Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde...
Nisserne på Æbelø og Gyldensten de stjal fra hinanden til deres Heste, og det er jo Nissernes Bestilling at fodre Heste. Men så kom de op at slås. Det var ved en By, som hedder Vester-Egense og ligger midt imellem de to Steder. De spildte så al deres Havre der, og på det Sted gror der altid grøn Havre, ihvad de så såer. Det er sandt, for min Moder siger,...
Herredsfoged B .. . . i Ringkjobing kom til sognefogden i Skjern og vilde have ham med til en auktion. Da de så var kjørt et stykke, kom de forbi en gård, hvor de kunde lugte, de brændte brændevin. Sa vilde herredsfogden ind, men sognefogden sagde, at det kunde ikke nytte. De kom dog ind, og da var tojet i gang. Kan du se, hvad der står? sagde...
Til skargilde her i Fastruplund får man grød, skargroden, men ikke risengrød. Der er en vippe af hver kornsort stukken ned i groden, bade rug-, byg-, havre- og hvede vippe samt en ærtestængel. Det. er altid de smukkeste exemplarer, man har kunnet finde. Når gjæsterne sa under tale og spog har betragtet dem lidt, tages de bort, og man nyder nu grøden,...
Vipstjærten kaldes i Vendsyssel havrpujri. Når den kommer, skal man sæ havren. 1520 og 1521. A. E. Jakobsen.
Ørritslev Fyen
Lavst Hylledig i Ovtrup på Mors havde en nisse, hvorfor han al tid kunde sælge så meget korn. Den gamle Jens Væver har fortalt mig, at hans faders gård var lige så stor, og marken lige så god som Lavst Hylledigs, men deres korn kunde aldrig slå til, medens Lavst al tid havde nok, så han kunde sælge både rug, byg og havre og kartofler i mængde. Han måtte...
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
Nisserne passede især hestene, og hvor nissen var rigtig god, knude de derfor også have gode heste. En nisse henne ved Ojeestelev havde taget et halvt havrehæs fra en anden mand og vilde nu hjem med det, men da moder han netop nissen i deu gård, hvorfra han havde taget havren, han havde vel også været ude i forretniuger, og så kom de op at slås om havren,...
En mand, der skulde skjære hakkelse til jul, kom ud i loen og så, at den fornødne havre var kastet ned på gulvet. Hvem havde nu gjort det? Ingen i gården havde kastet den ned, og så havde altså nissen været behjælpelig hermed. C. M. L.
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i maddingen...
En Nisse fra Tanderap var en Gang gået til Onsbjærg for at stjæle Havre og havde også fået et godt Læs på Ryggen. På Hjemvejen, da han kommer på Jens Buers Toft, møder han en Nisse fra Onsbjærg, som havde været i Tanderup i samme Ærende, og de møder hinanden på Vejen og kommer i Skjænderi, og til sidst kom de i Slagsmål og ødelagde herved hinandens...
Svend Felding kom til en nisse, der kom gående med syv traver havre på ryggen. Det var jo en stor borren, og så sagde han til ham, at han skulde hvile sig lidt. Det gjorde så nissen, og da siger han: «Havde a vidst, hvile var så god, så kunde a have taget syv traver til.» Nu gav han ham syv karles styrke for det gode råd, men fra den tid kom han også til...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Heksene kunde trække kornet af marken, sådan te der kunde ikke avles. Den gamle Anders Savmandsgård kunde kjende råd for det. De skulde tage eu håndfuld byg og en håndfuld havre og lægge under en fure i deu mands mark, som de troede var deres skademand. Sådan skulde der lægges flere steder i marken en håndfuld hist og her, så kunde heksene ikke tage...
Manden i Dalby - nedrelund hans kone var nærsynet og sad mest på en forhøjning i stuen og syede. En dag kommer han ind ad døren, går tværs gjennem stuen med en kniv i hånden og hen til et kammer, hvor han havde hans reb inde. Der gik som et kvarter, og konen tænkte: »Hvad mon han bliver der inde efter?« Så går hun hen til døren, men da er den kroget uden...
Der var en præst i et sogn et sted, og han døde og blev begravet. Men så gik han igjen, og de kunde ingen rolighed have for ham i præstegården. De var helt ilde holdne, og så snakkede madammen med deres avlskarl, som hed Per, om han ikke kunde finde på råd, sådan at de kunde blive skilt ved det gjengangeri og få ro i husene. Per han svarede, at han vilde...
Nisser fra Tanderup og Onsbjeerg stjæler fra hinanden. Mode- med et ordentligt fæs havre på ryggen. SlagsHavren lå som hakkelse og avner om morgenen.
Brødet var så sort som beg, og det blev sa skrækkelig tort. Det var lavet af ene blandingsgods: Hejre, skråd, klit, ærter, vikker, havre og byg. Lars Kristian Madsen, Bonneliden.
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
Gården Havreholm i Vrejlev sogn siges at have fået sit navn på følgende måde: For mange år tilbage stod både kjærene og engene norden og osten for Høgsted by under vand, men ude i vandet var der en lille holm, som tilhørte Vrejlev kloster, der den gang var et nonnekloster. Der på klosteret havde de mange gjæs, og så drev de dem over på holmen, men...
