Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en, der gik og tiggede oppe i Salling, og de kaldte hende ellers Løjenfædder-Maren, hun så så ussel ud i Klæder, og hun må have set særlig dårlig ud om Fødderne, men det var just ikke af Armod, for hun havde alligevel samlet sig nogle Penge. Så kom Døden over hende, ligesom den kommer over os hver en, og hendes Gj emmer blev så efterset, for de...
En karl fra Boes var ikke klog, og han var heller ikke tåbelig. Faderen hed Bind-Jakob og tjente for røgter. Så kommer han til session, og der tager de ham til artillerist. Der blev nok lagt et godt ord ind for ham ved sessionsherrerne. men det hjalp ikke. og han kom så til Kjøbenhavn. Der fik han slemt tærsk, og så kasserede de ham og lod ham rejse hjem....
I Ondløse sogn nær ved Merløse er en kilde, som man allerede i ældre tid tilskrev en lægende kraft. Den skal være opdaget på følgende måde. En adelig jomfru, som led af et svækket syn, så i drømme en, der pålagde hende at gå hen til det sted, hvor kilden er, og vaske sig i det vand, som brød frem af jorden så vilde hun blive helbredet. Det skete også. Til...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var nu...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne. Dernæst...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
For en del år siden boede i Kåstrup en mand. som havde ord for at være ualmindelig stærk, og der gik megen tale om hans styrke. Rygtet herom lokkede en gang to mænd fra Dover til at vandre den lange vej fra Dover til Kåstrup for at se, om det også var sandt, hvad der sagdes om den stærke mand. Da de nu kom til byen, hvor han boede, vidste de jo alligevel...
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Hans Pedersen i Dallerup havde først Cyprianus, og så fik Villads Peter i Nebsager Bøgeskov den. Han var en Tysker og kunde ikke læse den, men så havde han den oppe i Tyskland at få den oversat. Den er nu i Horsens, men a véd ikke, hvad Manden hedder, der har den. A har set den og læst i den, og den var lige så nem at læse i som en anden Bog, men a flyede...
Når mau horer gjogen første gaug en forårsmorgen, eller, som man siger, på fastende hjærte, så er man gjækket af den, og det, at blive gjækket af gjogen, betyder ulykke. Min fader var urokkelig i den tro, da han ved egen erfaring var bleven overbevist herom. Han havde en morgen hørt gjogen, inden han havde spist, og det tog han som et ondt varsel for det...
Til hovedgården Palstrup hører et stykke jord, der nok nævnes som Døssing norremark. Herom siges det, at jorden, som nok en gang har hørt til Døssing by, kom til Palstrup på følgende måde. Herremanden på Palstrup vilde have jord, og Døssing bymænd påstod, at det var deres. Trætten blev afgjort således, at dersom herremanden kunde gjøre ed på, at jorden...
Her nord nede i landet var en smedekone og deres smedesvend blevne gode venner. Så vilde de godt have smeden ryddet af vejen, og de udfinder et nemt råd, hvordan de skulde få ham af dage, idet svenden slog et stort søm og sagde, at han skulde drive det ind i mandens hoved. Det blev også gjort, da smeden lå og sov. Hun holdt sømmet, og han slog med...
Drenderupgård ligger tæt ved Bramdrup, Ødis sogn. I gamle dage var den et betydeligt herresæde, der ejedes af en Hr. Adelbrandt. Som de fleste af hans tids jævnlige var han en rå og ugudelig krop, hvis største fornøjelse var jagt og vinbægeret. Som han en dag var samlet med flere gode venner, deriblandt et par fra herregården Estrup, syd for Askov, fik de...
Om Højerup kirke (som måske har sit navn deraf, at den ligger på den højeste kant og yderste bred på Stevns klint) er i tale hos gemene mand, at den flyttes, ti der falder ofte megen jord og sten udaf klintebakken, og ses døde folkeben at udpippe og nedfalde der oven af halden, dog alligevel skal altid blive lige lang distans fra kirkens mur til...
Lige i begyndelsen af dette århundrede, da Mikkel Kjeldsen ejede Lerkenfeldt, da var der nogle bønder pa godset, som mente, at han forlangte alt for meget af dem, og de gjorde opstand og nægtede at udfore deres arbejde. Det førte til en proces, og nu viste det sig, at Mikkel havde misbrugt dem svært, og sagerne gik ham imod. Men så med et var det, ligesom...
Der går en Sti fra Hingeballe ned til Vinderslevsgårds Enge. Den skal det være meget farligt at færdes ad ved Nattetid, for man bliver altid skubbet ud fra Stien, idet der kommer en løbende i en sådan Fart, at det er grusseligt, og ham må man vige for. Herom fortælles en gammel Historie. Skytten på Vinderslevgård var bleven gode Venner med Skovfogdens...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
ITim sogn ved Ringkjøbing ligger Timgåræ. Den har en gang været et stolt herresæde, men nu er der kun lidt tilbage af den gamle herlighed. I gamle dage lå borgen ude i et morads, der lå lidt norden for den nuværende Timgård, nu er der heller ikke morads længer, det er tid efter anden groet til og blevet fast bund, ja, enkelte steder er der dog lidt...
Der ligger den Dag i Dag en stor Gård med hvidkalkede Vægge ude på Brudager Mark i Sydfyn. Til denne knytter sig en hel Del uhyggelige Sagn om Spøgeri og Gengangere. Jeg kan endnu tydelig mindes, at min Fader ofte har fortalt herom, og da navnlig om et Spøgelse, som gik under Navnet Skuløret. Det var en meget stor, bredskuldret Mand i grå Klæder og med et...
En Kjamipe ved Navn Rune havde en ung smuk Kone, som en anden Kjæmpe ved Navn Balder fattede Kjærlighed til, og han havde nok også uanstændig Omgang med hende. Herover blev Bune vred og udfordrede Balder til en Tvekamp på Tunø. Her fældede Bune Balder, og denne blev begravet i en Hoj på den vestlige Side af Tuno. som kaldes Balders Hoj. Omtales i Thurahs...
