Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Brøgårdsmanden, som på Fyen kaldes den kloge mand, kurerer mange ved hekseri. J. b.
Der ligger en gård på Ammichbøl mark, der hedder Havgård, og der boede en kone, som bed Karen Lundbjærg, hun gjaldt for at være en heks. Hendes datter var gift med en mand, der hed Ole Madsen, og de havde en lille pige. Nu var Karen Lundbjærg jo bleven aftægtskone, og så forheksede hun den bitte pige. Der var en klog mand i nærheden, der hed Niels...
En gammel kone her i byen var skyldt for at være en heks. Det var netop Povl Vinds kone. flun forheksede således Josias's skimmel, flan og Povl Vind skulde følges ad til marked, og Josias kom ridende dertil på skimmelen, da de skulde afsted. hun gik da heu og klappede hesten med de ord: »Nu må du ikke være for hård ved Swåtten,skimmel.« Svvåtten var en...
Den Jdoge dreng tjente først på Nørholm ved Varde. Omtrent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde akkord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, derfor var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad han...
En præst i Ål ved Varde blev brændt for hekseri. Det blev opdaget ved, at han forheksede en mands korn. Han var kommen til mølle en dag, og så var den anden mand kommen for af, og han vilde først have malet, men præsten vilde også, og så kommer de op at trættes. Da siger præsten, at han skulde nok gjøre det sådan ved hans korn, te han skulde ingen gavn...
I Smedstrup boede en mand, som hed Isak, og han kunde mere end sit Fadervor. Det første puds, han havde gjort, var, at han sad hjemme i sin stue og skød sin søsters ko i en torvegrav, men denne søster, som også forstod sig godt på hekseri, kunde han heller aldrig enes med. Endelig måtte dog Isak dø, hvor klog han end var, og medens han lá lig, kom Lovise,...
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Gamle Per Hansen i Brunde var meget sikker til at tumle heksene, flan hjalp således en pige vester ude, der var forhekset af sin bedstemoder, dog først efter megen umage. Han fik et råd fra Haderslev, hvilket han indviklede i et skident polt og hængte pigen om halsen ved hjælp af en snor, således at pjalten hængte midt for hjærtcgruben. Men det gjaldt...
Hans Skrædder og hans kone boede i Jelling by, hende kaldte de Sidsel Skrædders. De havde honning at sælge. Så var Hans Skr. gået af by, og da kom der en kone og vilde kjøbe noget. Hun sagde til Sidsel: »Lad mig se, du mæler mig godt.« Da Sidsel så vilde til at mæle, så kegH. Skr. ud ved omhænget, der var om sengen, og han var endda ikke hjemme. Hun blev...
Vi havde her i gården en so, som var syg. Så skulde vor pige ud at se til den om aftenen, at den ikke skulde ligge og dø for dem, og så render a med der ud, men da er den snart død. A render ind og snapper en kniv og skjærer halsen over på den, men der kom aldrig en bitte blod, blot lidt blodigt vand. Nu kunde vi ikke få mere gjort ved den den atten, men...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
En mand i Vestergård, (der horer under Vcsterlist her i sognet) han var gift med Jørgen Hårs datter på Lindbjærg, og de havde jo en stor gård og havde det godt, men så slog de sådan et hæslig stort vanheld til og mistede så mange hoveder, te det var grov. Manden gik så godt som i armod ved den lejlighed. Men så opsøgte han en mand, der skulde kurere for...
Heksene blev spurgt om, af ham, der lærte dem hekseriet, enten de vilde give, eller de vilde have. De vilde hveren have, og derfor blev de altid fattige, for den, der vil have, den trænger jo. Mange har undret sig over, at heksene var fattige, men det er altså let forståeligt. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham med...
I Rerslev på Sjælland er i sommer død en klog kone, som er bleven søgt af folk i mange miles omkreds. Der er mange fortællinger om hende, som var værd at optegne. I hendes allernærmeste omegn søgte man hende ikke meget, men ellers i en fem-seks miles omkreds hentede man råd hos hende. Hun behøvede ikke at se den syge, hvad enten det var et menneske eller...
Der var en fattig gammel kone i Horndrup, der gik og tiggede sig noget mælk i hendes krukke, og ved samme lejlighed kunde hun få sig nogle andre gjenstande tilfoden. Hun var skrap til at spå og kunde lidt hekseri. De så tit, når hun havde været ude på et eller andet strøg og havde fået hendes krukke forsynet med mælk, te den gik foran hende på vejen, og...
I Snolclelev mellem Roskilde og Kjoge var der for mange år siden en præst, som havde gået i den sorte skole og derfor kunde kurere forheksede folk og læse spøgeri væk. På samme tid boede i Vallensbæk en rig gårdmand, der hed Anders Kartun. Han havde en stifdatter, som blev dårlig i det ene bon, da hun var en 9, 10 år, og til sidst så elendig, at hun lå...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage efter...
Der var en bitte tøs, hendes fader tjente som røgter her oppe i præstegården. En dag hun var ude i laden ved folkene, siger hun: hvad de vilde give hende for at få fire skudtorv til at dandse hen ad langloen. Ja, det vilde de jo gjærne se, og de fik torvene stilt an, og så dandsede de med hverandre op og ned ad loen nok så pænt som dertil. Ja, sådan kunde...
I ViUestojte ved Odense er en familie, der beskyldes for hekseri. Man kan finde æg på de utroligste steder oppe under tagskjægget og inde i høet og negene i store mængder. Man mener da, at de folk har lagt dem der, og at de æg skal være farlige at spise. Familien skal også give sig af med at forhekse folks husdyr, så de helt afmagres. De fik meget samkvem...
