænglærd, men en Særling. Når han vilde have nogen af hans Familie enten Kone eller Pige til at komme ind i Kammeret til sig, hvor han sad og studerede, så havde han en Hestesko at smide imod Døren, så snart de så hørte Babalderet, så kom de. Han fortalte om Gjengangerne, at det ene Hundredår gik...
Fruen på Tårupgård kom kj ørende med 4 Heste, så den gloende Ild stod ud af dem, og så skulde der være Plads i Stalden til de 4 Heste, ellers var det galt. Blev der bunden Heste i disse tomme Båse, så var de løse om Morgenen. Røgterne på Gården så, at hun kom gående med en Mynde ved hver sin Side af sig, og så fløjtede hun ad dem. Hun levede i den Tid, de...
I Flade præstegård ved Frederikshavn kan ingen præst være i mere end femten år på grund af spøgeri. Folk fortæller, at der en gang har boet en præst dér, hvis frue skyldtes for at være en heks. Hver nat skabte hun karlen til en hest og red på ham til Troms kirke, hvor hun skulde mødes med andre hekse. Karlen var jo meget misfornøjet med denne stilling, ti...
Der var en svensk spillemand, der døde her i Jerslev sogn, og han forlangte præsten til sig, inden han døde, for han vilde snakke med ham. Så sagde han, at han kunde ikke dø, for han havde slaget den mand ihjel fra Å i Serritslev. Der var en ung mand, han havde været oppe i Tolstrup at prange, og havde der fået en hest, og om aftenen tog han hjemad, men...
På heden imellem Tåstrup og Skals ligger en stor høj, som kaldes Vat-hus. I forrige tider har der boet en bjærgmand, som de kaldte Vathusmanden. Så kom der en overmodig og rig karl fra Skals ridende og vilde til Tåstrup at bejle, men da han nu kommer forbi Vat-hus, råber han: "Vathusmand, giv mig din datter!" Straks kom han også ud med hende, og ihvor...
En hestesko med ni sømhuller i må man sætte over stalddøren for at beskytte kvæget imod trold tøj. a. H. Poulsen.
I Vejrum Grønnemose skal der efter sigende en gang have været 20 karles slæt. Det har været et stort morads en gang, og der er også fundet skibsårer der. De mente, at der i Langmose er omkommen et kavalleri-regiment på Niels Ebbesens tid, nok er det, to hold folk stødte sammen imellem Tapdrup mark og Kokholm, og det skar ret sammen ved en dal i Anders...
Svæltegyden er nu forsvunden. Det halve af dens Bredde er lagt til vor Gård, og det andet halve til den østen for, og så er der nu sat Hegn og plantet Torn midt op ad den. Der var fælles Lerkasten i den Gyde, enhver havde Lov til at tage Ler der. Martin Pedersen, Vandel. Lige norden for Svæltegyden, med Landevejen imellem, har a fundet to gamle Hestesko...
Om Knud Gyldcnstjærne, der boede på Gården Møgelkjær ved Horsens, fortælles her i Egnen, at han ikke var god ved hans Kone. En Gang hun var bleven syg og havde lagt sig til Sengs, forlangte hun af sin Mand, om han ikke vilde give hende to Hestesko. Så gik han og hentede to og kom med. Hun beholdt selv den ene og gav Knud den anden. Den, hun selv beholdt,...
I Låsby Sogn er en Dal, som kaldes Ulvedalen, for der har vel været Ulve i ældre Tid. Her er gravet mange Menneskeben op og en stor Del gamle Hestesko. I sin Tid lå her en Mølle, og i den boede en meget rig Møller, som havde en rigtig kjøn Datter. Møllersvenden og hende de blev Kjærester, men de måtte ikke få hinanden for Faderen, for det han var en...
