Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Besser kirke boer der en nisse. Over kirken har han sk leje i et bundt klude, men om søndagen og andre tider, når der ringes med kirkeklokken, skjuler han sig i en hbj lidt derfra. Han kan undertiden udføre ét eller andet lille skjælmsstykke, som gjærne går ud over én eller anden, der har fornærmet ham. En aften, da klokkeren kom for at ringe...
Da Englænderne var her i 1807, kom der også en Afdeling forbi Nyhavegården, der ligger sydvest for Vallø Slot, og de holdt Bast mellem Gården og Lurehuset. Da de nu var nogle Slikmunde, vilde de gjærne have Honning til deres Mad og besøgte i den Anledning Bistaderne i Haven, men herover blev Bierne rasende og overfaldt først dem, der så til dem, og...
Vallø
Der skulde være Skiveskydning i den Gård her norden for Iver Iversens, og Jens Kusk var med. Min Bedstefader, der boede i Gården her sønden for, fik så hans Søn, ja, det var jo min Fader,. der don Gang var en stor Dreng, og så en Tjenestedreng til at gå hen og forgjøre Jens Kusks Bøsse, så den ikke kunde skyde. Han lærte dem jo, hvad de skulde sige, og så...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
En kjælling havde en mand, som blev sømand, men han blev hende utro. Herover blev hun så forbitret, at hun kastede en dynge jord efter skibet, og derved blev Livø. nik. chr.
Gamle Jokum var ovre fra Als og tog tit herover til syge Folk og Kreaturer. I en af Gårdene, hvor han en Gang var, havde de et Par store røde Heste, og så siger Jokum, idet han står og ser på den ene: »Den Hest der lever ikke ret længe.« »Da er der ingen Dødsfagter at se på den,« siger de, det kunde de ikke vide. Ja, så går han hen og plukker nogle Hår...
Hvor herregården Lingsholm ved Frederikshavn nu ligger, var fordum en sø, derfor er jordsmonnet op til den ene længe endnu meget blødt og gyngende, og de gamle grave måtte man kaste til, fordi bygningerne begyndte at synke. Om gårdens første anlægger fortælles, at han vandt et væddemål fra sin broder ved at blive færdig med sin gård, forend denne med sin,...
På samme måde kom Kristian den fjerde også en gang til en gård på Vestmøen, netop som manden skulde kjore med tiendekorn til herregården (må vel have været Stege ladegård). Her bad han også om lov til at age med og hjalp så manden med at måle kornet. Kongen syntes, at han målte for godt; men manden sagde, at han var nødt til at give godt mål, han kunde...
For få år siden hændte der på Sejrø et mærkeligt tilfælde, om hvilket jeg har øst efterretninger både af hvad sagnet fortæller og af dokumenter, som er skrevne til mig om denne sag. Iden sidste krig imellem Svenskerne og vore trængte svenske sørøvere forskjellige gange ind på øen og ødelagde, hvad de fandt, såvel ved ildebrand som ved plyndring. Endelig i...
da-etk-ds_03_0_00508
Man fortæller, at den foregående Præst i Vestenskov ved Nakskov blev sindssyg, mens han var der, og Folk sætter hans Sygdom i Forbindelse med de Forhold, som findes der på Gården. I den nuværende Præstes Tid skete det, at Fruen blev syg. Datteren havde så været inde at se til Moderen og var på Vej op til Studereværelset, hvor Præsten opholdt sig. Hun...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt holde...
Imellem Sonder-Kongerslev hede og Randrup ejendom er en dal, hvor der en gang skal have stået et stort slag. I dalen går en helhest, efter hvilket sagn dalen har sit navn, Hestcdal. Hesten, der er hovedløs, kaldes almindelig «den hovedløse hest». Den fortsætter somme tider sin gang helt ned til byen ad en vej gjennen et bakkestrøg, kaldet Sandet. Den kan...
Lykke på Kjolskt ejede skoven her. Men de stjal fra ham, og det var endogså gårdfolk, skjøndt de havde torvejord nok. De hev ned af grenene og tog toppen, og så blev træerne jo spolerede. Somme kunde endogså kjore herover med vogne og tage en slant. Når a kom om morgenen i dagningen og vilde til Sundby, kunde a møde en otte, ti ovre fra Horsens, der bar...
En af de gamle herrer på Nislevgård havde eftergivet en fattig smed mange penge, og han blev så glad herover, at han lovede at følge herren både i livet og døden. Herren døde kort efter, og kom så til smeden for at bede ham følge med, og det måtte han. Otterup kirkedør spraug op af sig selv for dem, men smeden fik dog herren til at gå foraf ind, og så løb...
En gammel soldat ovre fra Jylland,de kaldte Jens Favsing (Fuksen), lå på Kyholm og blev kjendt med en pige, som boede i Alstrup og hed Sara. De skal nok have ranet noget sammen, og så vilde hun give ham an, derfor slog han hende ihjel. Hun skulde have været ud på arbejde anden dagen, og så kom tjenestepigen i gården hen for at se efter og fandt hendes...
Der var en karl, der var fodt i Østervelling, og han var tagen ind til Randers i hans unge dage og havde så givet sig til sos og sejlet i mangfoldige år. Endelig blev han kapteju for et skib. Så biev han en gang fordreven ved en storm og kom på helt ukjendte grænser. De kunde se land og kom også til det, og så kastede de anker. Men de kunde ikke se andet...
Nord for Døstrup Kirke står en stor Sten, som en Kjæmpe skal have kastet herover i den Hensigt at ville ramme Tårnet. Dostrup S., Tønder Nørre A. Margrete Hansen, Døstrup.
I Vinteren 1859 kom der en Aften en meget fin Kommode i Land, og den blev sat op til Strandvagten. Den var aldeles ubeskadiget, og Skufferne var låsede. Næste Dags Morgen var Skufferne opbrudt og uden noget Indhold. Nogle År efter så man, at en af Naboernes Døtre var klædt i noget grønt Silkestof og havde Tørklæder på Hovedet, som ikke var her fra Landet....
I Fabjærg sogn ligger der en gård, som hedder Kvisgård, og lidt til nordvest for den en mark, som hedder Kvisgård f&lled. På denne mark ligger der en masse store sten, som menes at skulle være fra den tid, da kristendommen blev indført i Danmark. Rom kirke skal være en af de første kirker, som er blevne byggede her i landet, og herover skal Norges...
