Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
Ved Røver kjælder, som ligger en tre Fjerdingvej syd for Varde ad Nebel til, går der en Vej i Nordøst op over Heden, som kaldes æ Tyvcvej og fortsætter op ad Grumstrup og ind i Næsborg. Den har Kræmmerne færdedes ad for at undgå Byen, og den har sandsynligvis gået delt op igjennem Hoven ad Borris, hvor der endnu findes en gammel Vej, der går forbi den...
Skårgilde holdtes om efteråret, når høsten var tilendebragt. Når risengrøden kom på bordet, var der ned i grødfadet stukket et rugaks, et bygaks og et bavreaks og i det bele et aks af hver kornsort, man havde indhøstet. J. Jensen, Uefsk.
Min fader tog forst syv kjærve af jorden efter hverandre, inden det blev lagt ud til græs. Han pløjede (fallede) om høsten, pløjede igjen sent om efteråret, harvede det meget tidlig om foråret, kjorte møg på, pløjede igjen og såede nu byg deri. Jokuni Kristensen, Sæsing.
Bamsen, som skjænkeren fremsiger: Her kommer nu vi midsommersdrenge små for at bede om lidt af, hvad huset formår. Låret af en ko og høsten af en so, og en medister, som ned fra drømhullerne kan nå; æg og mel og mælk og smør og flæsk til en kage, som vi alle kan få at smage, og en snaps og et par skilling til musikanterne. Vi er lige så sultne som en myg,...
Når de i en vanskelig høst gik og vendte kornet på marken og havde håb om at få det ind, gik de og kikkede efter, om buddrengen ikke kom ridende. Korn han, sagde de: "Ja, så skal vi af sted igjen". Så lå det der og I "lev vådt og sort og groede for dem. Kristian Kristensen Norge, Gjotrnp.
Falder sneen om høsten forst om natten, bliver foderet drøjt Og bedre end ellers. J. R.
St. Mortens aften (10. nov.) gives fa^et forste gang om høsten granbær (granris) at æde, ti de siger, at da er der kommet en saft i grenen, klar som vin og meget sod smagende, hvoraf fæet om vinteren trives vel, og det giver det styrke.
Når det regner Peders fængsel (1. august), skal det blive en våd høst. Den dag kaldes også Per dryppekjil, for da er det ofte regn. Kr. Skovmand.
På Illasius dag ma vinden ikke kunne blæse en lyngtop af gårdes, da den så i den kommende høst vil slå bygget af. M. Møller.
En forknyt Gårdmand i Linå kom til at mangle Korn, og så gik han op til en Bjærgmand, der boede i en stor Høj oppe i Rises Skov nordøst for, han havde set ham flere Gange. Det var lige før Høst, og han kommer og siger, at han var forlegen for 4 Skjæpper Rug. »Dem kan du godt låne af mig,« siger Bjærgmanden, »a har godt rent Rug, du kan lade din Karl gå...
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
Kristine Frederikke Schnevoigl er født den 23. juni 1827 i Lovskal. Hendes moder døde, da hun var i sit 4. år, og faderen, da hun var i sit 18. år. Han var født i Viborg, men bedstefaderen var fra det tyske Slesvig, og bedstemoderen fra Fyen. Faderen sang somme tider nogle viser af den gamle slags, og hendes historier har hun lært af sin moster Marie, der...
En gammel døv skrædder i Tranebjærg tjente om høsten ved en mand. der drev hans lod. Så siger manden en dag: I morgen så kommer a ud at så rug for dig. Skrædderen mente, han spurgte om, hvor han ellers arbejdede, når han ikke var der, og svarer så: A er nede på Per Jensens sandagre. -A, du er en døv pranger, Syv skjæpper, Han mente jo, han havde...
Der var en Jordemoder, som hed Gjertrud, hun var en Dag ude at kjøre. Da kryber der sådan en forskrækkelig stor tyk Skruptusse på Vejen, og så falder det hende lige for Munden: »Hvitter mon æ skal hen og forløse dig?« Som hun så sidder en Aften, da kommer der en bitte Mand ind til hende, og han vil have hende med sig hen i Forretning. Hende og hendes Mand...
Det var lige i Høstens Tid, da var Folkene fra Majbøl ude at høste ved et Sted, de kalder Jennikes Dam, det er lige ved Siden af Vejen mellem Majbøl og Jels. De kommer lige i tidlig Mørkning, så det var da noget lyst endnu, og Karle og Piger gantes jo noget med hinanden, men en Dreng, der hed Hans Nissen, og var på en 17, 18 År, han var noget stille og...
Når man kjorer det sidste la'.- korn hjem om høsten, skal manden og konen hjælpe hinanden at lukke porten, for ellers får de ikke lige mange àlam og vædderlam.
da-etk-jat_01_0_01094
Kræn Hansen og Birret Ryssing boede nede i Hule. Hun var en dygtig kjælling til at gjøre med hænderne. Så var det i 1826, vi havde den usle avl, og da kjøbte hver mand et par stykker gamle bæster eller også en fire stykker på Lerups marked, der holdtes midt i høst, og så gjorde de hele efterårsarbejdet med de her usle krikker og lod dem gå ude og bjærge...
Min moders farfader var en mand, der havde ondt ved at bøje ryggen. Så i en vanskelig høst sendte han to gange bud efter ladefogden, at han skulde komme og tage tienden ud. Kornet stod i tre uger og ventede, og han kunde et par gange have taget det godt hjem. Omsider gjorde han sig hård, smed tienden til side og kjorte sit eget hjem. Men derfor kom han...
