Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Vi havde en ko en gang, der lammede og var syg og skidt og vilde ikke æde. Det blev ved i mange dage, men hun gav heud mælk lige fuldt. Så træffede det, at der kom en kone, som hed Mette Katrine og boede i Stenbjæryland, netop som a havde trukket køerne ind. Da hun var noget klog, så spurgte a hende om, hvad den skadede. Ja, det vidste hun ikke, »uieu a...
Den første gang man skal ud at pløje om foråret, når hestene har stået inde om vinteren, skal de gå over en skarp økse, så kommer de ingen skade til, og hekseri kan ikke gjøre dem noget. Andre kreaturer skal gå under en skarp kniv, der er sat op ved bjælken, når de første gang skal ud om foråre*: Fra Sydfyen. Karen Marie Rasmussen.
En præst har fortalt om to koner, der var i Kasted, at de ikke kunde synke brødet, når de var til alters, og de var også mistænkt for hekseri. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp.
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet end...
Her ude på Sejling hede norden for Gub sø lige på bakken har været en boj, de kaldte An Nævves høj, og der er en heks, An Nævve, brændt for hekseri. Men ingen nu kan ellers huske noget om det. Jens Jensen Skov, Sejling.
Sejling ved Silkeborg
A og pigen i den gård, hvor a tjente, i Ovtrup på Mors, vi gik og rykkede tidsler. Ligesom vi så går, giver huu sig pludselig sådan til at grinne, ja, te vandet det trillede af hendes øjne. I det samme rækker huu hendes hånd ud og siger: »Se, hvor sort den vante er. c Så kunde a jo forstå, hun var ikke rigtig klog. Vi kommer hjem, og hun mente jo, hun...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
Der var en gammel kone, som boede i fiskerlejet Dyrel>jærg i Horne sogn. Hun havde en pige, som skulde brygge øl om natten. Konen, der var beskyldt for hekseri, havde sagt til pigen, at huu måtte lave eu pandekage, som hun måtte tage tre æg til, men pigen tog fire. Da kom der en kat, som sagde: »Tre æg til en pandekage. < Det læste den flittig over...
En gammel mand fra Saltum, der gik og tiggede, havde som dreng lært nogle heksekunster. Det var hans moster, der havde lært ham det. Han kunde gjøre hans vanter til en hare og så løb den hen mellem høvdeme. Så fik præsten det at vide, og han vilde fri ham for hekseriet. Han skulde nu sidde oppe i kirken st. Hans aften. Drengen sagde: Dersom han blot kunde...
Bygges en ny stald, undlader enkelte ikke den forsigtighed at hente en klog mand, der, når bygningen er færdig, lukkes ene der ind for ved sin kunst og klogskab at indvie stedet og forsikre det mod onde væseners indflydefse, hekseri og al anden ufærd og misheld. m. g. Krag.
I Knud Ravns gård i Oaverslund er det passeret, siden a blev gift, te der blev en hel del hekseri. Det var ejsen sådan rare folk, men der var da nogen bleven vrede på dem, og det var dem, der stilte det an. Der kom noget om middagen, lav de sad og spiste, der slog til skeerne, som de sad med i hånden, og hvad der var i dem det fløj til alle siderne, og...
Der var en præst i Hygum, der havde magt over heksene. I én af kirkegårdene i Hove, som den gang ikke borte til Hygum, boede en gammel kjælling, som var bekjeudt for hekseri. Endelig kom tiden, da hun skulde do, men det kunde hun ikke, og det undrede folkene meget, at der kom eu stor sort hund og lagde sig i sengen ved hende. Den kunde de pi ingen måde få...
Én af Søholdts forste ejere aftalte en gang med en anden, at sà meget jord, som han kunde ride om med et ottedags gammelt føl, skulde han have, da han iugeu jord ejede i forvejen. Han red virkelig også om et stort stykke med foliet, men der må have været hekseri med i spillet. Der af kommer det, at Soholdt nu har så megen jord. F. L, G.
En mand i Hedegård i Vinding gik på jagt. Der var megen snak om, at der gik så mange harer i en gård i Avlum, der hedder Kilde, og det troede de, der var noget hekseri ved. Så lægger han noget for bossen og kom også til at skyde. Men da var det, som det gamle hus skulde have faldet ned over ham, han sad jo inde i huset og vilde skyde ud. Det vai nemlig om...
Her i Vester-Vedsted har der også været meget hekseri og tro på sådant. Et gammelt kvindfolk, der sad her i vort hus, det var hende, vi fik huset af, hun sagde tit til min moder: »Se, Bodil, der er jen lys, og der er jen ly3 (i det samme pegte hun omkring sig efter dem) og se, der er jen, det er bare hekser og skidt, der er her.« Hun lod altså til at...
Vester-Vedsted Ribe
Ved konfirmation hørte man nøje efter, hvordan et barn svarede, hvis forældre var mistænkte for hekseri. Det gav da et skrig, hvis det svarede ja til præstens spørgsmål. Hjemme fra var det naturligvis formanet til at sige nej, men havde sjælden mod dertil. Salling. P. Chr. Chr., Knebel.
Knebel Mols
Slår man heksen i næse og mund, så blodet nåer jorden, er hekseriet ovre. Men de holder gjærne deres forklæde eller hænder for, at blodet ikke skal komme til jorden. Kristen Ebbesen, Egtved.
Da der skulde bygges en kirke i Sønder-Vium sogn, Nørre-Horne herred, var beboerne enige om at opføre den i nærheden af Viumgård, med undtagelse af ejeren af Lundsmark, han vilde have den i sin nærhed, omtrent en tredjedel mil østligere. Bygningen påbegyndtes da ved Viumgård, men ejeren af Lundsmark var en troldmand, der forstod at sætte sin vilje...
