Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
45 datasets found
Danish Keywords: høste
Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
da-etk-jat_01_0_01619
Bartholomæi dags storm var min fader altid så ræd for. Det drejede sig altid om at få kornet høstet til den tid. Storm ved den tid var sikker, og den kom enten æfore af eller bag efter dagen. Den sidste vilde blive den hårdeste. Mette Skrædder, Sundby.
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
Folk her i Gården blev forhen meget plaget af de Trolde, der boede her vesten for på Bakken, men Højen er nu sløjfet. Den gamle Trold hed Dagon. En Dag Folkene var ude at høste, kom Troldene og stjal et lille Barn, der lå og sov i Vuggen, og så lagde de en af deres-egne Unger i Steden for. Et sikkert Middel mod Forbytteise er at strø Hørfrø i en Ring uden...
Pastor Holm og Thomas Andbæk var somme sinde gode venner og somme sinde uvenner. Det var ikke fri for, at præsten vilde gjore lidt nar ad Thomas, for det han ikke var god til at skrive for sig. Så havde præsten været ved at plove og det kunde han ikke ret komme afsted med. Han havde også en plet jord, der var havre i, og så siger han til Thomas: “Her er...
Lem ved Ringkøbing
Den udstoppede figur, der i form af en høstmand sættes ud pa den mands mark, som er bleven efternoler i høsttiden, kaldes en fissimand. Selvfølgelig sættes den i enden af flet fald korn. der ikke er blevet høstet, og fissimanden skal da forestille at ville hjælpe ham med at blive færdig. Lærer Bruns, Surhave.
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
da-etk-jat_06_0_01161
På herregården Kvistrup i Gimsing sogu tjente en arbejdsmand, der havde fået bygget et hus på en jordlod, som tilhørte gården. Der gik han så på dagleje om sommeren og arbejdede som tærsker om vinteren. Det skulde være på akkord, og så akkorderede han med herremanden om, at han skulde tærske der i ti år for de rugkjærner, der den første vinter fløj i hans...
Ballum Kirke er en af de ældste i mange Sognes Omkreds. Den er da over 700 År gammel. På Kirkegården er en Ligsten over en Kone, som gik i Døden for sin Søn. Han havde begået en Forbrydelse og skulde henrettes, men hun bad så indtrængende for ham, at de satte hende til at høste en Mark på en Demat, og hvis hun kunde det, inden Solen gik ned, måtte han...
Kreaturets tøjring i rug- og bygvangen. I disse vange la almindelig nogle af de længst fraliggende agre udyrkede, og disse anvendtes almindelig til tøjregræs for nogle af de bedste heste og køer, og Når høet var høstet af engene, toges atter noget af det bedste kreatur i tøjr. Da engenes aftøjring var fadles for alle. så gik det her om kap og i sus og...
da-etk-jat_01_0_00034
En mand vilde altid være den forreste i byen med arbejdet. ] høstens tid mærkede han, at lians nabo vilde blive forst færdig, og der matte sil kneb til. Han trak nu af alle klæderne sa nær som skjorten og gav sig til at høste. De andre kunde ikke lade vane med at se over til ham. og derover blev de æbag. - Ler” Godsk, Kalvbave.
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
Man skal høste æ byg i æ røfl røjj, å hawer i si grønn trøjj. Lærer Krogh, Ejcrk.
Hjerk Salling
I gamle Dage gik de indtil en 11, 12 og høstede sammen på en Mark, og de blev ved så længe det var dem muligt at se. Så en Aften, da de gik og høstede ved en Bakke (Esmosebakken), hørte de noget, der sagde: »Skravelille, Skravelille.« Så sad de om Aftenen, da de kom hjem, og talte om, hvad de havde hørt, og da springer der et sort Spøgelse ud fra...
Man skal høste byg i rude og rug i grøde, så får man godt både foder og fode. Nik. Chr.
Åby ved Åbybro
Her i Rugsø siger de: Ma/en, spa/en, spaden, tæjern, bæ;'ern. Vel doont go ud æte ma;en. Kulden æ slemm. A hår it kund såww får kulden (o: for høste). Lærer Holm, Ørsted.
Faster fortalte også, at hun havde en Søster, der var gift i Faslrup, og hendes Mand havde en Broder, der tjente der ovre i Fregerslev hos den gamle Per Mikkelsen. Den Karl hans Moder boede i Fastrup, og hver Gang der så kom Bud imellem dem, sagde hun til ham, han skulde passe på ikke at gå i Søen at bade, og det gjentog hun hver Gang de kom sammen. Hun...
Næste års høstfolk var altid fæstede før jul, og de spiste da altid jule- nytårs- og helligtrekongersnadver (natowei i den gård. hvor de skulde hjælpe at høste, og hver af disse tre aftener, når de gik hjem, fik de skiver at tage med sig hjem. Disse bestod af en skive af hver slags lu-od. som var bagt til julen, og hver skive var på omtrent to tommers...