Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
For at de gamle gjæs ikke skal blive forheksede, bruger mange at lade dem æde havre af et sold i kjøkkenet juleaften. Chr. Rasmussen.
Anders Nielsen på Mern mark havde en nisse, der boede under en havrebod inde i gården. Denne havrebod kaldte de al tid djævleboden. Der var en kætte (o: åbning mellem to huse), som aldrig nogen turde gå ind af- om aftenen. En af karlene havde en aften været i byen, og da han kom hjem, havde de lukket porten for ham, så han kunde ikke komme ind uden at...
Der har en præst her, der kunde mane, han hed Clausen. Avlskarlen havde flere gange stjålet havre til hestene, når præsten var i kirken, og det vidste han nu godt. »Det skal snart blive afskaffet,« tænkte han, og da søndagen kom igjen, og karlen atter vilde til at stjæle, kom han blot lidt ned påtrappen med havren, men så kunde han ikke komme videre og...
For mange år siden var der en nisse på Bisgård, og der var én på Frodesdal. De kunde ikke rigtig komme ud af det med hinanden, for de stjal havre fra hinanden. En aften modtes de på Frodesdals mark og havde begge en ordentlig dragt havre på nakken. «Godaften,» siger nissen fra Bisgård, «hvor har du fået det havre fra?» «Fra Bisgård, lød svaret; «men...
Branket havre eller museskywr er godt at give kreaturerne, når de ikke vil løbe. L. Jensen, Bjærggrav.
Bjærggrav ved Viborg
En gammel mand i Vemmelev har fortalt, at han en dag så en trold komme hen til sig, da han gik og bandt havre. Trolden var meget lille, havde en rod hue på og var så bred over skuldrene som en halvdør. Han spurgte da manden, om det var hans havre. "Ja, vil Gud, så bliver det mit," svarede manden. Men øjeblikkelig var trolden borte. Det var, fordi manden...
Når soen kommer fra wonni, giver man den lige så mange håndfulde havre, som man vil have grise.
En hest kostede 3 rigsdaler, en rigtig pæn hest. Et pund smør kostede 10 skilling, en tønde byg 9 mark, en tønde havre 1 rigsdaler. De samlede jo kun lidt smør. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
Ribevejen Vejle
Lige så snart de fik kornet hjem, kom alt kreaturet los. Så snart vi havde fået arbejdet gjort om dagen, skod vi tojet af hestene og sagde: Hvyst! så kunde det gå, hvor det vilde. Men næste morgen skulde vi ud at lede dem op, og når det var tykkent, kunde vi gå og lede om dem den halve dag. Nogle af dem vilde desertere og kunde lobe flere mil hen, så...
En Mand havde en Nisse i Kost og Tjeneste. Han var temmelig dygtig, men vilde sidde og ride på Mandens Ridehest, og der sad han hver Morgen, det kunde Manden ikke lide. Sådan var han skarns i flere Ting, og så bliver Manden kjed af ham. En Aften er Manden ude at se til hans Dyr, og da kommer Nis med så meget utorsken Havre, som kunde være på to...
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
Min Faders Moder sad Enke ovre i Givskud. Så havde de en Hest, der blev forhegset. De havde ikke uden den samme, for Gården var bleven skilt ad, og de havde nu blot en Parcel af den. Så sendte de Bud efter Jørgen Birkebæk, og han kom og sagde, da han så Hesten: »Det er en god en, der har set til den, den skal a nok kurere. Har I ikke noget Havre at give...
Provst Hammer var en mand, der kunde mere end sit fadervor. En søndag han stod på prækestolen i Kolby kirke, mærkede han på sig selv, at en af hans karle var oppe på loftet at stjæle havre til hestene. Fluks binder han karlen rned sit ord, så han kom til at stå midt på trappen med sækken på ryggen, og måtte blive der, til provsten kom af kirke og kunde...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Astrup Lade er en gammel svær en med meget stort Egetømmer. I et af de svære Ladeben sees Mærker fra Svensketiden. Der sees tydelig, at der er hugget i det med Sabler. De stod nemlig her og hug Toppen af Havren til deres Heste med deres Kårder. Der er en helt tydelig Skure. I et andet Ben er der en lignende Skure, men den er lidt mindre og lidt højere...
Der gik i min ungdom kongelig post to gange om ugen fra Århus til Skanderborg. Men han skulde ingen aviser tage med. og fik vi ham til det, var det helt privat. Der kom gjærne et par hold aviser til sognet her, somme tider dog kun ét, og sa lejede vi posten til at tage dem med og lægge dem ind i Hørning kro. Det betalte vi ham en tønde havre for om året...
Pastor Milling vilde ikke give hans heste havre nok, men så havde han en karl. der var en fiffig fyr, og han bildte præsten ind, at de ikke vilde gå over vadestedet ved Eisbæk mellem Hune og Saltum, inden de fik noget mere til føden. S.-Saltum.
Pastor Dcichmann var meget nærig, og han vilde ikke gjærne give noget ud. En dag skulde karlen kjøre med ham til Sundby, og de skulde have en gris med dem i vognen. Da de kom til Hjallerup, blev karlen fornærmet over, at præsten ikke gav nok ud, og så løsnede han grisen, der stod bunden i vognen. Da de så kom lidt hen, sprang grisen af vognen, og så måtte...
