Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
Min Kones Bedstemoders Broder, den gamle Movrits Jensen, der var bosat i Vejle som Klædningshandler, var en Gang taget over til Kjøbenhavn for at kjøbe Tøj og måske også gjøre Indkjøb på Auktioner. Da han nu kom tilbage til Vejle, var det Nat, og da han så vilde fra Havnen gå op til Kirketorvet, hvor han boede, var Torvet helt fuldt af fremmed Militær,...
Vejle
I Ajstrup, Yindblæs sogn (Gjerlev herred) har der vel været mange hegse, men endnu flere har der været i Norup i samme sogn. Ajstrup tyv å Nårrup hegser hed det. Ajstrupperne var slemme til at stjæle og ellers i det hele nogle hårde karle: Ka a go igjemmel Ajstrup uskjænd, så ka a go igjemmei Helvede ubrænd, sagde de. Ajstrup ligger nordostlig i det...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i Toftum...
Havet har gået ind ad Kalles mærsk og op til Filsø. Der er to gårde i Henne, der kaldes Klovgård, der skal have været som en slags havn eller indsejling. I Kalles mærsk er klæg, og der har været eng. Hele fjorden har været eng helt ud til strømmen. cunde cundesen, kjelst.
Kjelst ved Varde
I gamle dage har søfolk ligget i havn og søgt vinterleje oppe ved Trinderup, hvortil fjorden den gang skal have gået op. Man kan endnu se spor af den så vel i dalen, hvor den skal have gået, som højt oppe på nogle omliggende bakker, Basdal bakker kaldet, og tinde mange muslingskaller af samme slags, som tindes ved fjorden. h. a. b.
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
For omtrent halvfjerds år siden var der et skib i Horsens havn, der havde en nisse om bord. Folkene hørte ham tydelig om natten, når han tumlede med sagerne nede i lasten. Han var dem undertiden også til noget gavn. Sådan skete det en gang, at skibet nær var gået under i en storm, men en af folkene havde fået den bestilling at se efter, hvornår nis gik i...
En Mand ude på Lavheden gik en Dag og pløjede eller fællede på sin Mark og havde taget sin Hjordetøs med sig derud, for at hun skulde hjælpe til med at lægge Furerne tilbage, når de vilde falde forover igjen, hvad jo ofte er Tilfældet. Tøsen gik naturligvis bag efter og blev ved at gå og lægge de Furer, der vilde rejse sig op. Der finder hun så en...
Havet skal i gammel tid have gået ind ved Tværsted og hen til Eskjær osten om Eskjær teglværk og mundet ud i Kattegat sønden for Albæk. Der er endnu en lavning langs det strøg, der danner Tværsted enge og Gårdbo sø, hvilken altså er en levning af det sund, og osten for Eskjær sogn skal der have været en havn, de kaldte Mjgelbjærg havn. Der er også fundet...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
På Amager sagde man i gamle dage om beboerne af Dragor, at de gik nede ved havnen og spejdede efter skibe, som mulig kunde strande. Kom der ét, råbte de begej Der kommer et skib, bare det vilde bolde en streg mere vest lig, så kunde det sættes fast på Køssen (en grund). Han er nok ladet med tælle og så er der måske hul i ham, at vi kunde ham berge på...
Den søndre Del af Daler By hedder Kathale og har en ordentlig brolagt Gade. Det er et ældgammelt Navn, der betyder en lille Havn, et Bådhalingssted. En Skrædder skal have brolagt den Gade, han boede i Andreas Holms Hus. Det var en dygtig Skrædder, og han havde 4 Svende, der boede uden for Byen. Hver Gang de om Aftenen gik hjem over Marken, samlede de...
Som bekjendt var Ørsted i gammel tid en kjøbing med sejlads til, først gjennem den engstrækning, der som et sund forbinder Kattegat med Randers fjord, og så gjennem det smalle indløb, der har været syd for byen ind til havnen, hvis sted endnu kan påvises. Pladsens ene ende er en dam i byen lige ved en gyde, som endnu kaldes Toldbodgyde. Dammen er nu...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Der har været en Fattigblok i Horsens nede ved Havnen, som rige Folk lagde Penge i, når de havde gjort en lykkelig Rejse. Den er der vel endnu. Hans Vitthusen, Satrup. Horsens.
Ved udgravningen af Nors å, eller måske ved gravning af torv i Måstrup mose, cr fundet spor af gammel sejlads. Der fandtes for en 50 år siden et gammelt vrag i Nors å, som endnu kunde sees at have været ladet med tælle. En smule vesten for ved Elkjær skov er Møgelbjærg havn, og deri er fundet et skibsanker, og i Måstrup mose to bådsårer omtr. ved samme...
