Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Dag nogle Folk ude at arbejde på Ballum Mark. Så gav det sig så stærkt til at regne, idet de gik hjem ad, og de så, at der kom en lille Mand og gik ind ad Gårdene til. De troede jo, at det var en lille Mand, som boede der i Byen, men det var det ikke, for en Snedker, der stod ude i Stalden og snedkrede, så nok, at lige Hatten skred forbi den...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Tæt uden for Svansbjcerg i Kjoge-egnen ligger en høj, som hedder Ltinden, og i den er der højfolk. Niels Olsen i Rostrup har set højen flakt ved højlys dag, og småfolket mylre der inde. Der var en tid, da Svansbjærgerne aldrig kunde holde gilde, uden at jo mad og drikke slap for tidlig op, og iDgen kunde begribe, hvordan det gik til, for der havde været...
Der var en mand i Manna der var bleven slem til at svire. Da han kom hjem ud på natten, var han så gal, for det hans broder var gået i seng, han var der i gården hatte som tjenestekarl, og så siger han: »Fordi du ikke var oppe, så giver a dig Djævelen«. Så stod der også en hvid hovedløs hest mde ved dem i kammeret hele natten. JVlin fader tjente der som...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
For 150 år siden ejedes Kjær gård af den tapre men hidsige og grusomme general G.....ff, hvis valgsprog var: Hatten ned i øjneue og ligefrem. Han havde et helt regiment soldater til sin private rådighed, og kongen soldede dem. De gravede borggravene der, men han behandlede dem ilde. Endnu viser man torturkammeret under den store murede trappe til...
I Højen Sagsebjærg ved Kattebjærg fandt en Gårdmand i Kjærby for få År siden nogle Stenknive og en halv Snes små Hoveder som af Børn, men som troedes at være af Underjordiske eller af Bjærgfolk, thi om dem har man også her i Sognet adskillige Sagn. Således så f. Ex. en Dreng fra Skovby, som vogtede Kvæg her på Marken, en Gang en Del Bjærgfolk komme frem...
Eu gang nede i Remmer kro dér satte Anders Høgsgård et væddemål med kromanden, Hans Pæjter, om, at han kunde forhekse Anders Ostergårds pibe, så han kunde ikke tænde den. De væddede om to kaffepunser. Kristen fik reven en svovlstik og vilde tænde, men Anders Høgsgård satte hatten for øjnene og begyndte at læse, og så så Kristen efter det og glemte at...
Forhen, når præsten ved begravelser læste i hatten efter at have kastet jord på lig, troede folk, at han manede de døde ned, så de ikke kunde gå igjen. mikkel sørensen, adslev.
Herskind
Min Bedstefader var Ringer i Hobro. Så døde der en Hattemager i Byen, og han skulde da begraves 3 Dage efter. Aftenen efter Begravelsen var min Bedstefader oppe i Kirken at ringe, og da hørte han, det råbte i Graven. Han skyndte sig nu hen og fik fat i Folk, og de fik Hattemageren gravet op igjen og fik Kisten åbnet. Da så de, at han havde vendt sig der...
A tjente en gang i Andi, og manden sagde til mig, da a blev fæstet, at der vilde ske noget en gang, men han vidste ikke hvornår, for det skete kun en gang eller to om året. Han vilde blot sige det, men holdt ellers ikke af at få snakket om det. Så havde a en gang været i Randers, og a kommer hjem og fodrer af og lukker dørene og går i min seng. Det var...
Der var megen snak om skidteri, der g\k i Sønder-Vrå. Sønden rollingen gik en skikkelse uden arme, og inde i rollingen var en trappe op på loftet, der gik skikkelsen op, og dens kjole slæbte op ad trinene. Man sagde, at der var en jomfru, som havde druknet sig i haven i en bitte aflang dam. Enken, som nu ejede gården, og som a tjente, hed madam Glerup, og...
Den ene af Jens Stavtrups sønner var en gang til legestue i Hulbæk, og da han skulde hjem om aftenen, skulde han om ad Gjessingvad og kunde næsten ikke komme anden vej. Der var en eng på den ene side og skov på den anden. Nu vidste de i legestuen, at han var ræd, og sad så og fortalte om en so, der spogede. Den ene havde set den for kort siden, og den...
Sofie Skram, der fødtes i slutningen af forrige århundrede i et skovfogedhus i Brmderup vænge har fortalt, at en Hellig-tre-kongers aften blev der uden for huset en farlig støj. De kunde høre, at fårene var slupne ud af deres rum, og lænkehunden tog svært på vej. De vilde nu have, at skovfogden skulde gå ud og se, hvad der var i vejen, men han svarede, at...
Der hørte en eng til Vorgård, og fru Ingeborgs mand havde tilstedet bønderne, at de skulde have den efter hans død, meu det vilde hun ikke gå ind på. De blev ved at forlange den, men hun sagde nej. Ja, så kom hun til Helvede. Hun svarede og sagde, at uår hun kom, hvor hendes mand var, så var det nok. Men kunde de skaffe at vide, hvordan han havde det,...
En Gårdmand på Sjælland (?) spurgte en Gang Pastor Hostrup, hvad han læste i Hatten, når han kastede Jord på. »Jeg beder en Bøn,« svarede han. »Nå, ikke andet,« siger Gårdmanden, »jeg troede, De sagde noget til den Døde om ikke at gå igjen.« Pastor Hostrup nægtede at have Evne til at mane, og så fortalte Gårdmanden: En vild og fordrukken Gårdmand døde og...
En Præst på Mors gik hver Aften på Kirkegården, og det kunde Fruen ikke forstå, Hun var kjed af det og vidste ikke, hvad han kunde have under det. Så talte hun med Karlen om det, og da han var noget modig af sig, foreslog han at tage et Lagen om sig og forsoge at gjøre ham bange. Han gik så derop før Præsten og gik imellem Gravene. Da Præsten nu kom, blev...
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
Bruden blev altid pyntet af præstekonen. Denne havde en brudekrands, som anvendtes til alle brude. Den var omtrent af form som en storkerede, og der var i den mange store opstående papirsblomster. Kvindernes dragt var vadmelsskjørter, hvidskurede træsko Og store høje hatte. Lærer Lind, Gullestrup.
