Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Tipoldefader var Jens Pedersen i Hovgården i Saltofte. Hen i Efteråret, da Køerne gik løse ude på Marken, blev der en af dem borte for ham, og så gik han ned til den kloge Mand, KlogeAnders i Brydegård, og bad ham om at vise den igjen. Han tog så en Bog ned fra Hylden og så noget i den og sagde ikke et Ord. »Ja, jeg véd nok, hvem Tyven er,« siger han...
Hr. Laurits Worsøe i Blegind drog det halve land om at mane, de måtte herned, det kunde ikke hjælpe, de krummede dem. En gammel pige i Horndrup, der kogte til gilder, hun fortalte, at mens hun var sådan en tøs, døde der en mand i Føvling, hvor hun var fra, og han var så slem til at gå igjen, han red på byleddet a højmiddug. Så måtte de have hr. Laurits...
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?« Jo,...
Han var en grumme godmodig mand, og man kunde ikke komme i kast med ham, når en ikke gjorde noget for det. En gang var han i Hjerting, og traf der en skipper Anker. Folk fik dem sat sammen, og de satte en kande brændevin på, hvem der kunde stå sig. De stod på hver sin side af bordet, og så tog skipperen Først ved ham og gav ham en visk. Men så tog Niels...
I Snedsted var der så mange dværge; det var så skjønt at se på dem, når de løb med deher snurreler eller små rode luer på hovedet, for når de kom til en agerren, så trimlede de lige over den. Det var ikke så sjældent at se dem, de lob og lånte folks skydsler og rager og andre ting, og når man så vilde bruge det, så var det væk. Men det kom altid igjen, og...
Der kom en Gang en tysk General herned med en svensk Armé. På samme Tid var der en Enke efter en Admiral Lykke på Overgård. Så blev Generalen kjendt med hende og tvang hende til at tage sig. Men han var en slem én og var en hel Hegs, og de sagde, at han kunde være på flere Steder på én Gang. Da han var død, gik han igjen, og der blev Uro på Gården. Man...
Omme på Grumstrup Mark i Vedslet Sogn ligger Hede Mølle. Den ejedes i sin Tid af en Herredsfoged, der var over Hads Herred. Åen gjør Skjel imellem Herrederne, og han måtte bygge sig et Hus til Beboelse på Hads Herredssiden af Åen for at være i sin Jurisdiktion, medens Møllen selv lå i Hjelmslev Herred. Samme Herredsfoged var så lovkyndig, at mange søgte...
En røgter på Vindum-Overgård spiste de lus, der gik på ham. Han tog ind på brystet, så til dem, og kunde så sige, hvis han fik fat i en, der var for lille: "Den skal D. støde mig gå lidt endnu, indtil den bliver noget større". Var den derimod stor nok, fik den et knosk med tænderne og måtte så herned. Mads Eriksen, Brandstrup.
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
Peder Sillesthoved var min Morbroder. Da a en Gang var nede ved ham, kom der en Karl på 18 År ridende og gav ham en Femdalerseddel, for det han havde kureret ham, og så sagde han: »Vi kunde jo have sendt den, men min Moder tykte, du skulde se mig.« Nu var han helt rask, men da han kom første Gang, var han så fuld af Kjærtier over hele Ansigtet, og hans...
Faderen til den nuværende herremand pa Hessel fortalte, at på en gård, hvor han var, før han kom herned, den kaldtes ellers Hesselholt, der var en karl, som var gode venner med en pige. Den gang det fik så vart et stød, så slog han hende til dørs og tog en anden pige. Men da det så havde vart noget, slog han også hende fejl. Se så blev pigerne enige med...
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
Furboerne, der kom herned at fiske, var meget skikkelige folk. Alle mandfolkene gik med langt hår ned ad ryggen. Når vi sagde til dem: Hvorfor klipper I ikke jert hår af? svarede de: Tror du, Vorherre har givet os hår, for at vi skal klippe det af. Man hørte dem aldrig bande. Når de var kommen i skibet, læste de deres Herrens bøn, tog luen af og sang...
Indbydelse til bryllup. Goddag! Vær så god og sæt dig ned og fa en bid brød. Men det må han ikke, de frister ham, og sætter han sig, er det ikke med anstand. Så siger han videre: Ja, i då ær æ nu kommen her op i den anledning, at æ hår en hilsen fra [Jens Damgård Katkjær] og hans forlovede, om I vilde ikke være så god at tage herned til dem den dag...
Kammerherre v. Krogh var Administrator over Godset her, og han kunde ikke lide, at det Krucifix, der hængte over Korsdøren i Gram Kirke, skulde blive der, og kaldte det ligefrem et Skabilken. Ved en Reparation af Kirken gav han da Befaling til, at det skulde tages ned. Men Arbejdsfolkene vilde ikke lægge Hånd på Værket, og Mesteren kom da med en Stålstang...
Vi gik nogle unge karle i by en aften. Manden sagde til mig, den gang a gik, om a vilde gå hen til Hans Bak og sige til ham om at komme og meje i morgen. A tænkte, det kunde være, til a fik afrøgtet klokken halvtolv, og så gik a sønder og oster på fra Lørslev. Det kunde vare en times tid med at gå hen og hjem. Så gik a, og det var lyst måneskin og et...
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par store...
Gunderupgårds lade skal være hugget i Norge. Men så blev mesteren og mestersvenden uens, og så hug svenden alle numrene galt på træet. Da mesteren nu var rejst her over for at sætte den op, kunde han ikke, og måtte have bud efter svenden alligevel. Det stod nok hårdt at få ham til at rejse herned, men han kom da, og så samlede han laden. Det kan ses på...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
I Knudstrup, hvor jeg er født, boede to brødre, og de læspede begge to. De havde den skik at læse til bords. Så havde de en hyrdedreng, som skulde læse til bords en dag, da de fik ollebrød, og nu havde en anden lært ham, hvad han skulde sige, for han var kjed af den læsen. Så sagde han: O, Gud i Himlen se herned, hvad øl de brygger i kristenhed, det ser...
