Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En arbejdsmand, der hed Anders Mælesen, sløjfede en høj på Ilbjcerg mark nordvest for byen, og siden svandt han helt hen. Brugtes slig jord til opfyldning under huse, var der bestandig spektakel, og var det under fæhuset, sygnede kreaturerne hen. Således gik det hos en mand i Harre. Han gik helt i armod, og hans kreaturer døde det ene år efter det andet....
Vorgård i Vor sogn er meget berygtet fra fru Ingeborgs tid. Stenene til vindues- og dørkarmene blev sejlede hertil fra Norge, og da sømanden kom med den sidste ladning, som hun ikke havde brug for, gjorde hun ondt vejr, og skibet gik til grunde, så hun blev fri for at betale alle de sten, hun havde modtaget. Der er lagt teglstenspikning under hele gården....
Det hændes ofte, når man spørger én fra Grenå, hvor han er fra, at han da svarer: Jeg er en Grenåmand, af Guds nåde nitten og en mand. Anledningen hertil er følgende: En gang, da der kun var 20 mænd i Grenå, skulde der anskaffes en galge til at hænge tyvene i. Herom skulde indgives ansøgning til kongen. De vilde da ikke skrive: Vi tyve mænd ansøge om...
I Ringe so, som nu næsten er groet efter, var der for nogle år siden to lindorme, en gammel og en ung. De kunde brøle så hojt, at det kunde høres lige hertil, og det er dog en mil. Hvor den gamle lindorm blev af, véd man ikke noget om, men den unge blev skudt. Den blev nemlig så næsvis, at byens folk forenede sig om at ødelægge den. Senere har der nok...
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede ikke...
Det var i 1848, da strandede der et skib ude ved vestkysten, og en ung piges lig kom drivende i land og blev begravet på kirkegården. Kort efter kom en kund svømmende i land med en æske, og den blev sat ned i graven i et hjørne. En tre dage efter begravelsen kom en tysk løjtnant ridende langs med kysten. Han havde hørt, at der var strandet et skib, og da...
Min Fader hed Mads Madsen og boede ude i Grejs Vestermark. En Nat kommer han inde fra Byen af og vil gå hjem, og da,ser han, det er helt rødglødende inde i Skoven. Han bliver halvt forstyrret over det Syn, men går da videre. Da kommer der 7 Lygtemænd fra en anden Mands Mark tværs over Vejen, og de forfølger ham, indtil de kommer over en anden Mark. Så går...
En Skipper, der hed Jørgen Andersen, døde nede i Haderslev, men hans Lig blev ført hertil og skulde begraves her. Min Moder kom tidlig op en Morgen og så' ud af Døren. Det passerede nogle Dage før, som Jørgen Andersens Lig kom hertil, og da så' hun, gamle Svend kom gående eller rettere løbende syd på i stor Fart. Han kaldtes nu gamle Svend eller Svend...
På Tølløse råber gadevægteren aldrig kl. ét. Når man hos forvalteren eller hos afdøde baron Zeuthen selv spurgte om grunden hertil, fik man intet svar, men måtte lade sig nøje med : "Det véd jeg ikke." Vægterens hund, der er afrettet til at vække ham, hver gang klokken slår fuldt slag, gjør aldrig dette klokken et, og når vægteren tilfældigvis er vågen...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Kommer storken om foråret ren og hvid hertil, får vi en tør sommer, og omvendt bliver ået en våd sommer, hvis den er skiden og grå, når den kommer. P. Jensen.
Spillemanden Søren Madsen kom tit i mit Hjem i min Drengetid. Min Fader var nemlig også gammel Spillemand. Han kunde aldrig blive så fuld, at han ikke kunde spille. Kunde han ikke sidde på en Stol, satte man ham ned på Gulvet i en Krog, og der sad han så og spillede lige godt. Han boede en Gang i Horne Sogn, og han har også boet i Ølgod. En Gang mødtes...
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Om koer pisser blod. Fedt af en uskåren gedebuk, skjær det smukt langagtig små, blande det iblandt havre eller brød og giv kvæget det ind. Item: Røde bynker er og hertil tjenlig. liørge Pedersen.
Der kommer lige sådan en mand til konen iVindhlæs, og han var gået forbi to piger undervejs. Så siger konen: »Så du ikke to piger her ude, før du korn hertil?« Jo, han havde nok set dem. Den ene havde et rødt forklæde for, og den anden et blåt, sagde hun. Ja, det sagde han ja til. «Gå nu tilbage igjen, og når du kommer til dem, kan du sige, de kau vende...
Efter Svenskekrigen skal Sognet næsten have været uddod. Før Krigen var der 38 bosiddende Mænd, men efter Krigen fandtes kun 5. Man véd dog ikke, om de alle er bleven slåede ihjel. OverKjærby og Lille-Viby var jævnede med Jorden. Halvdelen af Kjærby hed da Øster-Kjærby og lå ude på Marken i Kvindebjærgets Dal øster for og lidt til syd for Stedet, hvor den...
Drigstrup Fyen
En Gang var Ringive et Kald for sig selv, men så blev det lagt her til Gadbjærg. På den Tid, da Bingive altså blev annekteret hertil, var en Slegfredsøn af Kongen Præst der ovre. Han var så fattig, at han gik selv efter sin Plov. Han sagde på Prækestolen: »I ved noget, a véd ikke, og a ved noget, I ved ikke, a véd, te a står her med bare Ben i Støvlerne,...
Hav min Broder Jørgen var en Dreng, skulde han passe Kreaturerne her i Gården og være Hjorde. Så havde de en Tyr, der hver Aften rendte fra ham og ned til Limskov, og han måtte så have Ulejlighed med at hente den igjen. Men så en Aften, han igjen var der efter den, ser han et bitte hvidt Dyr af Størrelse som en Lækat, der rendte bag efter Tyren, og Tyren...
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
