Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
29 datasets found
Danish Keywords: hermed
1224.. I en høj ved Markskjælbcek, mellem Fol og Harreby, grov en gang nogle mænd efter en skat. Mens de arbejdede, så de Harreby i brand. De agtede dog ikke derpå, men fortsatte gravningen. Da kom der en karm kjorende, forspændt med fire mus. Også dertil tav folkene ganske stille. Der efter kom én ridende på en stumphalet kok og spurgte : "Har I ikke set...
Skjærbæk Sønderjylland
Portiere hundrede år siden boede på Damsgård en frue, hendes mand var død, men hun havde en datter, der skulde giftes. Hvordan det nu egentlig hængte sammen, videsikke, men det var bestemt, at brudesmykket skulde komme fra Frøslevgård, hvorfra en pige blev udsendt samme dag, brylluppet skulde være, så vel med smykker som med andre kostbare foræringer. Nu...
Der er en temmelig stor Bondegård i Bedsted, der hedder Hundskjær, og der boede én, der hed Søren Klavsen. Han var sådan en storpratende Mand og vilde have hans Vilje frem, og alting skulde bøje for ham. Min Moders Bedstefader han hed Kræn Hansen, og han tjente ham for Karl. Så en Dag siger Kræsten til Manden: »Det er nok galt fat med den Høj her oppe.«...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Når klokken er elleve om aftenen, gjøer alle hundene på Kjeldgård, og samtidig hermed går en hvidklædt dame under de lire lindetræer i haven. Hun går der, fordi hun har født et barn i dølgsmål og undlivet det. a. h. schade.
I Smollerup var der en gang en karl, som al tid brovtede af sin dristighed og sit mod. Nu traf det sig, at han vilde til en af nabobyerne i besøg og forst kunde vende hjem sent om aftenen. Dette havde et par af byens karle fået at vide, og derfor gik de op på Smollerup kirkegård, tog hver en skjorte uden over klæ lerne for at forestille spøgelser, og gik...
På gården Bedholm i Jetsmark sogn var der i ældre tid meget med kortspil, nattesæde og andre unoder, som hermed fulgte. En aften, som de sad ved bordet og spillede, medens det gik meget vildt til med banden og sværgen, blev der banket på duren. Efter at én af spillerne havde råbt: »Kom ind!« trådte en fremmed mandsperson ind i stueu, og han kom efter...
Da Starup kirke skulde bygges, samlede man materialier og kjørte dem til en plads midt i sognet; men dagen efter var de sporløst forsvundne. Længe søgte man forgjæves at udfinde, hvor de var blevne af, men fik omsider at vide af nogle fiskere, at det lå nede ved Haderslev fjord, der hvor Starup kirke nu ligger. Man kjørte det da op igjen på pladsen, men...
I Midtsjælland går det sagn, at folk i den sorte døds dage på forkånd skaffede sig at vide, om den frygtede gjæst vilde hjemsøge dem. Hermed bar de sig således ad: De skrællede nogle skalotter, som de hængte i en tråd over hovedgjærdet. Når løgene så blev sorte, var man vis på, at pesten havde holdt sit indtog i huset. Henrik Pedersen, Maribo.
Hundsbækgård i Læborg Sogn har fordum været et stort Herresæde, der lå omgiven af store Skove, hvorom mange Navne på Steder og Gårde endnu bærer Vidnesbyrd f. Ex. Skovdal, Skovholm, Skovdrupgård, Nordenskov og Skovkrog. I denne store Skovstrækning var der en stor Lindorm, som i mange År huserede i Omegnen til stor Rædsel for de omboende Folk. I den søndre...
En mand, der skulde skjære hakkelse til jul, kom ud i loen og så, at den fornødne havre var kastet ned på gulvet. Hvem havde nu gjort det? Ingen i gården havde kastet den ned, og så havde altså nissen været behjælpelig hermed. C. M. L.
Skatferen i Sandholts-Lyndelse, Johan Ar.dreas Hansen, boldt følgende tale ved bryllupper: Kjære gjæster! Dette vort brudepar så vel som deres forældre og soskende lader eder alle kjærligt takke for den ære og tjeneste. I har vist dem i dag ved at deltage med dem i deres bryllupsfest, idet I har samlet eder i dette bryllupshus og fulgt dem i en yndig...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
da-etk-jah_04_0_00115
Bindelsbrev. I morgen jeg op sted, jeg da i sinde fik, at vi dig vilde binde, som og må have skik. Sylvester er dit navn, i almanak det står, som lyder dig til æren og os din ærens skåle får. Hermed så vi dig binder, med hvad som skrevet står, og bunden skal du være, indtil dette så tilgår, indtil modet løven sviger, indtil haren hunden griber, indtil...
da-etk-jat_04_0_00349
Hans Skrædder og hans kone boede i Jelling by, hende kaldte de Sidsel Skrædders. De havde honning at sælge. Så var Hans Skr. gået af by, og da kom der en kone og vilde kjøbe noget. Hun sagde til Sidsel: »Lad mig se, du mæler mig godt.« Da Sidsel så vilde til at mæle, så kegH. Skr. ud ved omhænget, der var om sengen, og han var endda ikke hjemme. Hun blev...
Der er en Høj ude i Rasmus Andersens Løkke på Martofte Mark, der hedder Moerhøj. En Gang de Martofte unge Folk skulde til Snave at lege Jul, gik de der forbi, og så råbte de ind mod Højen: »Moser med dine røde Hoser, vil du med de Martofte Drenge til Snabe at lege Jul.« Da stod Højen på fire gloende Piller, og de kunde se Bjærgfolkene lege og dandse der...
En Pige, der gik og vogtede Får, satte sig på en af Sem Møgelhoje, som ligger lidt øst for Sem By, og i det samme sad hun og syede på en Særk. Nu manglede hun ikke andet end at sy Ærmerne til, men det mislykkedes stadig for hende. Hun begyndte da at græde, men da hørte hun en Stemme inde fra Højen, der sagde: »Ærmet ret og Særken avet!« Nu prøvede hun at...
da-etk-dsnr_01_0_00201
I Elling bæk ligger nok en Polak begraven, som også blev slået ihjel. Han var kommen op at slås med en karl fra Elling, og da denne sidste havde fået magten og havde fået livet af Polakken, jordede han ham der og væltede en stor sten ned oven på ham. Den ligger der den dag i dag og kaldes endnu Polakkerstenen. I Snedtrup var en præst, som, da han hørte,...
1739 blev Mari-Malene kirke i stand sat og forbedret, og ved samme lejlighed blev det forfaldne spir nedtaget. Der går endnu det sagn, at spiret havde været så højt, at det benyttedes til sømærke. Da det kan antages som afgjort, at hele engstrækningen sønden for Mari-Malene i ældre tider, man siger for 500 år siden, har været sejlbar, er det vel rimeligt,...