Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn, de kaldte Ravn, han vilde have sig en stor dram og holdt meget af tobak. Når et barn ikke var god til at læse og kunde få noget tobak til ham, så kunde det gå alligevel. De tog tobakken hjemme ved deres fader uden forlov. Han sagde: Herind med jer, I ravneunger". Ellen Marie Kirstie Rasmussen, Ry.
En dronning i England (eller også en kejserinde af Rusland) var gal på Danmark, og da hun ikke kunde overvinde det, lod hun for at hævne sig kanalen kaste. Da havde vi flade kyster her og enge ud imod havet. Hun mente jo, at Danmark så vilde gå under med vand, når den store sø kom herind, men i det sted kom sandet ind, og vi fik sandflugten, og så blev...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
Der skal komme en prins på tronen i Danmark, der ikke er gift, og så skal kongen af Røde-Rusland sende en prinssesse herind med et skib ladet med det røde guld. Når hun kommer, skal det og blive godt for Danmark. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
En mand, der boede i Vester-Orønning og gjorde hove til Astrup, han havde forsyndet sig mod herremanden, som de kuude jo let i de tider. Så bliver han kaldt ned til gården, manden vilde tale med ham. Som han nu står og snakker med bonden, kommer der fremmede i gården i allen godlag, som han er ved at prygle ham. Han smider ham så ind i et kammer og lader...
Mine Forældre boede jo her i Huset på Gammelhavn, og her er jeg født, men vi boede dog inde i Nabolejligheden den Gang. Så havde jeg en lille Søster, der var en lille livlig én og var helt rask. Da hører mine Forældre en Aften sådan et sært Spektakel inde i Stuen, og de kunde ikke begribe, hvad det var, der kunde gjøre det, for der var jo ingen Mennesker...
Lige her norden for min Bopæl har været et Slot, de kaldte Holm Slot. Der har efter Udseendet været to Hold Grave om det med en Vold imellem, eller måske dog to Volde. Det var en stor Plet i Omkreds, og midt i var en stor Lavning. Volden var snart lige så høj som et Hus, og særlig stejl var den ved den østre Side, men ved vestre og søndre Side kunde man...
Mester Jacob Ascanius var præst nede ved Limfjorden. En morgen talte han fra stuen af til sin endnu i sengekammeret liggende kone: A, Maren, mester Jacobs, skynd dig at komme herind. Hun skyndte sig. À se, hvilken en dejlig udsigt vi har fået til fjorden i nat. Om hun delte hans henrykkelse, véd jeg ikke, for det var laden, der var falden. H. Br.
Kammerherre Sehestedt på Rydhave lå sådan og hjaskede med andre Kvindfolk. Han lod hans Tjener hente dem ind til sig sådan ude fra Sognet. En Aften kom han og sagde, at i Dag kunde han ikke få andre end Ellen Henriksdatter. »Ja, hent hende.« Han kom så og mældte, at nu var hun der. »Ja lad hende så komme herind, den grimme Dæjvel.« En Aften stod hans Søn...
Den store og smukke herregård Kjærgård i Branderup skal være sammenlagt af to eller tre større gårde. To af dem har hver for sig navnet Damsgård. En parcel af en af disse gårde ejes nu af en mand i Ahøjrup. På dennes mark lå en stor høj, som hans formand lod udgrave i den tanke at finde oldsager. Kun den halve høj blev udgravet, den anden halve står...
Der kom et par fremmede en juleaften til Skjoldborg, og de anstillede dem så svare, te det var forskrækkeligt, men manden troede dem jo ikke vel. Så siger han til hans kont: »Ja, a ynder ikke de fremmede, her er kommen, a vil tage til Tisted for der var jo krigsfolk og så skal du sige, a er tagen ud i stalden til hestene, men du må vide at traktere og...
Frands Larsen, dei havde været tjeuer for kammerjunker Finecke, og derefter årlig erholdt 50 rdl. og en del bøger, nærmest kunstbøger, kjøbte en lille gård i Rostrup og var til hjælp som doktor, dyrlæge og andet. Han havde eu hingstplag, som stod tøjret på græs i hans mark. En knægt fik lyst til at skjære tøjret over en nat, for at den skulde lube op på...
Herfra og hen til Koed er en hel rad bakker, dem skal havet have skyllet op, for det har gået helt herind, hvilket er tydeligt nok at se. Der er fundet ankere og sejlematerialier herovre på Torsager mark. inger marif ravn, mapi-malene.
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Holger Danskes Grav findes i Skrævhøje mellem Toftum og Brigsted Mark, og skal Helten hvile der så længe, indtil de Toftum Drenge kommer at kalde ham op at stride for Kristenheden. En Aften stod Højen, som ofte sker, på Pæle. En forbivandrende Karl gik ind, kom i Stalden, raslede med Jærngrimeskaftet. Holger vågnede og råbte: »Skal jeg nu op at stride for...
Jeg har gået i Skole til Lærer Bremer i Bækken, Rinkenæs Sogn. Han havde kun én Arm, og han var en meget dygtig Lærer. Jeg kan huske, at han i den Tid havde en stor Knude oven i Hovedel, og den blev til sidst så stor som et Hønseæg. Men da jeg som vogsen en Gang besøgte ham, var den borte. Vi sad nu om Aftenen og talte sammen, og så sagde han: Nu skal jeg...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
"Ma Krokone" havde en knude på sin stamme så stor, at mange kunde krybe i ly under den. I gammel tid plejede østerboerne at drive deres svin herind i skoven, og her kunde de så snart gå og blive fede. Da havde hyrderne intet andet sted at samles end ved det træ, og derfor kaldtes det Ma Krokone. Frederik den sjette kjendte^det godt, og hver gang han var...
På min fodegårds mark her i Sejling ligger Svinhøj. Den var der bjærgfolk i, og ingen turde fare om ved den om aftenen. Der blev set lys på den og hort rabalder i den. Da vi gik der i min hjordetid, var vi store karle om dagen og sagde: "Bjærremand, bjærremand Buu, er du herind', så kom herud med di hwitoppe luu." Så gav det et rabalder - kom det os da...
