Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da min Moder var død, skulde den Pige rejse, der kunde se Varsler, for jeg vilde helst have yngre Piger, som jeg bedre kunde råde med. Hun blev så fæstet til la Cour på Palsgård (?). Kort efter sagde hun, at han selv vilde komme og hente hende, og han havde en skimlet og en sort Hest for Vognen. Vi sagde: »Det passer ikke, for han har ingen skimlet Hest.«...
Det År min Broder gik til Præsten, havde han en Aften været ude og kom meget sent hjem. Da han kom i Nærheden af Gården, så' han tydelig, at der kom tre Mænd ud af Gårdsleddet, klædt i sort og med høje Hatte på. Han blev så bange, at han skjulte sig bag ved en Brændestabel, og det varede længe, inden han turde gå ind. Omtrent tre Uger derefter døde...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
Torkildsen, der bor her i Mølholm, hans Bedstefader, boede på Hvejselgård, og han havde Frisnit. Min Bedstemoder tjente på Vindebrogård som ung Pige, og så en Nytårsaften kom der nogle Karle for at skyde Nytår ind. Hun var nu meget ræd for den Skyden, og da hun gik ud for at se, hvem der var ved Døren og så Karlene, vilde hun skynde sig ind igjen, men da...
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere op,...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Pastor Wulff i Njær siger til en gammel mand, der hed Peder Melsen: Du er bleven flittig til at gå til kirke, hvorfor har du ikke gået før? Ja, han tykte ikke om den forrige præst. Kan du forstå mine prækener, Per Nielsen? siger præsten igjen. Dertil svarer han: Ja, tude ved a hatte it, men kund endda præsten syæl fåsto dem. Jens Fårup, Røgind.
Søndag før eller efter St.-Hans dag var der StHans gilde. Her var 2 æresporte med træbrikker på og derpå stod: Til ære for kongen! Til ære for dronningen! Til ære for den, som har stadsen opfunden! Ved siden af den ene port stod en figur som en mand, og i hans ene albuekrog sad ringen, som de skulde stikke til. De 2 porte var på gaden, den ene ved...
Arup har to gårde. Manden i den sonders te gård kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, at maden aldrig kunde slå til. Så talte han med hans nabo om det, for han gik i såden armod, at der var ikke råd til. "Det skal have gode veje," siger naboen, "der har du den hat, den kan du sætte på, når du kommer hjem, og I skal til at spise." Sagen var, at...
Til sidst blev det galt fat med Peder Tinding. Han var nemlig i Holstebro en dag, og der var tillige en karl fra Vejrum præstegård. Det traf sig nu, at de begge to var inde hos en kjøbmand at forrette nogle ærender, karlen var der for at betale en regning for præsten, og han skulde da med kjøbmanden ind på kontoret for at få regningen gjort op. Imedens...
