Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Ajstrup, Yindblæs sogn (Gjerlev herred) har der vel været mange hegse, men endnu flere har der været i Norup i samme sogn. Ajstrup tyv å Nårrup hegser hed det. Ajstrupperne var slemme til at stjæle og ellers i det hele nogle hårde karle: Ka a go igjemmel Ajstrup uskjænd, så ka a go igjemmei Helvede ubrænd, sagde de. Ajstrup ligger nordostlig i det...
En Mand fra Stavning kjørte en Dag til Ganer Mølle, for den Tid var der ingen Mølle i Stavning. Da han kommer for østen i Sognet, kommer han til en Nordmand, der går hen ad Vejen. Så råber han til ham: »Kan du hegse, du.« »Det skal du med Tiden få at vide,« svarte Nordmanden. Da han havde kjørt en lidt, begyndte Vognen at vippe op og ned, og der faldt...
Der var en Gartner i Rind, ham skyldte de for, han kunde hegse. Hans Nabo var en Gang kjørt til Viborg tilligemed sin Kone, og da de så skulde til at hjem og var kommen på Vognen i Kjøbmandsgården, kommer Manden i Tanker om, at han havde glemt noget og siger til Konen: »Hold ved Tømmen lidt.« Han går så ind og får sit Ærende besørget, men da han kommer ud...
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
Alle æ Bykjællinger i en By ude ved jRiøe-Kanten var bleven vrede på en gammel Mand, der boede ene i et Hus, og så hver Aften kom der så mange Harer ind og slukkede hans Lys og sprang op og krattede ham, og så sagde de til ham: »Kjender du Flebben!« men det var det eneste, de sagde. Så gik han hen og snakkede med en gammel klog Kone om det og klagede sig...
Hvor det var, det véd a ikke, men det var da i en Gård, der vilde Køerne ikke give Mælk. De blev malkede for dem, og da Folkene så tit havde set en Hare rende over Gården, så mente de jo strags, det var en, der havde forgjort sig, og de prøvede nu at skyde den, men det kunde de ikke. En Dag skar de så en Sølvknap i Stykker og lagde Stumperne af den i...
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod og...
I Nørre Bork var en Kone, der havde Ord for at kunne hegse. En Nabokone til hende blev så grov syg og kunde ikke en Gang trække i hendes egne Klæder. Så kom de i Tanker om at søge Råd oppe i Give. De kjørte hende i Sengeklæder derop, men hun sad i Agestolen hjem, så dygtig var hun bleven. Manden der sagde til hende: »Når du kommer nu hjem, så vil der...
Por nogle år siden blev noget lærred stjålet fra manden i en gård på lieden. Hvem tyven var, vidste man ikke til sikkerhed, men én af gårdens folk var stærkt mistænkt. Nogle dage efter at tyveriet var sket, kom der en mand til gården, som lod sig forstå med, at han nok kunde vise det stjålne igjen, hvis han måtte blive der om natten, hvilket derfor strags...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
En Gårdmand, der boede midt på Strynø, var næsten sulten alle Tider. Når han sad og spiste, og det gik tit på, da løb der en Frø hen langs under Loftet. Den sad ellers i Klokkehuset, men så snart han begyndte, så kom den ud, og den rabbede ligesom andre Frøer. Så snart han var færdig med at spise, så løb den ind igjen. Der var også noget i Vejen med...
I min Hjemegn, Hvejsel, kj endte man i min Barndom (for 80 År siden) intet som helst til, at Hegsene red til Bloksbjærg, alle den Egns Hegse red den Gang til Troms Kirke i Norge. Opt. af Seminarieforst. Martin Kristensen, forhen Gjedved nu Glud. Hvejsel S., Nørvang H.
Mads Grøntoft i Bedsted gik og pralede af, at han kunde lære Folk at hegse. En Nabomand, det var netop Gartner Ovesen, vilde ikke ret tro at det passede, og sagde at han vilde da nok lære det. Mads sagde så til ham, at de skulde op til Kirken St. Hans Aften, og så skulde de først gå ind på Kirkegården og tage tre Håndfulde Jord i deres Lommer, så kunde de...
En Kone, der lige havde gjort Barsel, var bleven forhegset og havde ingen Steder Ro. Hun havde den største Lyst til enten med Ildtangen eller med en Øgse at slå sit nyfødte Barn i Hovedet, og hun måtte anvende al sin Energi for at modstå Lysten. Der blev så hentet en klog Mand inde fra Fyen, og han var strags klar over Hegseriet. Der blev signet og målt...
En Hegs havde en Datter, som hun også vilde lære at hegse. Først skulde hun kikke ind i en mørk Stue gjennem et Noglehul, og så skulde Moderen nok lære hende, hvad hun siden skulde gjore. Da Datteren nu kikkede derind, opdagede hun et Par store ildrode Øjne. Derover blev hun så forskrækket, at hun råbte: »I Jesu Navn! Så blev den gamle vred og gav hende...
Henne ved Mejeriet var en Gyde, de kaldte Skidtegyden, og der viste sig en Hare, som var så modig og ikke godt vilde gå til Side, den formelig stod på Bagbenene og vinkede ad Folk. Det var en af deher Hegse, der ikke kan skydes uden med Sølvknapper. En Aften, jeg gik hjem ad og kom der forbi, syntes jeg, at jeg så den Hare, men da jeg så kom tilbage næste...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Hvidbjærg Salling
Der var en hegsemester fra Lindet, de kaldte ham den hvide smed, for det han gjærne gik i en hvid trøje. Han skrev sedler, der var dyppet i kirkevin, hvorover der var messet tre søndage i træk. Han borede huller ind over dørene, og der i de huller blev sat sedler ind, og så blev der slået en told for. Siden skulde ingen hegse kunne gjøre de kreaturer...
I Nyskov i Vamdrup boede for omtrent en fyrretyve År siden en Mand, der hed Jeppe Påskesen, og han og hans Kone var meget ilde lidt af Beboerne der omkring. Alle Naboerne havde kun én Mening om dem, og det var, at Konen var god til at hegse og drev det i stor Stil. På en Naboejendom boede Jørgen Hansen Brag, og han havde Ulykke med sine Kreaturer både på...
