Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
108 datasets found
Danish Keywords: henvende
En bjærgmand henvendte sig til en skipper for at leje skib et sted hen, jeg husker ikke hvor, og blev enig med denne om betalingen og om tiden for afrejsen. 426 Bjærgfolks Ved den fastsatte tid havde skipperen skibet parat, og så mødte bjærgmanden og gik om bord, og dermed var han færdig til afrejse. Skipperen syntes noget sært om, at manden var ene og...
Her nede i Smidstrup er en mand, der har læst for vidt, og der blev sådan musik inde i hans vægge, de kunde høre det somme sinde ét sted og somme sinde et andet. Jens Kuskes svigersøn, der hed Thomas Skytte, havde arvet Cyprianus efter ham, og hans anden kone arvede igjen klogskaben efter hendes mand, derfor henvendte de dem nu til hende i den sag. Hun...
Mårskjælgård Gadbjærg ved Vejle
Jeg boede en Tid på en Gård i Lert, Sommersted Sogn. Så døjede vi sådan med Kalvekastning, og det var noget strængt noget, når en 15, 16 Køer kastede Kalvene i Vinterens Løb. Kalvene var snart ikke større end Kattekillinger. Jeg klagede så min Nød til min Svoger i Kolding, og han randede mig til at henvende mig til August Hue i Nærheden af Flensborg. Jeg...
I den nordlige del af Ikast sogn findes en stor hede, som i daglig tale kaldes Norreheden. Den var en gang så fuld af hugorme, at ingen mennesker kunde færdes der. Folkene, som ejede heden, var kjede af dette, der er nemlig mange, som har lodder der, særlig af beboerne i Tulstrup by, og skal have lyng og torv derfra. De henvendte sig da til en klog mand,...
På Baggesvogn boede en Junker for mange År siden, og han var ikke en af de bedste og gjorde mange lede Kunster. Da han så døde, kunde han ikke få Ro til at være i hans Grav på Bindslev Kirkegård, og hver Aften knap efter Solnedgang kom han tilbage til Gården og havde da en Masse Hunde og Sager af alle Slags med sig. På Gården foer han ind af én Dør og ud...
Kloge-Mudses bøger gik efter hans død over til en søn af hans nabo, der ofte kom i hans hus for at skulle lære noget af dennes klogskab. Dette unge menneske giver sig nu idelig af med dyrlægekunsten og kalder sig dyrlæge. Han blev kaldet til kur på min faders heste, der var syge, men var så uheldig, at én af de bedste blev dræbt på stalden. Nu påstod han,...
Ligeledes fortælles der om en præst i Kjerte, at han var så klog, at han kunde se, hvad der skete hjemme hos ham; selv om han aldrig var så langt borte; han havde tillige den magt, at når han befalede én at blive, hvor han var, kunde han ikke komme af stedet, før præsten vilde. En gang da han stod på prædikestolen, så folk ham pludselig smile, og da en...
I Høje-Tåstrup var der i den katolske Tid en Præst, der blev ilde omtalt for sin Gjerrighed. På en af Herregårdene i Nærheden boede en adelig Frue, der havde en stor Hund, som var hende meget kjær. Da den døde, besluttede hun, at den skulde begraves på Kirkegården med Klokkeringning og Jordspåkastelse. Hun henvendte sig i den Anledning til sin Sognepræst...
Ridder Kalv boede på en stor Herregård her i Ty, og han var i en ung Alder bleven Enkemand. På samme Tid boede en ung Frue på en anden Herregård, hun hed Anna og var ligeledes Enke. Hun elskede Ridder Kalv og gjorde sig Umage for at vinde ham, men alle hendes Bestræbelser var frugtesløse, da han havde lovet sin afdøde Hustru aldrig at ville gifte sig...
I Oster - Brønderslev boede der en gang en præst, der havde ord for at være mere klog, end præster er i almindelighed. Nu hændte det sig en gang, at der var kommen ildløs i den store Vildmose, og da det blæste stærkt, forplantede ilden sig til de omkringliggende marker, og det så ud til, at markernes afgrøde skulde blive et rov for flammerne. Beboerne...
Junkeren på Baggesvogn levede et ryggesløst Liv, hvilket også står på en Tavle i Sindal Kirke. På hvad Måde, han døde, er der vist ingen, der véd. Men efter hans Død spøgte han, så det var forfærdelig. Kl. 12 stod han op af Graven og red i strakt Galop op i Borggården. Der foer han så omkring med stor Støj og opskræmmede alt levende. Det var jo ikke til...
I ViUestojte ved Odense er en familie, der beskyldes for hekseri. Man kan finde æg på de utroligste steder oppe under tagskjægget og inde i høet og negene i store mængder. Man mener da, at de folk har lagt dem der, og at de æg skal være farlige at spise. Familien skal også give sig af med at forhekse folks husdyr, så de helt afmagres. De fik meget samkvem...
Gjerding ved Skørping
I ældre Tid havde Herremændene Strandret, og de røvede og plyndrede på Stranden, som de vilde. En Gang strandede et Skib ud for Karl Pølses Rettighed, og han rejste da den Dag ned til Stranden med en Del Folk, der var bevæbnede med Knipler og Sager til at slå de strandede Mennesker ihjel med. Han får da Øje på en Mand, der sad på en Bakke med et lille...
For omtrent et halvt hundrede år siden boede der en smed i et hus på uster-Brønderslev mark, som kaldes Egholm-huset, og efter det kaldtes han Egholm-smeden. Han var en af de gamle kloge mænd og havde ord for at være den klogeste dér i sognet næst efter præsten. Han forstod også den kunst at smede søm, som var gode til et og andet. Mange henvendte sig til...
Den gamle Lars Saddelmager, der forst boede i Gislev og siden i Ryslinge, har fortalt mig, hvordan det gik til ved en begravelse i (Jislev, mens pastor Colding var der. Han var ko ns iitorialråd og en rot sær mand. Da en gammel mand, der hed Klavs Steffensen, blev begravet, holdt præsten sådan en ligtale over barn: “Denne mand var af de stille og do...
Der var noget spøgeri oppe i Lem præstegård, mens min fader tjente der som andenkarl. Karlene lå oppe i fæhuset, og så kunde de høre kreaturerne flyve op i bindsierne, og bindehunden holdt sådant et styr. Blodet af den sad op ad væggen om morgenen. Så var det en nat især, høvderne brølte sådan, og da gav karlene dem foder, den gang de kom op, for at de...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
Funder ved Silkeborg
Det sker af og til, at man ikke kan få smør, om man så kjærner nok så længe. Det går ikke rigtig til, foitæller man, det er onde mennesker, der på eu usynlig måde tager smørret væk. Sådan gik det en gang en kone i Tårs, hun kjærnede og kjærnede, men lige vidt kom hun. I sin nød henvendte hun sig så til en klog kone, og denne gav hende det råd, at næste...
Krigsråd Gleerup til Lundergàrd havde ladet en af sine fæstebonder indsætte i Viborg tugthus, fordi han en nat havde sået sin naboes mark til med ukrudtsfro. Han blev almindelig kaldt broder Jig (eg), fordi han i sin tid havde stjålet et stykke egetræ, og han beboede en halvgård, der ligger næst vest for Østergård i Nørre-Saltum. Da broder Jig efter...
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...