Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den V'rensted Degn Dietz var lige så klog som Frederik den Sjette. De gjorde ham megen Fortræd og slæbte ham i Fængsel. Da Landmålingen gik over Landet, alle de Folk der holdt med ham, de fik kun lidt Hartkorn, men den, der holdt med Herremanden, de fik meget Hartkorn. Lavst Kristensen, Jetsmark. Vrensted S., Børglum H.
I Brokholm sø har ligget et gammelt slot, som hed Brokholm slot, og det sted hører til Junget sogn. De steder der nede omkring har frit hartkorn, så der er noget, der taler for sagnets rigtighed, da det øvrige af Junget ikke er frit. Slottet er sunket i jorden, og man har kunnet se ruinerne nede i vandet på et sted, som man sagde var bundløst. På dette...
I en gammel kvitteringsbog mellem bonden og grevskabet meddeles, at en mand i Pilemark. Jens Nielsen, fik i fire år fra 174650 to kvartalers skatter eftergivet, fordi hans kvæg var bortdød af kvægsygen. I en anden gammel kvitteringsbog meddeles, at en anden mand, Povl Mikkelsen, ligeledes har fået godtgjort to kvartalers pengeskat i de samme år...
På Svenskekrigens tid (165860) var Jens Foged ladefoged på Volstrnp i Hjerm sogn, og så kom Svenskerne også der og forte et vildt levnet med dobbel og svir. En dag var nogle officerer blevne berusede, og dette benyttede Jens Foged sig af og stjal en stor pose fuld af penge, som fjenderne havde stående. Der var kun en tjenestedreng, som mærkede det, og...
Præsten i Gjerlev, Smith, tog etatsråden til alters. Han var den eneste, der vilde, for etatsråden var sådan en ugudelig krop. Men præsten havde også gjort megen uret. Han havde forandret skjellene nede i kjæret, og efter sin død gik han dernede og råbte om aftenen, fra den tid kornet kom ind og så til November, ellers andre tider om året hørte de ham...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
I Grætrup by skal tilforn have stået en kirke, hvorunder har ligget Grætrup by, Skove by, nogle lægger til også Brokholms tre gårde, daværende af hartkorn fri hovedgårdstaxt 14 tdr. 2 skpr., rimeligt hovedsognet til Tise, da præstegården endnu ligger i Grætrup. Når den er nedbrudt, vides ikke, men byerne er lagte under Junget sogn.
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
Jens Christensen, der har gjort de mange Optegnelser i de gamle Almanaker, som jeg har fået i Nørbeg hos Jens Mikkelsen, var født i Handest omkring ved 1740. Han blev i daglig Tale kaldt Jens Mikkelsen. Først var han Avlskarl på Årupgården hos en Moster, de kaldte Kjæn Gjeddes. Men der var han kun om Sommeren, for om Vinteren var han Skoleholder. Da han...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans ejendom...
Lodbjærg sogn var i gamle dage 400 tønder hartkorn, men er nu kun 28, sådan har sandflugten ødelagt det. Den gamle Lodbjærg blev sandet til, og så flyttede tolv af beboerne ud. Det blev den by, de kalder Tolbøl. En del af de gamle beboere blev dog boende der ude. Så skulde de have en ny kirke, og de folk i den gamle by vilde have den på den gamle plads,...
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Der ligger et stykke jord her vesten for byen, udmærket ejendom, som hverken har hartkorn eller yder kongelig skat eller pligtarbejde eller nogen byrde. Der er heller ingen dokumenter på det. Der kan holdes tre køer og nogle får på den ejendom. Det er rimeligvis kommet fra Voergård eller Børglum og givet til en mand, men det kan nu ikke oplyses hvem. Den...
Den gang S.-Vosborg blev udskift, var der megen uorden dermed. Mange af dem, der kjøbte engparceller, fik aldrig skjode på dem, *og et stykke af heden på 700 tønder land blev der lagt mellem to og tre tønder hartkorn på. Da ejeren vilde gjærne af med det, forærede han det hele bort til gården Udstrnp i Nissum som faddergave. Manden der blev snart klog på,...
I Bædding, Ejstrup, Kjær og Knude var der 40 gårde, hver på fire tønder hartkorn, og to og to gårde var sammen om hovarbejdet, det kaldtes en ægt, man sagde, at de var to i ægt. Hver otte tønder havde så sin ager at pløje og så og at kjøre årets afgrøde hjem af. Der var i host fire folk fra en ægt, og de to kom ind i laden, da der kun var én befordring...
(Jodset Vedelslund er bleven givet hen for en hund. Der var en greve på Frisenborg, der var fattig. Han havde to søuner, den ene fik grev skabet; men den anden kunde ingen arv få, også fik han Vedelslund og gods i forleniug i den mening, at det med tideu skulde falde tilbage til Frisenborg igjen. Men det gik dog ikke sådan. Han på Vedelslund gik meget på...
Blandt resterne fra fællesskabets tid er også måden, hvorpå vejene bliver vedligeholdte på Samsø. Vejene er inddelte således, at hver mand har tre stykker af byens veje og i forhold til hartkorn at vedligeholde, ét til hvert år. Stykkerne findes på forskjellige steder, og hvert/ tredje år bliver der fra havet kjørt et lag småsten og grus derpå. Hver mands...
I Åle er en større bondegård på 12 tonder hartkorn, som kaldes Bjergegård, og så er der en lille gård, som kaldes Brejnholmgurd. Disse to gårde har oprindelig været større gårde, og der har været uenighed imellem dem. Bjærgegård har så taget luven fra den anden, og deraf kommer ordet: Bjærg den rød' la' Brejnholm ød'. pastor dahl, veerst.
Kristen Hjort i Starholm (Gale Kristen Hjort) ejede Råbjærg Kirke, og så bød han Beboerne den til for en Bjærgelod, da der lige var strandet et Skib her norden. Men de kunde ikke blive enige om at kjøbe den af ham. Deres Bjærgelodder var lige store, men de mente ikke at burde give lige meget for Kirken, det skulde gå efter deres Hartkorn, tykte de. De fik...
