Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser...
Dronning Margrete sloges nede ved Jordbro mølle på noget hede, der er på Tàrupgårds ejendom. Gården hedder endnu Dronning Mærgo. Hun lod hestens sko vende baglænds, for at fjenderne ikke skulde se, hvad kant huu var rejst på. N. Sim.
I Gjellerup var de omtrentlig rovere hveren. Så kommer en kjøbmand ridende souderfra, og han havde ikke så få penge med sig. Da han kom til åen, var der højvande, og broen var flødt af, så han kunde ikke komme over. Han vender nu og rider tilbage. Da kommer der nogle efter ham, og én får fat i halen på hesten. Men han havde en klinge med sig, og der...
Tæt ved Løgum kloster er eller rettere har været en temmelig dyb dal, der kaldes Dronningdal, nu er den halvt efterføget med flyvesand. Sagnet fortæller, at dronning Margrete der lå i barselseng og leverede fjenden et stort slag der jævne ved, hvori hun sejrede. Man siger og, at hun lod hestenes sko slå bagvendt på for at narre fjenden. A. L.
I Vindinge i Espe sogn ligger Storc-høj, og der er kalken kommen fra, som bruges i GjfOtteléV Lirke. En mand fra Balteskov red med den fra bjærgfolkene: Folg det jævne og ikke det hårde.- Ku gang kom bjærgmanden så nær, at han med den ene finger rev hestens ene bagsko af. Endelig smed lian bægeret ind pa kri-t< n jord o. s. v. Sadinge skole.
Da Vorherre skabte hestene, vilde den Slemme have et ord med at sige. Han mente, at hele hestens ben burde laves af horn, for at de kunde blive stærkere at slide på. Men Vorherre vilde ikke gjore hesten stivbenet, og så lavede han kun hoven af horn. Sigerslev, Stevns. N. P. Nielsen, Jowa.
Per Hjulmand mente, at menneskets sjæl kunde forlade legemet i skikkelse af en mus eller sådant et dyr. Det kaldte han for en mare, og den foer på mennesker eller heste, redte dem ilde til, og filtrede hestens manke. En anden skulde slå en spand vand over hovedet, så stod den i menneskeskikkelse og jamrede sig og havde ofte mange mil at gå hjem. (Se :...
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom nærmere,...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
En Rytter kom ad Vejen fra Vedhoved og skulde vestpå. Da han nærmede sig Dagbjærg Dos, så han, at Højen stod på røde Pæle, og ud og ind løb en hel Del Småfolk. Han kunde ikke forDanske Sagn. I. 10 stå, hvad der var ved det, men da han var bleven noget tørstig, og var kommen derhen, bad han en af Kvinderne om at give sig noget at drikke. Hun kom også med...
Det er historisk bekjendt, at der har ligget et slot i Elmelunde ved »den hvide kirke,« og at blandt andre Korfits Ulfeldt har boet der. Det kau endnu sees på somme steder, hvor voldene har været. 1 slotshaven lå tre riskeparker, der nu bærer navn af Hundesoen, Smedesøen og Abraliamsøen. Den høje banke, der findes på kirkegården, kaldes Slotsbanken, og...
Søren Svenningsen i Hinnerup var kjørende til Vejsmark, og på Vejen hjem kom der en Person til ham og spurgte, om han kunde få ham til at kjøre ham til Eskjær. Det siger han nej til. Så siger Personen igjen, at det var ham meget om at gjøre, for dersom han ikke var der til bestemt Klokkeslæt i Aften, så gjaldt det hans eget og måske en andens Liv. Søren...
Der var en ung mand, som blev forelsket i en pige, der på ingen måde vilde have ham. Han svor da på, at hun skulde blive hans kone, og hvis ikke, vilde han ønske, at hans hoved aldrig måtte få ro i graven. Men da hun vedblev at vægre sig, bandt han hendes hovedhår fast til hans hestes hale og red hende således ihjel. På gården ligger et dødninghoved på...
Om Margrete Dandronning fortælles, at hun på toget i Sverige tvivlede om sejren. Hun sagde: »Så vist som min ganger ikke kan sætte sine hove i denne sten, så vist får jeg ikke sejr«. Hun havde næppe sagt således, før hestens hove stod dybt i stenen, og hun vandt slaget. Stenen findes i Sverige som vidne derom. Margrete sendte sin søn til England at besøge...
Her i sognet taler de om Juens Jæger. Somme steder kaldes han Palle Jæger. Der var en herremand på Ellinggård, som hed Juen, han tog sig for at ville udskifte mosen til beboerne og skikkede hans jæger ud som jordmåler. Han satte så skjel, og det var ikke efter ynde. Hvem herremanden yndte, de fik meget, de andre lidt. Siden han blev færdig, klagede de,...
Haver jeg forfaret af de ældste mænd her udi sognet, at de mindes, at de haver hørt i deres ungdom af deres forældre, at udi en høj here på marken ved navn Ullemosen, skal have været en person ved navn Rannil, hvilken der siden siges at være fangen af no^le hofmænd udi Biskopsbjærge, som lig^t-v hart derhos, formedelst nogen røg som gik af højen, som han...
En Person havde været til Doktor eller Apotek om Natten og kom så ridende forbi Dagbjærg Dojs. Da hørte han sådan Musik og så, at det var så oplyst, og vilde nu hen at se nøjere til. Da kom Bjærgkonen hen og skjænkede ham af et Guldbæger. Han lod, ligesom han drak, men han drak det ikke, men kyld det over Hesten, og da kom der et Par Dryp over Ryggen af...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
Mellem Jetsmark og Hune har der forhen været et stort morads. En gang kjørte en frue til Hune kirke, men gik fast i bløden, og man måtte skjære hestenes seletøj over. Karmen sank, men fruen og hestene blev frelste. Den gang var Hune kirke så anselig, at der imellem kunde holde r6 firspændte karme udenfor den. nik chr.
Omkring Hordum kirke lå en gang eu lindorm. I førstningen var den ikke ret stor, men til sidst voksede den op til sådant et dyr, at den nåede syv gange omkring kirken og kunde endda tage sin egen hale i munden. Men den blev til en uhyre plage for folk der omkring, ti ikke alene kom der naturligvis i mange Herrens tider ikke et eneste menneske i kirke, men...
