Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
For Resten troede Almuen, at disse Underjordiske var de faldne Engle, som, da de blev udstødte af Himmelen, fik Navn efter det Sted, de faldt på f. Ex. Bjærgfolk, hvis de faldt på et Bjærg, Ellefolk, hvis de faldt i en Ellemose o. s. v. For 3 Generationer siden så man ofte disse sidste i Elleskoven som små bitte Puslinger med store Hatte på Hovedet. Når...
Min Farfader, Kristen Jensen i Vedsted, havde en Gang tillige med to andre været øster oppe og red nu tilbage igjen. Da de kom lige for Hammer Kirke, lod de Hestene puste. Den ene af Mændene, som var meget ugudelig, faldt på Knæ foran Kirken, tog Hatten af og gav sig til at spotte Gud, men da lød der pludselig tre Slag af Kirkeklokken. Spotteren blev...
Der var én i Tolshave, de kaldte Angelmagoron, han hed nu ellers Mads Kristian. Han gik omkring med fiskekroge, som han selv lavede. Når han havde siddet hjemme en 14 dages tid og lavet kroge, så gik han omkring og solgte dem. Nu var det en gang som ved denher tid, han skulde en tur til Skagen, og det blev mørkt om aftenen, derfor vilde han gå hjemme fra...
Min bedstefader var præst i Olstrup og Hover og hed Møller. Så traf det sig en dag, at nogle rakkere kom bærende hen til en gård med Niels Kats kone, hun var bleven syg. og der døde hun. Så skulde det jo da mældes til præsten, og Niels Kat kommer jo selv personlig til præstegården og forklarede, at hans kone var død på Bjærg. Iblandt andet spurgte præsten...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
På Mols var en husmand, der hed Niels, han havde ej alene selv mange høns, og solgte æggene af dem i Æbeltoft, men kjøbte også op rundt omkring. Disse æg smuglede han ind i hans høje hat. Det var toldbetjentene imidlertid bleven opmærksomme på, og da han en dag kommer som sædvanlig, går der jo én hen og spørger ham ad, om han havde noget, der skulde...
Min fader Jens Rasmussen var hattemager og tog til marked med hatte. Så havde han været i Hobro og kjørte hjem ad. Der var flere på vognen. Han kjørte hestene, og ved siden af ham sad en kurvemager. Bag efter dem kjørte en anden vogn, som havde stort læs, og de, der var på den, kjørte sagte^men begge vogne kjørte ud fra Hobro på én tid. Noget hen på...
En studepranger red ved aftenstide ind i en berygtet skov, hvor stimænd i mange år havde brandskattet de rejsende. Som han red stille og lydløs i det dybe sand, fik han øje på en mand i krattet og skjønnede straks, at det var en rover. »Hej, landsmand 1« råbte han, »kan du vise mig på ret vej tilise, når vi kommer uden for skoven.« Manden kom, og...
Kunnerbassel er et gilde, som holdes otte dage efter at barnet er født. Fra forst var det for de kvinder, som hatværet til stede ved barnets fødsel, og mandfolk måtte ikke komme med. De fik kaffepuns og var vilde, gik rundt og gjorde spilopper. Manden i huset var de slemme ved, og de vilde tage mandfolkenes hatte. Nu er det et lille eftermiddagsgilde,...
Forriderne ved bryllup de red jo så ublu, det første a kan huske. Så tabte de deres hatte, og så faldt de af, og det gik i én redelighed. De skulde jo til kirke og så om og vende og atter et godt stykke ud imod brudeskaren og om bag ved vognene, og så vende der og dernæst foran igjen til kirken. Alle ungkarlene skulde ride, men ingen holdt af at låne...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
En mand på en herregård havde en sti over hans mark og vilde gjærne have den aflagt. Så træffer han en gang smeden inde midt i kornet og giver ham nogle prygl. Men nu lavede de brændevin på gården, og så blev det rent spliudergalt, det slog hatten af, og et par karle blev noget skoldet af det. De prøvede det anden gang, men det vilde ikke gå. Så var der...
Æ store Svin var inde ved min moder i Holdt i Rind. Han havde en stor høj hat på, der var kantet op og hul midt på. Der sad en stikkekniv ved bjælken, og så stod han og skavede den ned med hatten, så kniven kom til at ligge på den, og han gik med den på hovedet ud af døren. Kniven beholdt han, for min moder turde ingen ting sige til ham om det. En anden...
For en 50 år siden var der en karl i Hald, der besov to piger, og såkorn han for retten, men der forsvor han sig. Nu havde han ingen natro længere, og der var meget spektakel i gården. Hans husbond går hen til præsten og taler med ham om det. Men han sagde nej, det vilde han ikke høre på, han kunde ikke have med de sager at gjøre. »Jo«, siger manden, »det...
En mand, der hed Rasmus, førte proces med herremanden på Holmgård, Lotrup. Han kjorte hans korn ind, når hans tid var, for han sagde, at de kunde komme og tage tiende, når tiden var, ellers tog han det, og så fik de jo ingen tiende, han vilde ikke vente. Ham sagde han jo også du til, for han sagde du til alle folk. Så blev herremanden fornærmet: "Siger du...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Fru Ingeborg af Vorgård var gift med Otto Hanner, der døde længe før hende. En aften var røgteren svirende, og udlod sig da med, at han vidste nok, hvor herren var Fruen horer det Off sijrer, at han skulde bringe Viende at vide, hvordan ban havde det, ellers skulde han af med livet. Så havde røgteren en broder i Norge, der var præst, og ham rejste han...
To Mand. der boede i Hatte, kom en Aften kjørende fra Horsens. Da de kommer ned til Hoved Skov, så siger den ene til den anden: »Hvordan er det, det Bæst går og skræver?« »Ja,« siger den anden, »så er den vel kommen over Rebet.« De gik nu af og så' efter, nej, den fejlede ikke noget. De kjører lidt længere, da gjør den anden lige sådan, det var, ligesom...
