Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
350 datasets found
Danish Keywords: herregård
Her har været en stor herregård, der hed Brogården, og der er en gård, som hedder sådan endnu. Der hoppede et lam på tre ben, og de så også et fol med gron hale. Jens Hattemager, Hinnerup.
Nørre- Vosborg er en over hele Danmark bekjendt herregård, mens derimod Sønder-Vosborg er næsten ubekjendt, skjøndt den var lige så stor som Nørre-Vosborg, forend i slutningen af forrige århundrede godset blev bortsolgt og gården udparcelleret til held for Ulfborg. Men ingen af de to herregårde lå i middelalderen, hvor de nu ligger; Nørre-Vosborg lå da i...
En mand på en herregård havde en sti over hans mark og vilde gjærne have den aflagt. Så træffer han en gang smeden inde midt i kornet og giver ham nogle prygl. Men nu lavede de brændevin på gården, og så blev det rent spliudergalt, det slog hatten af, og et par karle blev noget skoldet af det. De prøvede det anden gang, men det vilde ikke gå. Så var der...
Osten for Tis so løber landevejen fra Soro til Kahuidborg. På den anden side af vejen ligger den gamle herregård Scebggård, og mellem dennes have og vejen er der et lille, dybt vand, der kaldes Bliden. Gamle folk fortafler, at når vandet i Bliden stiger så hojt, at det går over landevejen og lober sammen med Tis sø, så skal verden forgå. H. Petersen, Fårbæk.
Haver jeg forfaret af de ældste mænd her udi sognet, at de mindes, at de haver hørt i deres ungdom af deres forældre, at udi en høj here på marken ved navn Ullemosen, skal have været en person ved navn Rannil, hvilken der siden siges at være fangen af no^le hofmænd udi Biskopsbjærge, som lig^t-v hart derhos, formedelst nogen røg som gik af højen, som han...
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
da-etk-jah_06_0_00147
I en præstegård var det så galt en gang med gjengangere. De tumlede og myslede der både nat og dag. Flere havde set en gjenganger der, men ingen var så dristig at turde gå ud til ham ved aftenstid. Så havde de dog en avlskarl, som vilde se efter, om han kunde ikke opdage noget. Han gik til smeden og lod sig gjøre en jærnhånd, og så skulde han ud en aften...
da-etk-ds_05_0_00986
Nede ved landevejen, nordost for Bendstrup har der været en mølle og en mølledam. I kanten af denne under en stor sten skal ligge en skat nedgravet. Denne molle har naturligvis hørt til Bendstrupgård, som har ligget på en odde, der går ud i den nuværende eng. Der er nu ikke længere noget, som viser for, at her har ligget en herregård, ti på pladsen, der...
Bendstrup ved Randers
Jeg tror, at herregården her i Fjand har heddet Voldegard. jens kr. korsgård.
Skivholme skov var grevens. Nar bonderne kunde se dem haw til (se deres snit), vilde de gjærne tage dem en bøg i hans skov. Men de skulde jo give skovfogden en lille kjendelse, og så så han gjennem fingre med dem. En gang var de der nede efter en bøg. Da kom forpagteren på Lyngballe til dem — det er en herregård, der tilhørte greven — og nu var de rædde,...
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
Villendrup ved Randers
I førstningen af forrige hundredår levede der en borgmester i Tisted, som hed Herregård; han blev adlet 1726 og fik samme år Kjolbygård i Ty og Veslosgård på Hannæs, som han begge ejede, oprettet til et stamhus. Det er ikke så længe siden de kom ud af hans slægt. Hans frue, Ane Sø, går der mange sagn om i Ty; her er ét fra Hannæs. Veslosgårds jorder...
Kollerup ved Fjerritslev
Fra Jællinghøjene går der underjordiske gange omtrent en mil i nordost til en lille herregård, som kaldes Højgård, og her findes nogle gamle sammensunkne stenkjældere. Igjennem disse gange skal der løbe guldføl. nik. chr.
Åby ved Åbybro
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» — »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« — »Å, rejs du til Helvede.« — »Der var a i går, og...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
Der var en mandomme på Strdrup, en herregård sønden for Kolding, han havde en dragedukke. Det var et lille levende menneske, der lå i en æske i en dragkisteskuffe. Der boede en kone her i sognet og er død for nogle år siden, hun sagde, at hun havde set den tit. Den kunde rejse sig op i æsken og se på dem, og den samlede mange penge til manden. Han havde...
På herregården Volbjærg i Hé ved Ringkjøbing boede for mange år siden eu herremand, hvis hustru hed Ellen Spend. Herremanden var på krigstog i Sverige, og der blev han kjendt med en kvinde, som han førte med sig til Volbjærg og boede sammen med som sin hustru. Ellen Spend forsvandt fra Volbjærg, ingen vidste, hvor hun var; men huu boede i et kammer, der...
Der var en herregård sønden for Hobro, de kaldte Tvingstrup, og den mand, dér boede, han havde ingen børn. Mændene i Hobro bød ham med til deres bryllupper og barsler, og så skjænkede han dem et stykke jord fra sin gård til faddergave. Derved er Hobro vestermark kommen til østermarken. Men nu er den herregård lagt ned. ånders olesbn, dostrup.
Fra Kjærgård og ud til Herredsbjærg, (før en herregård, nu kun en lille bondegård), som ligger på en høj banke, æ Bjærg, ude i marskengen, skal der under mose, kjær og eng gå en løn. gang, af hvilken man endog skal kunne få mundingen at se 1 Kjærgård. Stenene blev flyttede fra hånd til hånd til bestemmelsesstedet, da gangen blev muret, vel sagtens fordi...
Der var en stuepige på en herregård, som stjal en guldsaks, hvorfor hun blev til en glente. Derfor er det, at glenterne al tid har en kloftet hale. M. Rosenkjær.