Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De red ring om fastelavn. Voldum var jo stanibyen eller herskabets kirkeby, og hele mandskabet, somme tider en 30 stykker, red da ned til gården, når ringen var bleven tagen, og så sang de viser der nede. Så trådte fruen hen til den, der havde taget ringen, og hængte ham en sølvske i et bånd om halsen, eller også to specier, som der var boret hul i. De...
En morgen tidlig, før det blev lyst, gik en karl, som var kommen hjem fra tjenesten, til Spentrup. Nær ved byen så han et stort kvindfolk. Så sagde han : "Du er også kommen tidlig ud." Ja, sagde hun, hun måtte gå der, for hun havde brændt et barn, og i det samme slog hun hans hat af ham og sagde: "Ta di hat, me gue kål!" Men karlen lod hatten ligge og...
Nu skal a fortælle, hvordan det gik ham Per Langager. Da han en gang vilde liste sig ind gjennem Sonderbommen i Holstebro med nogle æg i sin hat, siger betjenten: Hvad har du at angive? Ingen ting, siger Per. Nå, det er dig, siger betjenten og lægger sin hånd på hatten af ham, dig kjender jeg nok, du er en redelig mand. I det samme lober bade...
Der var en gammel degn i Bigum, der hed Jens Troelsen. Han var en gammel mand og meget pojjvorn lige som andre gamle folk. Så var der begravelse ved en gårdmand, og degnen mødte da med en høj hat. Lige som han kom ind ad døren, hvorover der var en tabelet med tallerkener og kopper og mange gode sager, for det var en stor gård, da tog hatten imod hylden,...
I Bylderup sogn boede en mand, der var bekjendt for sin store ugudelighed. Han havde ved falsk ed tilvunden sig en del jord, idet han tog jord fra sin egen have i stovterne. Han havde også begået flere uretfærdigheder, og folk var alle bange for ham. Endelig blev han syg og døde, og hans to sønner tog dagen efter til marked og gik med flor om hatten og...
Fruen på Vorgård var Søster til Friherreinden på Lindenborg, og de var tre Søstre i alt, den tredje boede på det gamle Apothek i Ålborg. De var ugudelige alle tre. Hende på Vorgård hendes Mand døde da, og så havde hun en Søn, ham havde hun fået ned i en Kj ælder og indestængret der, han skulde jo sulte ihjel. Folk spurgte hende vel om, hvor hendes Søn...
Der gik krybskytter i Fovling krat, da a var dreng og gik og paste hoveder. Der var tre, og de skød dyrer. Når de havde skudt dem, sprækkede de dem på selve pladsen og tog indvoldene ud. Det kunde vi drenge så godt kjende, for hvor det hlod var, der vilde hovederne rende sammen med hovederne, og så vilde de stikke hverandre ihjel. Det kaldes at rende i...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de tider,...
I Lyne tog mandfolkene deres hatte af, når de kom ind på kirkegården og vilde til kirke. I Dagbjærg tog de deres hatte af blot et øjeblik, så snart de borte kirkeklokken ringe. I Galten giver de gamle blot et lille stød til hatten, når den begynder at ringe. Pastor Læssøe.
Min faster har set tre bjærgmænd på deres mark. De bar dem til, som de kylte sten af markeu, og de kunde kylle dem ret lige så langt hen. De var ikke ret høje, men de var føre og med røde luer på. Det havde andre drenge jo også, men deres lue var mindre, og den stod lige i land. De havde også hatte, men så var de usynlige. Eliefolkene var noget højere, og...
I en Gård i Uttrup havde de Gårdbukker, de havde deres Plads ved Ovnen i en Krove. De havde et Par blå Heste at fodre, og striglede og rørte dem om Natten, og om Morgenen kunde Fol kene finde dem helt svedige, men de var altid fede alligevel. Disse Gårdbukker skulde have deres Grød med Smør i hver Aften, og den skulde sættes ud i Stægest (Stegerset). Hvis...
En gårdmand i rigtig gamle dage på Nørre-Sletten døde og blev begravet. Da folkene, som havde været med at følge, kom hjem til gården og skulde spise, sad den døde mand og red på tagrygningen. Så måtte de have kisten gravet op og have ham lagt deri igjen og båret op på kirkegården. Men det hjalp ikke noget, for da de kom tilbage til gården, sad han godt...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og balsam...
Når graven er tilkastet, kaster alle mand spader og skovle korsvis ovenpå, sætter hatten for øjnene og læser en bøn. J. M.
På Lmderup mark var i min drengetid en vældgunge. Nu er den hatte tør, men den gang kunde vi drenge ikke gå over den. Stedet kaldes Kjååldsig. A har været med til at stikke en seks-alcns stage derned, og vi kunde ingen bund finde. Her skal en karet fra Børglum kloster med firspænd for være kjørt ned om vinteren i rendfog. A har fisket pæne malede stumper...
I Målbjcerg boede en nisse, der var konge over en stor del af bjærgfolkene her omkring. Så var der stort bryllup i Kjølby. Den gang folkene var komne fra kirken og skulde til bordet at spise, så kom nisserne. Da folkene var taget til kirke, lå der en hjordedreng ude ved siden af bjærget, og han hører, der bliver sådan dumren der nede, og de råber: "Tag...
En Præst ovre i Horne han klagede al Tid over, at der gik for megen Mad til Folkene, de spiste alt for meget; og han kunde aldrig have hans Folk for det samme. Det er nu godt en hundrede År siden. Så var der en 2, 3 store Høje på Præstegårdens Mark, som de troede nok, der var Bjærgfolk i, men de vidste det ikke bestemt. Præsten brugte meget at tage Får i...
Vi gik nogle unge karle i by en aften. Manden sagde til mig, den gang a gik, om a vilde gå hen til Hans Bak og sige til ham om at komme og meje i morgen. A tænkte, det kunde være, til a fik afrøgtet klokken halvtolv, og så gik a sønder og oster på fra Lørslev. Det kunde vare en times tid med at gå hen og hjem. Så gik a, og det var lyst måneskin og et...
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af bryllupsfolkene,...
