Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det blev et forfærdeligt vejr en søndag under tjenesten. De fleste blev der til næste dag, men to af dem vilde afsted. Den ene fandtes, da sneen gik væk, oppe i Øksendal på Mårup huslodder, det er sydvest for kirken sønder ude efter Asmandøres hage. Den anden fandtes liggende død ude i Vandstedet. Hans J. Farver, Nordby.
I skoven ved landsbyen Alsrode, Ålsø sogn, ligger kong Hagen begravet, som faldt ind i landskabet Sonde)- herred for at plyndre, men idet han vendte tilbage til sin flåde, blev han straks omringet af indbyggerne og slået ihjel med sin hele hær. Stedet, hvor han dræbtes, kaldes Venderdale. GI. kgl. saml. 739. Indberetning af præsten Søren Kjeldsen.
Der var to høje i Vester-Jolby, >og midt imellem var der en gård. Den ene høj var Klosterhøj. Der i den gård boede en gammel mand, som hed Henrik Søndergård, og han gik ude i gården, for det han kunde ikke sove i hans tænd. I den ene høj havde de en søn, og i den anden en datter, og de skulde netop have bryllup den nat, og deres vej gik lige igjennem...
En Person havde været til Doktor eller Apotek om Natten og kom så ridende forbi Dagbjærg Dojs. Da hørte han sådan Musik og så, at det var så oplyst, og vilde nu hen at se nøjere til. Da kom Bjærgkonen hen og skjænkede ham af et Guldbæger. Han lod, ligesom han drak, men han drak det ikke, men kyld det over Hesten, og da kom der et Par Dryp over Ryggen af...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
En Juleaften kom en Mand til et Par fattige Folk. Ja, han kunde godt blive der, men de var kun fattige. Konen slagtede det bedste Lam, de havde, og det spiste de. Ved Nytårstid vilde den fremmede rejse, men beklagede sig over, at han intet havde at betale med. Da han stod i Døren og sagde Farvel, spørger han pludselig: »Det er sandt, havde det Lam ingen...
Hun må ikke se ildebrand, da får barnet et ildebrandsmærke, d. e. en rød hage. Lars Frederiksen.
Ritmester Vædersø ved de Randers dragoner kom en juleaften ind til min moder i Randers, og vilde have mig til at komme og hjælpe at sætte nogle gardiner op. Moder gav ham fire æbleskiver og en dram, og de smagte ham godt. »Det bliver de sidste, jeg spiser i dette liv«, sagde han, »for jeg skal ud til GammelJEstrup mølle«. »Det skal jeg også«. »Da kan...
I Mariagers kirke lå en biskop, som var balsameret, hans navn fortælles at være Styge Krumpen. Låget på kisten kunde ikke ligge, det sparkede han af, og derfor stod det altid ved siden af på gulvet. Når de følte på hagen af ham, kunde de tydelig mærke, skjæget var groet, efter at han var død. Kisten stod i et ligkapel for sig selv, og klokkeren, som viste...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde gjore...
Fur
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og balsam...
Først i det nittende århundrede boede en mand på den gård i Hage by, der nu er udflyttet og kaldes Hagelund, og han lavede penge i forening med manden på en anden gård. Det var lutter seddelpenge, og formerne til dem blev senere fundne i skorstensskjødet. Jomfru Busk skrev navnetrækket på sedlerne, ocr hun blev derfor straffet med at miste sin høj re...
Præstens karl i Væsløs eller Arup kom ridende langs med stranden. Så kom der én ridende bag efter ham, og den siger til ham: "Det er en uheldig tid, du kommer ridende her ad stranden. Nej, det syntes han da ikke. "Jo, det er, du kommer skidt af sted med det." <Nej, vist ikke, nej, a farer i min husbonds forretning, a er en Kristen, og der er ingen, der...
Peter Hagen, der nu boer i Vejle, var forheu i Bræsten kro, og han havde bageri i kroen. Så kommer Hans Krislian en dag og siger til ham, om han kunde ikke få et brød, men han havde ingen penge. Ja, så kunde han heller ikke få brødet. Da manden så går, siger han: »Når mine ben har læjen sig, så har din gang ende også.« Peter Hagen har også fået hans ene...
Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
Vi må aldrig kjøre rundt med hænderne på samme måde, som en garnvinde går. P. Jensen.
Gamle folk fortæller, at der skal i gamle dage have boet et lille menueske inde i Stege kirke. Han fik for en skilling hvedebrod hver nytårsmorgen, og det levede han af hele året igjennem. Der var aldrig nogen, der så ham, men når hvedebrødet blev lagt i kurven, som hængte på samme sted, hvor skibet hænger nu, så svarede der en rost fra kurven: »Gustav...
Når gjogen har afkukket, tager den havresåen, der folger den, og bliver en hog fremdeles. Jørg. 11.
