Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Både i Evong og i Dagbjærg tog mændene til hatten, når der ringedes med kirkeklokken. Men de satte den straks på igjen. Pastor Læssøe. Galten.
Galten Hadsten
I Ramme sogn ved Lemvig boede en mand, der hed Plovgård, han kunde vise igjen og øve flere sådanne sorte kunster. Eu gang var der i egnen en mand bleven slået ihjel, og der var en anden mand, der var mistænkt for at have begået mordet. Den myrdedes familie gik hen til Plovgård og bad ham sige, hvem morderen var; men da denne havde beregnet, at de vilde...
Kontrolløren kom her til Barslund, og så skulde Niels løbe over til naboens for at lade dem det vide. Han løb med det bare hoved. Niels siger så til manden, at nu skulde han lade hans søn komme på en hest og ride ud til Hoven mølle for at sige dem det. Det kan ikke blive til noget, siger manden, du skal på hesten. Så kommer Niels også på den og skal...
En karl skulde til bryllup. På vejen kom han forbi en høj og hørte sådan skjælden og banden derinde. Da var det dværgene, som var oppe at slås om deres hatte. "Giv mig min hat!" og "giv mig min hat!" Han holdt stille og horte på det. "Det kunde være herlig, om jeg også kunde få en af de hatte," sagde han. Fik deres gammelfaders, nar han vilde komme...
Der kommer eu bitte mand ind til færgemanden ved Velsund sådan i mørkningen, om han ikke kunde få ham til at færge over for sig. Ja, hvad det var med? Det kunde han få at se, når de var færdige. Den bitte mand var med på hans overfart, og ham kunde han se, men ikke andet. Han skulde sige stop, når han ikke vilde have mere på færgen, for han vidste jo...
I en høj ved Irtijp opholdt dér sig nogle bjærgfolk. Det var sådan for en tid siden, at folkene fik så ussel en kost på Irup, at de næsten ikke kunde spise den. Der blev tit klaget til herskabet, og dette undredes selv over, da maden var god, når den blev indbåren, hvordan den så på et øjeblik kunde forandres og blive så dårlig; men hændelsesvis kom man...
Skov på Volstrup havde en hel del Tyskere, der var flygtede herop under napoleonstiden. Iblandt andre varder en, som hed Dejerlef. Han var født i Schwaben, og de andre Tyskere vilde nok kalde ham den gulbenede Schwaber. Det kom nok af, at Tyskerne gjør nar af Schwaberne og fortæller om dem, at de en gang skulde læsse æg, og så trådte de dem sammen med...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
En gammel Sømand, der hed Peder Kristensen, var her fra et Nabosted og boede her på sine gamle Dage. Han havde faret til Søs i mange År og havde tjent sig 1800 gamle Daler. Dem havde han i Sedler, men så ved Statsbankerotten 1818 gik Kursen så meget ned, at han kun fik Skilling for Daler. Når Præsten så på Prækestolen stod og bad for Kongen og det...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få det...
Ved åen, der gjør skjel mellem Svindinge og Frorup, er der inde ved en mose, Voldmosen kaldet, to steder, som kaldes Skandserne. Det er levninger af klostre eller sligt, men ingen véd dog ret, hvad det er. De består af en lille forhøjning i midten, som omgives af to små jordvolde. Nu er det hele groet over med skov, men tæt derved er ved pløjning fundet...
På Ryssensten i Bøvling sad en gang i borgfængslet en forbryder, der må have forset sig meget, da der var fire karle, som holdt skiftevis vagt ved ham, og de skulde med deres eget liv og frihed indestå for ham. Men en nat lykkedes det ham dog at flygte, og han tog vejen ad Hamborg til. Karlen, der havde holdt vagt ved ham, men var falden i søvn, blev...
Store-Mons i Oster-Alling handlede med gamle køer. En gang var han i kirke, og da sang han så stærkt, at degnen sagde til ham: Det er den fejle tone, Mons! Den ska Fanden hvælle mæ igjæmmel! svarte han. En anden gang kom han ind i kirken med hatten på. Degnen sagde da til ham: De har glemt at tage hatten af, Mons! A gik F. hvælle mæ å tendt po...
Lige ind til Jul havde jeg Sypige at sy en Kjole til mig. Det var den sidste Dag hun var hos mig, hun kunde ikke bie længere og skulde et andet Sted hen. Så siger hun om Aftenen: »Ja, nu er Deres Kjole snart færdig, men jeg mangler lidt Silke at sy nogle Knaphuller med, hvor skal vi få det?« »Ja det ved jeg ikke,« siger jeg, »det er nok ikke at få her i...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og holdt...
Galten Hadsten
En Gårdmand i Svostrup, der hed Anders Dyr, og så Præjst-Jens de kom fra Grønbæk og vilde hjem. Nu er der en bitte Klat Mose der nedenfor, der kaldes Borup Kjær, og da de kommer der, slår Præjst-Jens en stor Skogger op. »Hvad ler du ad?« siger Anders Dyr. »Nu er der sku én, der kysser min Kone.« »Det véd du jo ikke.« »Jo, det er nu, som a siger.« Så...
Der var en Mand i Vibæk i Alslev, han hed Kristen Nielsen, og han fik så frygtelig ondt i hans Tænd. Så havde han fået en Karl at tjene, der havde før været hos Thomsen på Hvisselbjærg, og han siger: »Det kan Thomsen kurere.« Men nu var Thomsen og Kristen Nielsen så Uvenner, at de kunde ikke komme sammen. »Det kan ikke hjælpe, a kommer derop,« siger han,...
På Romlund Mark ved Vejen fra Romlund til Rognstrup ligger en Høj, der kaldes Sortehøj. Der sidder en Dreng på Højen, og han hører, det siger der nede: »Tag mig vor Faders Hat, a vil til Vorde til Gilde.« Da siger Drengen ovenpå Højen: »Tag mig én med.« Så kommer der en Bjærgdreng op af Højen og smider en Hat op på Hovedet af ham. Så måtte han følge med...
Børnene i Jerslev vilde for mange år tilbage have deres legeplads på kirkebanken, og som de var bedst ved at skåte, kom der en stor lådden hund ned iblandt dem, og så blev de jo bange. Der var hatte også føre folk imellem. Så var der en af drengene, der havde en fyrtønde ved sig, og han fik i sinde at hugge ild for at se, hvordan en sådan hund så ud. Da...
